Udgangsbekendtgørelsen Afsnit II

Stk. 2 Indsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på

• 1) at besøge nærtstående personer ved vigtige familiebegivenheder,

• 2) at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor,

• 3) at indgå ægteskab,

• 4) kontakt med kriminalforsorgsområdet for at planlægge forløbet af tilsynsperioden,

• 5) fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladelsen, eller

• 6) at foretage indkøb eller lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen.

Stk. 3 Indsatte, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, kan tidligst opnå tilladelse til udgang efter stk. 2, når den indsatte har udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.

Stk. 4 Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan udgang gives, uanset at der er truffet afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 21, stk. 1, eller der i forbindelse med nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, jf. § 22, stk. 1.

Stk. 5 Udgang efter stk. 2, nr. 1-3, til indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang efter reglerne i kapitel 9, medfører, at udgang efter disse regler begrænses tilsvarende. Det gælder dog ikke, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 6 Udgang efter stk. 2, nr. 5, i forbindelse med løsladelse på prøve med vilkår om tilsyn bør kun gives efter forudgående drøftelse med det kriminalforsorgsområde, der skal varetage tilsynet og med henblik på, at den indsatte under udgangen har kontakt med dette kriminalforsorgsområde.

Stk. 7 Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen.

Stk. 2 Når særlige grunde taler derfor, kan udgang efter § 31, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2 og 5, til indsatte, der udstår fængselsstraf i 60 dage eller derover, gives for indtil 8 dage ud over rejsetiden. Udgang efter § 31, stk. 2, nr. 5, kan, når ganske særlige grunde taler derfor, forlænges, dog højst med yderligere 6 dage udover de i 1. pkt. nævnte 8 dage.

Stk. 2 Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2 Hvis ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt findes formålstjenligt, kan indsatte få tilladelse til besøg hos andre bestemte personer end nærstående.

Stk. 3 Der skal i forbindelse med hver enkelt udgang efter stk. 1 og 2 indhentes bekræftelse fra vedkommende på, at besøget kan finde sted.

Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet kan kontrollere, om den indsatte er til stede på udgangsadressen, eventuelt telefonisk.

Stk. 2 Der kan gives udgang, før den indsatte har opholdt sig 30 dage i institutionen, hvis den pågældende er genindsat til udståelse af reststraf. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende er overført fra anden institution, hvor der har været givet tilladelse til regelmæssig udgang eller hvor spørgsmålet herom har været forelagt efter reglerne i §§ 15-17, og afgørelsen foreligger før 30-dages fristens udløb.

Stk. 3 Indsatte, der i åbne institutioner udstår fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af livstid, kan efter straffuldbyrdelseslovens § 49 a ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, medmindre udgang sker med henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed, til bestemte særlige formål eller i helt ekstraordinære situationer.

Stk. 2 Indsatte, som i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på 5 år og indtil 8 år, kan få første udgang, når en fjerdedel af straffetiden er udstået. Uledsaget udgang kan dog ikke gives, før en tredjedel af straffen er udstået. Hvis der er særlige grunde dertil, kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til uledsaget udgang, før en tredjedel af straffen er udstået, dog ikke før en fjerdedel af straffen er udstået.

Stk. 3 Indsatte, som i lukkede institutioner udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover, kan få første udgang, når en tredjedel af straffetiden er udstået. Uledsaget udgang kan dog ikke gives, før halvdelen af straffetiden er udstået. Hvis der er særlige grunde dertil, kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til uledsaget udgang, før halvdelen af straffetiden er udstået, dog ikke før en tredjedel af straffetiden er udstået. Hvis sådanne særlige grunde foreligger, kan kriminalforsorgsområdet endvidere undtagelsesvis give tilladelse til ledsaget udgang, før en tredjedel af straffetiden er udstået, dog ikke før en fjerdedel af straffetiden er udstået.

Stk. 4 Indsatte, der i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af livstid, kan efter straffuldbyrdelseslovens § 49 a ikke opnå tilladelse til udgang, før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år, medmindre udgang sker med henblik på at vurdere den forvaringsdømtes farlighed, til bestemte særlige formål eller i helt ekstraordinære situationer.

