Kapitel I
Udenrigstjenesten har til formål at varetage rigets mellemfolkelige anliggender.
Stk. 2 Udenrigstjenesten forestår og koordinerer udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske forbindelser til udlandet, herunder Danmarks deltagelse i samarbejdet inden for Den Europæiske Union, internationale organisationer, det internationale udviklingssamarbejde samt behandlingen af folkeretlige spørgsmål.
Stk. 3 Udenrigstjenesten yder bistand til danske statsborgere, udlændinge med fast bopæl i Danmark, ikkerepræsenterede nordiske statsborgere og ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande. Endvidere ydes bistand til danske virksomheder i deres erhvervsmæssige forbindelser med udlandet.
Stk. 4 Udenrigstjenestens bistand til en person kan afskæres eller begrænses, når der er grund til at antage, at den pågældende uden tilladelse er indrejst eller har opholdt sig i et område som nævnt i straffelovens § 114 j, stk. 3, eller har deltaget i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens eller andre staters sikkerhed.
Stk. 5 Udenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udenrigstjenestens bistand til ikkerepræsenterede unionsborgere, herunder om bistand til ledsagende familiemedlemmer fra tredjelande i krisesituationer og finansielle procedurer m.v.
Kapitel II
Udenrigstjenestens 3 grene, udenrigsministeriet, de diplomatiske og de konsulære repræsentationer, udgør en fælles tjeneste og er en myndighed.
Udenrigsrepræsentationerne er organer under udenrigsministeriet og opretholdes på de steder i udlandet, hvor varetagelsen af danske interesser gør det påkrævet. De oprettes og nedlægges af kongen, vicekonsulater dog af udenrigsministeren.
Stk. 2 De diplomatiske repræsentationer er ambassader og repræsentationer ved internationale organisationer.
Stk. 3 De konsulære repræsentationer er generalkonsulater, konsulater eller vicekonsulater.
Ud over ansættelse i henhold til lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken og de af staten med lønmodtagerorganisationer indgåede generelle overenskomster kan ansættelse af medarbejdere i udenrigstjenesten ske ved kontrakt.
Udnævnelse af tjenestemænd i lønramme 16, med mulighed for oprykning til lønramme 21, 29, 31 og 34, lønramme 36 og højere lønramme sker til tjenestemænd i vedkommende lønramme i udenrigstjenesten uden angivelse af stilling eller tjenestested. Udenrigsministeren fastsætter fordelingen af de i 1. pkt. nævnte tjenestemænd mellem udenrigsministeriet og repræsentationerne i udlandet. Udenrigsministeren bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.
Stk. 2 Tjenestemænd i de i stk. 1 nævnte lønrammer samt kancellister er forpligtet til at gøre tjeneste også ved repræsentationerne i udlandet. Bestemmelsen om, hvor og i hvilken egenskab de skal forrette tjeneste, træffes for så vidt angår tjenestemænd i 36. eller højere lønramme af kongen og med hensyn til tjenestemænd i lønramme 16, med mulighed for oprykning til lønramme 21, 29, 31 og lønramme 34, samt kancellister af udenrigsministeren.
Stk. 3 Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der i undtagelsestilfælde, hvor særlige omstændigheder gør sig gældende, ansættes tjenestemænd uden forpligtelse til at gøre tjeneste ved repræsentationerne i udlandet.
Stk. 4 Tjenestemænd, som har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, og som beordres til anden tjeneste i henhold til stk. 2, har ret til i stedet for at lade sig forflytte at få deres afsked med pension efter § 2, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, idet § 6, stk. 6, i samme lov ikke finder anvendelse. Dog gælder dette ikke i tilfælde, hvor tjenestemanden beordres til tjeneste i udenrigsministeriet i en stilling, der er normeret i tjenestemandens lønramme.
Til repræsentationerne i udlandet kan der knyttes specialattacheer udsendt af andre ministerier end udenrigsministeriet. Specialattacheernes funktion ved repræsentationen udøves under repræsentationschefens ansvar.
Under tjeneste ved repræsentationerne i udlandet oppebærer de udsendte medarbejdere omkostningsdækkende udetillæg, hvis størrelse fastsættes af udenrigsministeren efter forhandling med finansministeren.
Når særlige grunde taler derfor, kan det bestemmes, at en tjenestemand i udenrigstjenesten i lønramme 36 eller højere lønramme stilles til rådighed. Tjenestemænd til rådighed er pligtige til efter udenrigsministerens anvisninger at påtage sig arbejdsopgaver. De lønnes på samme måde som tjenestemænd af samme lønramme i udenrigsministeriet, dog kan tjenestemænd til rådighed ikke oppebære repræsentationstillæg. En tjenestemand kan ikke stå til rådighed i et længere tidsrum end 3 år; dog kan denne periode forlænges til 5 år, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende. Hvis der ved den pågældende periodes udløb ikke anvises tjenestemanden nogen post, afskediges denne efter tjenestemandslovgivningens almindelige regler.
Når det findes tjenstligt ønskeligt, kan der gives udenrigstjenestemænd stillingsbetegnelser og rang, der svarer til en højere stilling end den, hvortil de er udnævnt, eller gives dem andre internationalt anvendte betegnelser for udenrigstjenestemænd, dog at dette ikke får indflydelse på størrelsen af noget af de lønningsbeløb, der tilkommer de pågældende tjenestemænd.
Stk. 2 Ved udsendelse af diplomatiske repræsentationer kan der ligeledes anvendes særlige stillingsbetegnelser, der er fastslået i internationalt samkvem.
Honorære konsularembedsmænd er ulønnede og vælges blandt egnede personer på repræsentationsstedet. Fremmede statsborgere kan vælges, men under i øvrigt lige forhold skal danske foretrækkes.
Stk. 2 Honorære generalkonsuler og honorære konsuler udnævnes af kongen, honorære vicekonsuler af udenrigsministeren.
Kapitel III
Udenrigsministeren kan i særlige tilfælde yde honorære konsularembedsmænd et fast årligt beløb til kontorhold.
Stk. 2 I øvrigt har honorære konsularembedsmænd kun krav på godtgørelse af tjenstlige udgifter, der er godkendt af udenrigsministeren.
For tjenestehandlinger i udenrigstjenesten erlægges gebyr efter regler, der fastsættes af udenrigsministeren. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten
Stk. 2 Gebyrbeløbene indgår i statsregnskabet som indtægter under Udenrigsministeriets driftsbevillinger. Udenrigsministeren kan dog bestemme, at honorære konsularembedsmænd kan anvende modtagne gebyrbeløb til dækning af driftsomkostninger.
Stk. 3 Tvivlsspørgsmål om gebyrberegninger afgøres af udenrigsministeren.
Stk. 4 Udenrigsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra udenrigstjenesten om tjenestehandlinger, for hvilke der erlægges gebyr, helt eller delvis skal foregå digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer og fravigelse af obligatorisk digital kommunikation grundet særlige forhold og ekstraordinære situationer og om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.