Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.
Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og udskrivning ved erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor) tilrettelagt som heltidsuddannelse.
Optagelse på en uddannelse forudsætter, at ansøgeren accepterer en tilbudt studieplads, jf. § 20, stk. 4, og at ansøgeren kan indskrives på uddannelsen, jf. § 32, stk. 3, eller § 39.
Ansøgere, der har gennemført en kandidatuddannelse, kan kun optages på en ny erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, hvis der er ledige pladser, jf. dog § 18, stk. 2 og § 21, stk. 5.
Stk. 2 Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der forligger usædvanlige forhold.
Kapitel 2 Adgangskrav til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Adgang til en uddannelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i bilag 1.
Stk. 2 Adgangskravene kan være en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse (generelt adgangskrav). Endvidere skal ansøgeren opfylde de specifikke adgangskrav, der fremgår af bilag 1. Udbyderne af samme uddannelse kan bestemme, at ansøgeren skal bestå en adgangsprøve. Endelig kan optagelse forudsætte, at ansøgeren skal opfylde sprogkrav og fastsatte karakterkrav, som er lokalt fastsatte af institutionen.
Ved en gymnasial eksamen forstås i denne bekendtgørelse:
-
1) Almen studentereksamen (stx).
-
2) Erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
-
3) Hf-eksamen/højere forberedelseseksamen med eller uden overbygning.
-
4) Merkantil studentereksamen (hhx).
-
5) Teknisk studentereksamen (htx).
-
6) Færøsk studentereksamen, Grønlands gymnasiale uddannelse, færøsk højere forberedelseseksamen, færøsk højere handelseksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra Grønland, færøsk højere teknisk eksamen, den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen fra Grønland, eksamen fra Duborg-skolen og fra A. P. Møller Skolen.
-
7) Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge og indvandrere (GIF).
-
8) Dansk/Fransk Baccalauréat (DFB), Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB) med IB-Diploma, Option Internationale de Baccalauréat (OIB) og dansk-tysk studentereksamen (DIAP).
-
9) Udenlandsk eksamen m.v., som er sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen.
Stk. 2 International Baccalaureate (IB) med IB-Course Result på mindst 18 point sidestilles med en hf-eksamen uden overbygning, jf. stk. 1, hvis ansøgeren har opnået mindst karakteren 3 i hvert af de 6 fag, der indgår i IB-forløbet.
Stk. 3 Bevis for eux 1. del sidestilles med en hf-eksamen uden overbygning, jf. stk. 1.
Stk. 4 Kravet om adgangsgivende eksamen kan til visse uddannelser opfyldes med enten adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, adgangseksamen til de maritime professionsbacheloruddannelser, adgangseksamen til professionsbacheloruddannelserne urban landskabsingeniør og skov- og landskabsingeniør, adgangseksamen til erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom eller pakker af gymnasiale enkeltfag, eventuelt i kombination med erhvervserfaring, jf. bilag 1.
Stk. 5 Vurdering af udenlandske eksaminer foretages i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på A-, B-, C-, D- eller E-niveau, jf. reglerne for gymnasiale uddannelser, for erhvervsuddannelse eller for almen voksenuddannelse. Specifikke adgangskrav opfyldes enten ved den gymnasiale eksamen eller ved gennemført gymnasialt enkeltfag eller ved kompetencebevis. Adgangskravet kan opfyldes gennem fag fra en erhvervsuddannelse, når faget er sidestillet med et gymnasialt enkeltfag, jf. bilag 2.
Stk. 2 De specifikke adgangskrav fremgår af bilag 1. Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding. Adgangskravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter indstilling af udbyderne af uddannelsen.
Stk. 3 Den 1. februar offentliggør styrelsen ændringer af de specifikke adgangskrav på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Skærpelser varsles pr. 1. februar med mindst 2 år før, de skærpede krav træder i kraft.
Stk. 4 Uddannelsesinstitutionen afgør i det enkelte tilfælde, om adgangskravet er opfyldt, når adgangskravet i bilag 1 er fastsat til en relevant erhvervsuddannelse og der ikke er anført en specifik erhvervsuddannelse.