Stk. 5 Uanset straffens længde er det endvidere en betingelse, for at udgang kan gives, at der er forløbet 10 uger fra indsættelsen, og at den pågældende har opholdt sig 7 uger i institutionen. Indsatte, der er overført fra åben institution, skal dog have opholdt sig 10 uger i institutionen, før udgang kan gives. Kriminalforsorgsområdet kan fravige disse tidsfrister i de tilfælde, der er nævnt i § 36, stk. 2. Er den pågældende overført fra anden lukket institution, vil kravet om 7 ugers ophold i institutionen kunne fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor. Er den pågældende overført fra åben institution, vil de nævnte tidsfrister kunne fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Stk. 6 Indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, kan få udgang, når de tidsmæssige betingelser i § 36 er opfyldt. I alle andre spørgsmål behandles disse indsatte efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner.

Stk. 2 Indsatte kan få én udgang inden for hver 3-ugersperiode, jf. dog § 41, stk. 1. En udgang kan fremrykkes til afholdelse i den umiddelbart forudgående periode i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 2, nr. 1-3, eller andre lignende tilfælde.

Stk. 3 Udgang kan gives fra fredag kl. 16 til søndag kl. 21. De nævnte tidspunkter kan fraviges af hensyn til institutionens drift, eller hvis de lokale transportmuligheder eller hensynet til en spredning af afrejse- og hjemkomsttidspunkterne taler derfor. Overstiger rejsetiden 3 timer, kan der tillades afrejse så tidligt, at den indsatte kan være på udgangsadressen ca. kl. 19. Ved forsinket tilbagekomst af ganske få timers varighed kan det bestemmes, at et tidsrum svarende til forsinkelsen fratrækkes i en efterfølgende udgang.

Stk. 4 Der kan opspares indtil 4 udgange. En opsparet udgang, der benyttes i forlængelse af en udgang, har en varighed af 48 timer. Opsparede udgange kan sammenlægges og deles. Den enkelte udgang skal dog mindst være af den i stk. 3 nævnte varighed.

Stk. 5 Udgang af tilsvarende varighed som nævnt i stk. 3 kan gives på andre dage, hvis særlige forhold taler derfor. Finder afrejse sted på en arbejdsfri dag, kan afrejsetidspunktet fremrykkes mod tilsvarende fremrykning af hjemkomsttidspunktet.

Stk. 6 I forbindelse med jul og/eller nytår kan en udgang forlænges, dog sammenlagt med højst 2 dage. For en indsat, der tilhører et andet trossamfund end den evangelisk-lutherske danske folkekirke, kan en udgang i stedet forlænges én gang om året med sammenlagt højst 2 dage i forbindelse med en lignende religiøs højtid. Det er ikke en forudsætning for en sådan forlængelse, at den pågældende har været indsat i forbindelse med jul og/eller nytår.

Stk. 2 Hvis særlige forhold taler for det, kan indsatte i lukkede institutioner i stedet for én udgang efter § 38 få indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed eller indtil 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed. Har den indsatte i medfør af § 31, stk. 4, anvendt en sådan udgang, finder reglerne i stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Hvis den indsatte ikke har bestemte personer at besøge, kan der gives udgang med henblik på ophold i egen bolig eller tilladelse til en individuel udflugt eller lignende, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3 Indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang, kan i stedet for udgang med henblik på besøg hos bestemte personer få udgang med henblik på ophold i egen bolig, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 4 Udgangen er normalt af kortere varighed. Udgang af en varighed som nævnt i § 38, stk. 3, kan dog gives, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Stk. 2 Hvis kriminalforsorgsområdet i øvrigt skønner, at der undtagelsesvis er behov for udgang i videre omfang end nævnt i §§ 36-40, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2 Der kan ydes tilskud til dækning af rejseudgifter efter regler, der fastsættes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2 Ved udgang til Færøerne efter stk. 1 yder kriminalforsorgsområdet tilskud til dækning af rejseudgifter i overensstemmelse med de efter § 42, stk. 2, fastsatte regler. Det kan dog tillades, at rejsen sker med fly, hvis der herved kun bliver tale om en forholdsvis mindre merudgift.