Stk. 5 Når adgangskravet omfatter gymnasiale enkeltfag, skal institutionen vurdere udenlandske adgangsgrundlag i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. § 5, stk. 5.
De udbydende institutioner af samme uddannelse fastsætter i fællesskab eventuelle regler om adgangsprøver. Krav om deltagelse i en adgangsprøve varsles på optagelsesportalen www.optagelse.dk senest 1. februar, året før kravet får virkning.
Stk. 2 Afvikles en adgangsprøve virtuelt, skal institutionen sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven.
Stk. 3 Hvis studiepladserne opdeles i kvoter, jf. § 12, kan de udbydende institutioner beslutte, at en adgangsprøve kun skal omfatte ansøgere, der søger om optagelse gennem kvote 1 eller kvote 2.
Stk. 4 Krav om bestået adgangsprøve fremgår af bilag 1.
Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at ansøgeren har opnået mindst et bestemt gennemsnit i den adgangsgivende eksamen. Endvidere kan institutionen kræve, at ansøgeren har opnået mindst en bestemt karakter i udvalgte fag.
Stk. 2 Institutionen kan bestemme, at resultatet af en prøve sidestilles med opfyldelse af et fastsat karakterkrav. Institutionen tilrettelægger prøven, som skal dokumentere, at ansøgeren besidder de krævede kvalifikationer. Prøven kan kun omfatte ansøgere, der ikke opfylder karakterkravet.
Stk. 3 Institutionen kan bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter ansøgere i kvote 1 eller kvote 2 eller ansøgere ved institutionens efteroptag eller vinteroptag. Institutionen kan endvidere bestemme, at et fastsat karakterkrav kun omfatter uddannelser uden adgangsbegrænsning.
Stk. 4 Fastsættelse af karakterkrav og efterfølgende ændringer skal meddeles Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Information om gældende karakterkrav og varslinger offentliggøres på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Fastsættelse af karakterkrav og skærpelser skal varsles på optagelsesportalen, senest 1. februar året før fastsættelsen eller skærpelsen træder i kraft.
Stk. 5 Institutionen kan bestemme at anden gennemført videregående uddannelse kan opfylde et fastsat karakterkrav.
Stk. 6 Institutionen kan dispensere fra fastsatte karakterkrav, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
En ansøger kan søge om optagelse på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav. Ansøgningen indgår i optagelsesprocessen på lige fod med de øvrige ansøgninger, hvis uddannelsesinstitutionen har vurderet, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Stk. 2 Institutionen kan kræve, at ansøgeren inden studiestart har bestået supplerende fag for at dokumentere nødvendige kvalifikationer.
Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere, som ikke opfylder adgangskravene ved ansøgningsfristens udløb, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2 Ansøgeren skal opfylde adgangskravene inden studiestart eller umiddelbart derefter. Institutionen fastsætter en frist for, hvornår kravene skal være opfyldt.
Stk. 3 Ansøgers optagelseskvotient i kvote 1 skal også efter eventuel genberegning være lig med eller højere end årets grænsekvotient på den ansøgte uddannelse. Dog bortfalder betingelsen, hvis ansøgeren er blevet vurderet optagelsesberettiget i kvote 2.
Uddannelsesinstitutionen prioriterer ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, efter objektive og faglige kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen. Prioriteringen af ansøgerne indberettes til Den Koordinerede Tilmelding.
Stk. 2 Ansøgere, der har fået dispensation, jf. § 3, stk. 2, indgår i den ordinære optagelsesproces på lige fod med øvrige ansøgere til uddannelsen.
Stk. 3 Kriterier fastsat i henhold til stk. 1, skal offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end studiepladser på uddannelsen, opdeles pladserne i kvote 1 og kvote 2. Overskydende pladser fra den ene kvote overføres til den anden kvote.
Stk. 2 Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fastsætter hvert år kvoternes størrelse efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 3 Styrelsen kan godkende, at de udbydende institutioner af samme uddannelse, kan anvende et andet optagelsessystem.
Stk. 4 Oplysninger om kvotefordeling eller det anvendte optagelsessystem skal fremgå af institutionens hjemmeside.
Ansøgning om optagelse i kvote 1 og 2 indgives digitalt via optagelsesportalen www.optagelse.dk, medmindre uddannelsesinstitutionen har accepteret, at ansøgningen kan indgives på en anden måde, jf. bekendtgørelse om digital kommunikation ved ansøgning om optagelse på videregående uddannelse.
Stk. 2 Der kan ansøges om optagelse på op til otte uddannelser i prioriteret rækkefølge.
Stk. 3 Hvis ansøgeren ikke har modtaget den relevante dokumentation inden ansøgningsfristens udløb, kan dokumentationen indsendes efterfølgende. Institutionen fastsætter betingelserne, herunder fristen, for eftersendelse af dokumentation. Oplysningerne skal fremgå af institutionens hjemmeside.
Fristen for at ansøge om optagelse er den 15. marts kl. 12:00 for:
-
1) Ansøgninger i kvote 2.
-
2) Ansøgere, der skal deltage i en adgangs- eller optagelsesprøve.
-
3) Ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. § 5, stk. 1, nr. 8 og 9.
-
4) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som institutionen har vurderet har tilsvarende kvalifikationer, jf. § 9.
-
5) Ansøgninger, der omfatter en ansøgning efter § 3, stk. 3, § 8, stk. 6, eller § 16, stk. 7.
-
6) Grønlandske ansøgere, der søger optagelse uden om adgangsbegrænsningen efter den grønlandske særordning, jf. § 22.
-
7) Ansøgninger til uddannelser, hvor institutionen ikke optager efter kvotesystemet, medmindre institutionen har valgt 5. juli som ansøgningsfrist.
-
8) Ansøgninger om genoptagelse, jf. § 37.
Stk. 2 Fristen for at ansøge om optagelse er den 5. juli kl. 12:00 for ansøgninger i kvote 1.
Stk. 3 En ansøgning bliver vurderet i både kvote 1 og 2, hvis ansøgningen indgives senest den 15. marts kl. 12:00. Vurdering i kvote 1 forudsætter dog, at ansøgeren har en adgangsgivende eksamen, der kan omregnes til en optagelseskvotient.
Stk. 4 Ansøgeren kan ændre i prioriteringen af de søgte uddannelser indtil den 5. juli kl. 12.00.
Uddannelsesinstitutionen kan beslutte at optage studerende om vinteren med henblik på studiestart i forårssemestret. Omfanget af udbudte uddannelser fastsættes af institutionen. Optagelsesprocessen, herunder ansøgningsfrist, fastsættes af institutionen og offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Stk. 2 Når ansøgningsprocessen er tilendebragt, og tilbud om studieplads eller afslag på optagelse er udsendt, skal institutionen oplyse om eventuelle ledige studiepladser på sin hjemmeside.
Stk. 3 Ophør af vinteroptag på en uddannelse skal varsles senest den 1. februar, året før det sidste vinteroptag gennemføres.
Stk. 4 Ingen af bekendtgørelsens bestemmelser, der vedrører Den Koordinerede Tilmelding, finder anvendelse for vinteroptag.
Studiepladserne i kvote 1 tildeles efter faldende optagelseskvotient. Adgangsgrundlag efter § 5, stk. 1, nr. 1-8, og § 5, stk. 2 og 3, indgår, hvis adgangsgrundlaget kan omregnes til en optagelseskvotient.
Stk. 2 Optagelseskvotienten er
Stk. 3 Ansøgerens optagelseskvotient kan dog være nedjusteret som følge af genberegning, jf. Børne- og Undervisningsministeriets regler herom.
Stk. 4 Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksaminer, anvendes eksamensgennemsnittet i den først gennemførte eksamen.
Stk. 5 Den laveste optagelseskvotient, der udløser et tilbud om en studieplads, kaldes grænsekvotienten. Hvis der herefter er resterende pladser, fordeler den Koordinerede Tilmelding de resterende studiepladser ved lodtrækning. Lodtrækningen omfatter alle ansøgere, der har en optagelseskvotient, der er 0,1 karakterpoint lavere end grænsekvotienten.