Stk. 3 Hvis den i stk. 1 nævnte udgang anvendes til at besøge nærtstående personer, der er tilrejst fra Færøerne, vil der efter en konkret vurdering af de pågældendes økonomiske forhold kunne ydes tilskud til deres rejseudgifter. Tilskuddet vil dog højst kunne andrage et beløb svarende til det, som kriminalforsorgsområdet vil kunne afholde til dækning af den indsattes rejseudgift til Færøerne.

Stk. 2 Frigang kan gives, når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen. Tilsvarende gælder, hvor en sådan frigangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen.

Stk. 3 Frigang kan endvidere gives, hvis der foreligger et særligt godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstændigheder vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering.

Stk. 4 Frigang kan endvidere gives til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fritidsaktiviteter, hvis den indsattes deltagelse heri er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn.

Stk. 5 Frigang kan endvidere undtagelsesvis gives med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed.

Stk. 2 For indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år, gælder følgende:

• 1) Frigang til beskæftigelse efter § 44, stk. 2, kan ikke gives for længere tid end 3 måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør længere frigang påkrævet og formålstjenlig. I sådanne tilfælde kan frigang gives for et tidsrum af højst 6 måneder.

• 2) Frigang til deltagelse i undervisning efter § 44, stk. 2, kan gives i højst 1 år. Indsatte i åben institution og indsatte, der i lukket institution udstår fængselsstraf på under 5 år, kan få tilladelse til frigang til deltagelse i undervisning af op til 6 ugers varighed, før en tredjedel af straffen er udstået.

• 3) Frigang efter § 44, stk. 3, til et særligt godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstændigheder vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering, kan ikke gives for længere tid end 3 måneder.

• 4) Frigang efter § 44, stk. 4, til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fritidsaktiviteter, kan ikke gives for længere tid end 6 måneder og ikke oftere end 2 gange ugentligt.

• 5) Frigang efter § 44, stk. 5, med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed, kan ikke gives for længere tid end 3 måneder.

• 6) Til indsatte i åbne institutioner kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til frigang efter § 44, stk. 2-3, udover de betingelser, der fremgår af nr. 1-3 og stk. 1, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i åben institution, gælder følgende:

• 1) Frigang efter § 44, stk. 2-3, kan ikke gives for længere tid end 3 år.

• 2) Frigang efter § 44, stk. 4, kan ikke gives for længere tid end 2 år.

• 3) Frigang efter § 44, stk. 5, kan ikke gives for længere tid end 3 måneder.

• 4) I de tilfælde, hvor den indsatte er overført fra lukket institution til åben institution, er den pågældende omfattet af de regler, der gælder for lukkede institutioner, jf. stk. 4, hvis vedkommende har fået tilladelse til udgang efter kapitel 9, inden overførslen har fundet sted, medmindre overførslen har fundet sted, før halvdelen af straffetiden er udstået, og der er givet tilladelse til fremrykning af udgangsforløbet, fordi der er særlige grunde dertil, jf. § 37, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Stk. 4 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i lukket institution, gælder følgende:

• 1) Frigang efter § 44, stk. 2-4, kan ikke gives for længere tid end 1 år.

• 2) Frigang efter § 44, stk. 5, kan ikke gives for længere tid end 3 måneder.

Stk. 5 Hvis kriminalforsorgsområdet skønner, at der er behov for frigang i videre omfang end anført i stk. 1-4, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2 Der kan dog af kriminalforsorgsområdet gives den pågældende tilladelse til lejlighedsvise kortere udgange uden ledsagelse med henblik på i fritiden at

• 1) deltage i aktiviteter, der har tilknytning til arbejdet eller undervisningen,

• 2) besøge nærtboende pårørende, hvis straffen udstås i arresthus, eller

• 3) besøge nærtstående pårørende på vej til eller fra arbejde eller undervisning, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2 Det er et vilkår for frigangen, at der efter fradrag af nødvendige udgifter, herunder det i stk. 1 nævnte beløb, i forbindelse med frigangen forholdes således med den arbejdsløn (nettoløn), der indtjenes under frigangen:

• 1) Den indsatte har adgang til frit at disponere over 10 % af arbejdslønnen, dog mindst et beløb svarende til normal aflønning for beskæftigelse i institutionen og højst det dobbelte.