Stk. 6 Uddannelsesinstitutionen kan justere en ansøgers optagelseskvotient, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, der har påvirket ansøgerens opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen.
Studiepladserne i kvote 2 tildeles på baggrund af en konkret vurdering til:
-
1) Ansøgere, som ikke har tilstrækkelig kvotient til optagelse i kvote 1.
-
2) Ansøgere, som har en adgangsgivende eksamen uden et påført eksamensgennemsnit.
-
3) Ansøgere med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne m.v., jf. § 5, stk. 4.
-
4) Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som institutionen har vurderet har tilsvarende kvalifikationer, jf. § 9.
-
5) Ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra lande uden for EU/EØS.
-
6) Ansøgere, der skal deltage i en adgangsprøve, en adgangsgivende samtale eller lignende.
Stk. 2 Uddannelsesinstitutionerne fastsætter, hvilke objektive og faglige kriterier, der indgår i vurderingen. Erhvervsarbejde og andre aktiviteter kan højest indgå i vurderingen med en periode på sammenlagt 12 måneder. Institutionens vurdering kan omfatte optagelsesprøver, samtaler m.v. Kriterierne skal varsles på institutionens hjemmeside senest 1. februar med mindst 1 år.
Stk. 3 Værnepligtstjeneste og udstationering som led i kontrakt med forsvaret sidestilles med erhvervsarbejde, jf. stk. 2. Kontraktperioden indtil studiestart kan indgå i vurderingen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4 Vurderingen kan omfatte ansøgerens opnåede karakterer i såvel den adgangsgivende eksamen som i enkelte fag. Hvis ansøgeren har gennemført flere adgangsgivende eksaminer, og eksamensgennemsnittet fra den adgangsgivende eksamen indgår i vurderingen, anvendes eksamensgennemsnittet fra den først gennemførte eksamen.
Stk. 5 Hvis institutionen vurderer, at der foreligger usædvanlige forhold, der har påvirket ansøgerens opnåede resultater i den adgangsgivende eksamen, kan de usædvanlige forhold inddrages i vurderingen af ansøgningen.
Stk. 6 Afvikles optagelsesprøver, samtaler m.v. efter stk. 2 virtuelt, skal institutionen sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af prøven eller samtalen m.v. svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afviklingen af aktiviteten.
Uddannelsesinstitutionen skal fastsætte et antal standby-pladser, som søges samtidig med den ordinære ansøgning om optagelse. Ansøgere opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved den ordinære optagelse.
Stk. 2 Ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads. Tilsvarende gælder for en studerende, som allerede er optaget på samme uddannelse.
Stk. 3 Tilbud om en standby-plads på en højere prioritet medfører, at ansøgeren ikke får tilbud om en studieplads på evt. lavere prioriterede uddannelser.
Stk. 4 Institutionen giver ansøgeren tilbud om en studieplads inden for fire uger efter studiestarten, jf. dog stk. 5. Retten til en tilbudt studieplads bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret studiepladsen inden for en frist fastsat af institutionen.
Stk. 5 Hvis ansøgeren ikke har fået tilbud om optagelse inden fristens udløb, ændres standby-pladsen til et tilsagn om optagelse senest ved næste ordinære optag. Optagelse forudsætter, at ansøgeren opfylder de specifikke adgangskrav og karakterkrav, der gælder for uddannelsen det pågældende år. Hvis ansøgeren vil gøre brug af et tilsagn om optagelse, skal ansøgeren indgive en ny ansøgning ved næste ordinære optag.
Den Koordinerede Tilmelding koordinerer optagelsesprocessen. Efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet kan andre videregående uddannelser indgå i denne proces.
Stk. 2 På begæring af Uddannelses- og Forskningsministeriet skal uddannelsesinstitutionerne sende de oplysninger til Den Koordinerede Tilmelding, der er nødvendige for at gennemføre optagelsesprocessen.
Ansøgerne modtager svar på deres ansøgning den 28. juli, jf. dog stk. 3. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller søndag.
Stk. 2 Den 28. juli sender Den Koordinerede Tilmelding meddelelse til de ansøgere, som ikke kan optages på nogen af de søgte uddannelser, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Meddelelsen skal indeholde en henvisning til en oversigt over ledige studiepladser på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Stk. 3 Uddannelsesinstitutionen kan sende svar før den 28. juli til ansøgere, som har behov for en opholdstilladelse som studerende, til ansøgere med handicap og til ansøgere, der benytter sig af den grønlandske særordning. Det skal fremgå, at pladstilbuddet bortfalder, hvis ansøgeren modtager pladstilbud på en højere prioritet. Institutionen fastsætter en frist for accept af en tilbudt studieplads, dog senest 5. juli.
Stk. 4 Retten til studiepladsen bortfalder, hvis ansøgeren ikke har accepteret tilbuddet inden for en frist fastsat af institutionen. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, for optagelse på institutionens ledige studiepladser og ledige standby-pladser (efteroptaget).
Stk. 2 Institutionen kan bestemme, at ansøgninger ikke kan indgives ved institutionens efteroptag, hvis ansøgningen efter reglerne for det ordinære optag skal indgives senest 15. marts, jf. § 14, stk. 1.
Stk. 3 Hvis der er flere ansøgere til en uddannelse end ledige pladser, prioriteres ansøgerne efter objektive kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen, jf. stk. 4 og 5. Information om institutions ledige studiepladser og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på samme tidspunkt på institutionens hjemmeside.
Stk. 4 Ansøgere med en kandidatuddannelse kan alene komme i betragtning til en ledig studieplads, hvis der fortsat er ledige studiepladser efter ansøgningsfristens udløb. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end ledige studiepladser, kan institutionen anvende lodtrækning.
Stk. 5 Ansøgere, der er omfattet af § 3, stk. 1, kan ikke komme i betragtning til en standby-plads.
Stk. 6 Ved tilbud om en ledig standby-plads finder § 18, stk. 4, tilsvarende anvendelse.
Uddannelsesinstitutionen skal optage en grønlandsk ansøger uden om adgangsbegrænsningen, hvis vedkommende ansøger herom. Ansøgeren skal dokumentere, at vedkommende opfylder de optagelseskriterier, der fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Kriterierne er fastsat af ministeriet efter indstilling fra Grønlands Selvstyre.
Hvis de optagne studerende fordeles på flere studiestartstidspunkter på uddannelsen, sker fordelingen efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen. Information om anvendelse af flere studiestartstidspunkter på en uddannelse og fordelingskriterierne skal fremgå af institutionens hjemmeside.
Kapitel 3 Optagelse på de selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor)
Adgang forudsætter, at ansøgeren har gennemført en adgangsgivende uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsesinstitutionen afgør i det enkelte tilfælde, om adgangskravet er opfyldt, når adgangskravet i bilag 1 er fastsat til en relevant erhvervsakademiuddannelse.
Stk. 2 En ansøger kan søge om optagelse på baggrund af andre dokumenterede kvalifikationer end de fastsatte adgangskrav. Ansøgningen indgår i optagelsesprocessen på lige fod med de øvrige ansøgninger, hvis uddannelsesinstitutionen har vurderet, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.
Stk. 3 Institutionen kan kræve, at ansøgeren inden studiestarten har bestået supplerende fag for at dokumentere de nødvendige kvalifikationer.
Stk. 4 Institutionen vurderer udenlandske adgangsgrundlag efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ansøgning om optagelse sker direkte til uddannelsesinstitutionen med ansøgningsfrist den 1. juli kl. 12.00, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Ansøgningsfristen er den 15. marts kl. 12.00, hvis ansøgningsprocessen omfatter en adgangs- eller optagelsesprøve.
Stk. 3 Institutionen skal senest den 28. juli give de ansøgere, der kan optages ved institutionen, tilbud om en studieplads. Institutionen giver samtidigt meddelelse om afslag til de ansøgere, der ikke kan optages. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller søndag.