• 2) Den resterende del af arbejdslønnen opspares til løsladelsen. Det kan dog, eventuelt under frigangen, fastsættes som vilkår, at beløbet helt eller delvis skal anvendes til hjælp til familiens underhold.

Stk. 3 Indsatte i åbne institutioner kan som hovedregel frit disponere over den arbejdsløn (nettoløn), jf. stk. 2, som indtjenes under frigangen. Det kan dog, eventuelt under frigangen, fastsættes som vilkår, at en del af beløbet helt eller delvis skal anvendes til hjælp til familiens underhold eller til andre lignende formål.

Stk. 2 Ved frigang til beskæftigelse i egen virksomhed, jf. § 44, stk. 5, fører kriminalforsorgsområdet kontrol med den indsattes tilstedeværelse på frigangsadressen.

Stk. 3 § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, kan ikke udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a.

Stk. 3 Kriminalforsorgen skal tage spørgsmålet om udstationering efter stk. 1 op til overvejelse i så god tid, at udstationering vil kunne finde sted, når de tidsmæssige betingelser i stk. 1, nr. 1 og nr. 5 er opfyldt.

Stk. 4 Udstationering i medfør af stk. 1 skal som udgangspunkt ske til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol, medmindre det vurderes mere formålstjenstligt, at udstationering sker til udslusningsfængsel.

Stk. 5 Hvis der er givet afslag på udstationering efter stk. 1, skal kriminalforsorgen tage spørgsmålet om udstationering op til fornyet overvejelse, såfremt det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for udstationering er til stede.

Stk. 6 Hvis der er givet afslag på udstationering alene under henvisning til bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og/eller nr. 3, skal kriminalforsorgsområdet tage spørgsmålet om udstationering op til fornyet overvejelse, når der er forløbet 3 måneder, siden kriminalforsorgsområdet senest meddelte den indsatte afslag på udstationering.

Stk. 7 Har den indsatte fået tilladelse til udstationering til udslusningsfængsel, skal kriminalforsorgsområdet tage spørgsmålet om udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol op til fornyet overvejelse, når der er forløbet 3 måneder, siden kriminalforsorgsområdet senest overvejede, om betingelserne for udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol var opfyldt.

Stk. 2 Afgørelse om udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a af dømte, der er på fri fod, og som under straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at de tidsmæssige betingelser for udstationering efter § 50 a er opfyldt ved varetægtsfængslingens ophør, træffes af det kriminalforsorgsområde, hvorfra den dømte er løsladt fra varetægt.

Stk. 3 Direktoratet træffer efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet afgørelse om udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a i de sager, der er nævnt i § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 3.

Stk. 2 Det er en betingelse for tilladelsen, at personer, der har samme bopæl som den indsatte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan udstås på den fælles bopæl, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 4.

Stk. 2 Der skal endvidere fastsættes vilkår om enten, at

• 1) den indsatte ikke må indtage alkohol, eller

• 2) den indsatte ikke må fremtræde påvirket af alkohol.

Stk. 3 Hvis den indsatte skal beskæftiges uden for sin bopæl, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el. lign, i overensstemmelse medstraffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2 Den indsatte vil i den første del af udstationeringsperioden som udgangspunkt blive undergivet vilkår som nævnt i stk. 1, nr. 1, mens den indsatte i sidste del af perioden typisk vil blive undergivet de vilkår, der er nævnt i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet kan give tilladelse til, at tidsrummet nævnt i stk. 1, nr. 2, rykkes, såfremt det skyldes hensyn til den indsattes beskæftigelse og under forudsætning af, at den indsatte fortsat tilbringer 8 sammenhængende timer på bopælen om natten.

Stk. 2 Af aktivitetsskemaet skal det endvidere fremgå, inden for hvilke tidsrum den indsatte kan forlade sin bopæl.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet kan, hvis det af særlige grunde findes nødvendigt, bestemme, at urinprøveafgivelsen skal overværes af kriminalforsorgens personale.

Stk. 3 Afgivelse af urinprøve efter stk. 2 må kun overværes af personer af samme køn som den indsatte.

Stk. 4 Der skal gøres notat om afgivelsen og resultatet af urinprøver.

Stk. 2 Der skal gøres notat om afgivelsen og resultatet af udåndingsprøven.