Kan uddannelsesinstitutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere, prioriteres ansøgerne efter kriterier, der på forhånd er fastsat af institutionen.
Stk. 2 Udvælgelseskriterierne kan omfatte faglige kriterier og relevant erfaring, herunder erhvervserfaring. Heri kan indgå optagelsesprøver, -samtaler m.v.
Stk. 3 Oplysninger om adgangsbegrænsning og udvælgelseskriterier skal offentliggøres på institutionens hjemmeside mindst 1 år, før de får virkning. Varslingsperioden regnes fra 1. februar til 1. februar et år senere.
Kapitel 4 Fælles bestemmelser
Ved adgangs- og optagelsesprøver m.v. kan uddannelsesinstitutionen tilbyde særlige vilkår til ansøgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til ansøgere med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at det er nødvendigt for at ansøgeren ligestilles med øvrige ansøgere. Tilbuddet må ikke påvirke formålet med prøven m.v.
På baggrund af en konkret individuel faglig vurdering kan uddannelsesinstitutionen kræve, at en udenlandsk ansøger eller en ansøger med et udenlandsk adgangsgrundlag består studieprøven i dansk eller dokumenterer tilsvarende kundskaber, når uddannelsens udbydes med dansk som undervisningssprog. Dokumentationen skal sendes til institutionen inden studiestarten.
Stk. 2 Institutionen kan kræve, at studieprøven er bestået med mindst et bestemt eksamensgennemsnit, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter. Fastsættelse og skærpelser af krav skal varsles senest 1. februar med mindst 2 år.
Er en uddannelse godkendt med udbudssprog i engelsk, skal uddannelsesinstitutionen fastsætte et sprogkrav i engelsk på mindst gymnasialt B-niveau. Institutionen kan beslutte, at sprogkravet kan opfyldes gennem en sprogtest. Følgende sprogtest erstatter kravet om engelsk på B-niveau:
-
1) En TOEFL-test med et testresultat på mindst 83 eller IELTS-test med testresultat på mindst 6,5.
-
2) En anden test, som uddannelsesinstitutionen anerkender og som kompetencemæssigt svarer til stk. 1, 1. pkt.
-
3) En prøve, som er særligt tilrettelagt af institutionen, og som kompetencemæssigt svarer til stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis dele af en dansksproget uddannelse skal gennemføres med undervisning på engelsk.
Stk. 3 Institutionen kan fastsætte krav om højere karakterer eller testresultater. Skærpelser skal varsles pr. 1. februar, mindst 1 år før de skærpede krav træder i kraft.
Stk. 4 Institutionens hjemmeside skal indeholde oplysninger om anerkendte tests, gyldighedsperiode og eventuel særligt tilrettelagt prøve. Skærpelser af krav skal varsles på institutionens hjemmeside senest 1. februar, mindst 1 år før de skærpede krav træder i kraft.
Ansøgeren skal oplyse om erhvervserfaring og beståede eller gennemførte uddannelseselementer fra alle tidligere danske og udenlandske uddannelsesforløb på samme eller højere uddannelsesniveau.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger. For optagne studerende træffer institutionen snarest muligt afgørelse om merit, jf. § 30.
Stk. 2 Institutionens afgørelse vedrørende merit kan påklages til Kvalifikationsnævnet inden for en frist af fire uger, efter afgørelsen er meddelt klageren.
Uddannelsesinstitutionen indskriver den studerende på det relevante trin af uddannelsen i en af følgende kategorier:
-
1) Erhvervsakademiuddannelser.
-
2) Professionsbacheloruddannelser.
-
3) Selvstændige overbygningsuddannelser (professionsbachelor).
-
4) Kortere studieforløb med henblik på merit i anden uddannelse.
-
5) Gæstestuderende i øvrigt.
Stk. 2 Indskrivning foregår løbende.
Stk. 3 Indskrivning på uddannelsens senere trin er betinget af, at institutionen har en ledig studieplads.