Stk. 2 Midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus skal ske i umiddelbar tilslutning til kriminalforsorgsområdets afgørelse herom og ved kriminalforsorgsområdets foranstaltning, om nødvendigt med bistand fra politiet.

Stk. 3 Ved midlertidig overførsel overføres den indsatte i overensstemmelse med stk. 2 til det stedlige arresthus.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om bortfald af tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke, hvis udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted.

Stk. 3 Afgørelse om, hvorvidt en tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke skal tilbagekaldes, træffes hurtigst muligt, efter at kriminalforsorgsområdet har modtaget oplysninger, der kan begrunde tilbagekaldelse eller oplysning om, at udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted. Kriminalforsorgsområdet skal iagttage § 28 i forbindelse med de nævnte afgørelser.

Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet underretter snarest muligt den indsatte om tilbagekaldelsen af tilladelsen.

Stk. 2 Er den indsatte midlertidigt overført til et andet fængsel eller arresthus, skal den indsatte snarest muligt tilbageføres til det fængsel eller arresthus, som den indsatte er udstationeret fra, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Er der i forbindelse med tilbagekaldelsen truffet afgørelse om overførsel fra åben til lukket institution, overføres den indsatte snarest muligt til lukket institution.

Stk. 2 I forbindelse med udstationering til udslusningsfængsel kan der fastsættes vilkår som nævnt i §§ 11-12. Der kan også fastsættes andre vilkår, herunder at den indsatte undergiver sig de regler, der gælder for udgang fra åbent fængsel.

Stk. 3 § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Indsatte, der udstationeres til udslusningsfængsel, vil som udgangspunkt blive undergivet lempeligere vilkår i forhold til fravær i den sidste halvdel af udstationeringsperioden end i den første halvdel.

Stk. 2 Vil det være særligt belastende for den indsatte selv at afholde udgifterne ved deltagelse i kursus m.v., og kan disse ikke dækkes på anden måde, kan de afholdes af kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om bortfald af tilladelse til udstationering til udslusningsfængsel, hvis udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted. Der henvises i øvrigt til § 21, stk. 2.

Stk. 2 Det kriminalforsorgsområde, hvortil den indsatte er udstationeret, træffer i udstationeringsperioden de afgørelser, der følger af strafudståelsen, og som kriminalforsorgsområderne efter de gældende regler har kompetence til at træffe, medmindre andet konkret aftales mellem det område, som den indsatte er udstationeret fra, og det område, hvor den indsatte udstationeres til.

Stk. 2 Udstationering gives i de tilfælde, der er nævnt i § 44, stk. 2, 3 og 5, hvis udgang af praktiske grunde ikke kan gives som frigang, eller hvis det skønnes formålstjenligt, at udgang gennemføres som udstationering.

Stk. 3 Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes andre vilkår end nævnt i §§ 11-12, herunder at den indsatte undergiver sig samme regler, der gælder for udgang fra åbent fængsel.

Stk. 2 For indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år, gælder følgende:

• 1) Udstationering med henblik på deltagelse i et udslusningsprogram kan ikke gives for længere tid end 4 måneder.

• 2) Indsatte i åbne fængsler, som på en behandlingsafdeling i et fængsel har gennemgået behandling mod misbrug, kan ikke gives udstationering for længere tid end 1 år for at fastholde behandlingens effekt.

• 3) Udstationering til andre formål end nævnt i nr. 1-2 kan ikke gives for længere tid end 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder.

• 4) Til indsatte i åbne institutioner kan kriminalforsorgsområdet give tilladelse til udstationering udover de betingelser, der fremgår af nr. 1-3 og stk. 1, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i åben institution gælder følgende:

• 1) Udstationering kan ikke gives for længere tid end 2 år.

• 2) I de tilfælde, hvor den indsatte er overført fra lukket institution til åben institution, er den pågældende omfattet af de regler, der gælder for lukkede institutioner, jf. stk. 4, hvis vedkommende har fået tilladelse til udgang efter kapitel 9, inden overførslen har fundet sted, medmindre overførslen har fundet sted, før halvdelen af straffetiden er udstået, og der er givet tilladelse til fremrykning af udgangsforløbet, fordi der er særlige grunde dertil, jf. § 37, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Stk. 4 For indsatte, der udstår tidsbestemt fængselsstraf på 8 år og derover i lukket institution kan der ikke gives udstationering for længere tid end 6 måneder.