Stk. 4 Ved indskrivning bliver den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved den pågældende institution.
Stk. 5 Institutionen kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen.
Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 4 og 5.
En studerende skal ansøge om optagelse på optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at fortsætte på sin uddannelse på en ny uddannelsesinstitution (overflytning), jf. dog stk. 2.
Stk. 2 En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge den nye institution om overflytning, hvis pågældende har bestået uddannelsens første år, som det er tilrettelagt på den nye institution. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder eventuelle karakterkrav, jf. § 8, og at der er ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre institutionen vurderer, at den beståede uddannelsesaktivitet er fagligt forældet.
Stk. 3 Det er en betingelse for overflytning, at den studerende, jf. stk. 1, samtykker til, at den ansøgte institution kan kontakte den første (afgivende) institution med henblik på at få oplysninger om beståede uddannelseselementer, brugte prøveforsøg i ikke-beståede uddannelseselementer, udtalelser fra gennemførte eller afbrudte praktikforløb, indskrivningsperioden og eventuel anden information, der er relevant for behandlingen af ansøgningen. Den første institution meddeler den ansøgte institution, hvis betingelserne for udskrivning efter § 36, nr. 2-6, er opfyldt.
Stk. 4 § 39 finder anvendelse ved behandling af ansøgning om overflytning.
Stk. 5 Institutionen, jf. stk. 2, kan fastsætte ansøgningsfristen og kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser.
Stk. 6 Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan den første (den afgivende) institution dispensere fra kravet om, at studieelementer svarende til første studieår skal være bestået. Overflytning sker herefter i overensstemmelse med stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3.
En studerende skal ansøge om optagelse på optagelsesportalen www.optagelse.dk, hvis vedkommende ønsker at skifte til en ny uddannelse (studieskift), jf. dog stk. 2.
Stk. 2 En studerende, jf. stk. 1, skal ansøge uddannelsesinstitutionen om studieskift, hvis pågældende har bestået den ansøgte uddannelses første år. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og at der er ledig studieplads. Beståede prøver kan ikke tages om, medmindre institutionen vurderer, at den beståede uddannelsesaktivitet er fagligt forældet.
Stk. 3 Institutionen kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere end ledige studiepladser.
Stk. 4 Hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan den første (den afgivende) institution dispensere fra kravet om, at den studerende skal have bestået den ansøgte uddannelses første år. Studieskift sker herefter i overensstemmelse med stk. 2, 2. og 3. pkt.
Uddannelsesinstitutionen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der
-
1) har gennemført uddannelsen,
-
2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har bestået studiestartsprøven,
-
3) er afskåret fra at gennemføre uddannelsen, fordi den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg,
-
4) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har deltaget i eller har bestået førsteårsprøven,
-
5) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen, fordi den pågældende ikke har opfyldt et studieaktivitetskrav,
-
6) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af uddannelsens regler (eksempelvis reglen om maksimal studietid),
-
7) melder sig ud af uddannelsen eller
-
8) er varigt bortvist af institutionen.
Hvis en ansøger tidligere har været optaget og indskrevet på en heltidsuddannelse, skal ansøgning om optagelse på samme uddannelse (genoptagelse) indgives via optagelsesportalen www.optagelse.dk, jf. dog § 38, stk. 1.
Stk. 2 § 3, § 34, stk. 3 og § 39 finder anvendelse ved behandling af en ansøgning om genoptagelse.
En ansøger, jf. § 37, stk. 1, skal ansøge uddannelsesinstitutionen om indskrivning på ny (genindskrivning), hvis ansøgeren har bestået uddannelsens første år. Indskrivning forudsætter, at ansøgeren opfylder adgangskravene, og der er ledig studieplads. Institutionen fastsætter en frist for indgivelse af ansøgning om genindskrivning til næste studiestart. Fristen skal fremgå af institutionens hjemmeside.
Stk. 2 Hvis ansøgeren søger om indskrivning på samme uddannelse på en ny institution, finder § 34, stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 36, nr. 1, kan den pågældende ikke genindskrives.
Stk. 2 Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør, jf. § 36, nr. 2-6, kan en ansøger genoptages eller genindskrives, jf. dog § 3, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede. Institutionens vurdering kan omfatte for eksempel faglige og helbredsmæssige forhold.
Stk. 3 Er den tidligere optagelse og indskrivning bragt til ophør efter § 36, nr. 7, kan den pågældende genoptages eller genindskrives, jf. dog § 3. Hvis institutionen kunne have bragt optagelsen og indskrivningen til ophør, jf. § 36, nr. 2-6, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Genoptagelse eller genindskrivning kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at pågældende blev udskrevet.
Stk. 5 Hvis den pågældende genoptages eller genindskrives efter stk. 2 eller 3, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre institutionen vurderer, at den beståede uddannelsesaktivitet er fagligt forældet. Brugte prøveforsøg under den tidligere indskrivning overføres til den nye indskrivning. Hvor prøveforsøg er opbrugt, giver uddannelsesinstitutionen den studerende et nyt prøveforsøg i det eller de relevante uddannelseselementer.
Stk. 6 Ved genoptagelse eller genindskrivning fastsætter institutionen øvrige relevante studievilkår for den studerende.
Stk. 7 Institutionen kan dispensere fra stk. 4, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Kapitel 5 Andre bestemmelser
Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge en uddannelse således, at afgrænsede dele af uddannelsen gennemføres på et andet godkendt udbudssted end dér, hvor ansøgeren har ansøgt om optagelse, hvis institutionen har informeret herom på optagelsesportalen, www.optagelse.dk. Information skal endvidere fremgå af tilbuddet om en studieplads. Informationen skal rumme konkrete oplysninger om, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres.
Stk. 2 Afgrænsede dele af en uddannelse er studieretninger, således som det er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, eller andre specialiserede dele af uddannelsen.
Stk. 3 Information om tilrettelæggelse af uddannelsen på flere udbudssteder skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk og af institutionens hjemmeside senest den 1. februar i samme år.
Institutionen kan fastsætte regler om, at fremsendt dokumentation skal omfatte en oversættelse, hvis dokumentationen ikke er affattet på dansk eller et andet nordisk sprog, som institutionen har accepteret. Regler om krav til oversættelse af dokumentationen offentliggøres på institutionens hjemmeside.
Uddannelsesinstitutionen kan undlade at oprette hold af en udbudt uddannelse, når det er begrundet i på forhånd fastsatte kriterier.
Stk. 2 For sommeroptag skal kriterierne være tilgængelige på optagelsesportalen www.optagelse.dk og på institutionens hjemmeside senest den 1. februar samme år. Beslutning om at undlade at oprette hold af en udbudt uddannelse træffes senest den 5. juli kl. 12 og offentliggøres samtidigt på institutionens hjemmeside.
Stk. 3 For vinteroptag skal kriterierne senest være tilgængelige på institutionens hjemmeside, fra det tidspunkt hvor ansøgning om optagelse kan indgives. Beslutning om at undlade at oprette hold af en udbudt uddannelse træffes senest den dag, hvor ansøgningsfristen udløber og offentliggøres samtidigt på institutionens hjemmeside.
Efter reglerne om frit optag bestemmer uddannelsesinstitutionen, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fastsat optagelseskapaciteten ved dimensionering, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. På uddannelser med frit optag fastsætter institutionen en optagelseskapacitet, der sikrer tilfredsstillende uddannelsesforhold.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole reserverer 2 studiepladser til ansøgere fra Færøerne ved hver optagelse på uddannelsen til professionsbachelor i journalistik.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade, at en uddannelsesinstitution fraviger bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidigt fastsættes forsøgets varighed og afrapporteringsform.
Stk. 2 Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når der foreligger usædvanlige forhold.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan bestemme, at uddannelsesinstitutionernes meddelelser til ministeriet i henhold til bekendtgørelsen skal ske i elektronisk form, herunder bestemme, i hvilket format og til hvilke adressater meddelelserne skal gives.
Uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 2 Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere institutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender den samlede sag til behandling i styrelsen.