Stk. 5 Hvis kriminalforsorgsområdet skønner, at der er behov for udstationering i videre omfang end anført i stk. 1-4, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 6 Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives tilladelse til udstationering efter stk. 2, nr. 3, i mere end 3 måneder, når særlige forhold taler derfor. Kriminalforsorgsområdet kan give sådan tilladelse til indsatte i åbne institutioner, der udstår fængselsstraf i under 8 år. I andre tilfælde forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2 Vil det være særligt belastende for den indsatte selv at afholde udgifterne ved deltagelse i kursus m.v., og kan disse ikke dækkes på anden måde, kan de afholdes af kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2 § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Udstationering til egen bopæl med fodlænke kan gives, når en tredjedel af straffetiden er udstået, og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladelsestidspunktet, eventuelt i forlængelse af en udstationering efter kapitel 12.

Stk. 3 Udover de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en indsat få tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke i de tilfælde, der er nævnt i § 44, stk. 2, 3 og 5, hvis den pågældende af geografiske årsager ikke kan gennemføre frigangen, fordi det ikke er muligt at tilbringe fritiden i en institution tæt ved arbejds- eller kursusstedet, jf. § 46.

Stk. 4 Udstationering efter stk. 3 følger de tidsmæssige betingelser for frigang, og kan gives i et tidsrum af højst 6 måneder op til løsladelsestidspunktet.

Stk. 2 Det er en betingelse for tilladelsen, at personer, der har samme bopæl som den indsatte, og som er over 18 år, meddeler samtykke til, at straffen kan udstås på den fælles bopæl, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3 Tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke kan ikke meddeles, hvis denne udstationeringsform som følge af den indsattes forhold ikke findes hensigtsmæssig, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 2.

Stk. 4 Til brug for afgørelsen af, om den indsatte opfylder betingelserne for udstationering til egen bopæl med fodlænke, foretages en nærmere vurdering og undersøgelse af den indsattes forhold, herunder vedkommendes boligforhold, beskæftigelsesforhold samt fysiske og psykiske tilstand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 b, stk. 4.

Stk. 5 Hvis den indsatte ikke medvirker til den i stk. 4 nævnte undersøgelse, kan tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke ikke meddeles.

Stk. 2 Der skal endvidere fastsættes vilkår om enten, at

• 1) den indsatte ikke må indtage alkohol, eller

• 2) den indsatte ikke må fremtræde påvirket af alkohol.

Stk. 3 Hvis den indsatte skal beskæftiges uden for sin bopæl, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke helt eller delvis udebliver fra sit arbejde, uddannelse el. lign, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 1, nr. 5.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet kan give tilladelse til, at tidsrummet nævnt i stk. 1, nr. 2 rykkes, såfremt det skyldes hensyn til den indsattes beskæftigelse og under forudsætning af, at den indsatte fortsat tilbringer 8 sammenhængende timer på bopælen om natten.

Stk. 2 Af aktivitetsskemaet skal det endvidere fremgå, inden for hvilke tidsrum den indsatte kan forlade sin bopæl.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet kan, hvis det af særlige grunde findes nødvendigt, bestemme, at urinprøveafgivelsen skal overværes af kriminalforsorgens personale.

Stk. 3 Afgivelse af urinprøve efter stk. 2 må kun overværes af personer af samme køn som den indsatte.

Stk. 4 Der skal gøres notat om afgivelsen og resultatet af urinprøver.

Stk. 2 Der skal gøres notat om afgivelsen og resultatet af udåndingsprøven.

Stk. 2 Midlertidig overførsel til fængsel eller arresthus skal ske i umiddelbar tilslutning til kriminalforsorgsområdets afgørelse herom og ved kriminalforsorgsområdets foranstaltning, om nødvendigt med bistand fra politiet.

Stk. 3 Ved midlertidig overførsel overføres den indsatte i overensstemmelse med stk. 2 til det stedlige arresthus.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om bortfald af tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke, hvis udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted.

Stk. 3 Afgørelse om, hvorvidt en tilladelse til udstationering til egen bopæl med fodlænke skal tilbagekaldes, træffes hurtigst muligt, efter at kriminalforsorgsområdet har modtaget oplysninger, der kan begrunde tilbagekaldelse eller oplysning om, at udgang i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, ikke kan finde sted. Kriminalforsorgsområdet skal iagttage § 28 i forbindelse med de nævnte afgørelser. For så vidt angår indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, sender kriminalforsorgsområdet endvidere hurtigst muligt afgørelsen til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet underretter snarest muligt den indsatte om tilbagekaldelsen af tilladelsen.

Stk. 2 Er den indsatte midlertidigt overført til et andet fængsel eller arresthus, skal den indsatte snarest muligt tilbageføres til det fængsel eller arresthus, som den indsatte er udstationeret fra, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Er der i forbindelse med tilbagekaldelsen truffet afgørelse om overførsel fra åben til lukket institution, overføres den indsatte snarest muligt til lukket institution.

Stk. 2 Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan deltage i udgang efter stk. 1, hvis der er tale om arrangementer, der er led i det almindelige fællesskab i institutionen eller har tilknytning til fælles aktiviteter i institutionen, f.eks. deltagelse i sportskampe eller studieture i tilslutning til undervisning og studiekredsarbejde i institutionen.

Stk. 3 Afholdes der ikke gudstjeneste i institutionen, bør der regelmæssigt være mulighed for deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen.

Stk. 4 Bestemmelsen i stk. 1 og 3 gælder ikke indsatte, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.

Stk. 5 Kriminalforsorgsområdet kan fastsætte regler om, at tilladelse til udgang efter stk. 1-3 først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke indsatte, der er idømt fængselsstraf på livstid eller forvaring for overtrædelse af en bestemmelse, som hjemler straf af fængsel på livstid, før der er udstået 10 år af den idømte straf af fængsel på livstid, eller indtil vedkommende har været anbragt i forvaring i 10 år.

Stk. 2 Udgang til grupper af indsatte kan ikke gives til arrangementer, der afholdes på områder, hvor generelle ordens- eller sikkerhedshensyn gør sådan udgang utilrådelig.

Stk. 2 Udgifter til transport afholdes normalt af kriminalforsorgsområdet. Når særlige forhold taler derfor, kan kriminalforsorgsområdet yde tilskud til entréudgifter.

Stk. 2 Kriminalforsorgsområdernes afgørelser om afslag på udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a og § 46, stk. 3, kan ligeledes påklages til direktoratet, hvis de tidsmæssige betingelser i § 50, stk. 1, nr. 1 og 5, er opfyldt, og afgørelsen indebærer afslag på både udstationering til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol og til udslusningsfængsel, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens § 216 eller § 225, jf. § 216, som ikke kan udstationeres til egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol, jf. straffuldbyrdelseslovens § 50 a, stk. 5, kan klage til direktoratet over afgørelser, der indebærer afslag på udstationering til udslusningsfængsel.

Stk. 4 Adgangen til at klage over afslag på frigang og udstationering, som nævnt i stk. 1, nr. 4-5, omfatter ikke afslag på frigang og udstationering, som skal ske op til en udstationering til egen bopæl med fodlænke, jf. kapitel 13.

Stk. 5 I de tilfælde, hvor der i medfør af stk. 1 kan klages til Direktoratet for Kriminalforsorgen over et afslag på udgang, vil der ligeledes være adgang til at klage over tilbagekaldelse eller bortfald af en tidligere givet tilladelse til udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3-4, og § 49. Tilsvarende gælder afgørelser truffet i medfør af stk. 2, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3 og § 49.

Stk. 2 Hvis et afslag på udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3, eller en afgørelse om bortfald af udgang, jf. denne bekendtgørelses § 21, stk. 2, har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der være forløbet 3 måneder siden kriminalforsorgsområdet traf den afgørelse, der blev påklaget, førend der kan klages over et fornyet afslag.

Stk. 3 Hvis et afslag på udstationering efter straffuldbyrdelseslovens § 50 a eller en afgørelse om tilbagekaldelse af udstationering, har været påklaget til Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal der være forløbet 3 måneder, siden kriminalforsorgsområdet traf den afgørelse, der blev påklaget, førend der kan klages over et fornyet afslag.

Stk. 2 En klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.