Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

• 1) Risikoreduktionsteknikker: Alle teknikker, der sætter forsikringsselskaber i stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part.

• 2) Forventet sandsynlighedsfordeling: En matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyrdes udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræffe.

• 3) Risikomål: En matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne forventede sandsynlighedsfordeling.

Et gruppe 1-forsikringsselskab, der ønsker at anvende en intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet, skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse heraf.

Ud over dokumentationsstandarderne i artikel 243-246 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal gruppe 1-forsikringsselskabets dokumentation vedrørende den interne model indeholde følgende:

• 1) En detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske og empiriske grundlag, den interne model bygger på.

• 2) En beskrivelse af modellens svagheder og de tilfælde, hvor modellen ikke forventes at fungere effektivt.

• 3) En beskrivelse af hvordan det solvenskapitalkrav, der opgøres ved anvendelse af den interne model, afspejler selskabets risikoprofil i højere grad end opgørelsen ved anvendelse af standardformlen.

• 4) En beskrivelse af hvorvidt den interne model er fastlagt ud fra forudsætninger om selskabets fortsatte drift (”going concern”), samt om modellen tager hensyn til alle selskabets kvantificerbare risici, og dækker den risiko selskabet har påtaget sig og forventer at påtage sig de kommende 12 måneder ud fra det risikomål, der ligger til grund for standardformlen.

Finanstilsynets afgørelse vedrørende ansøgning om godkendelse af en intern model meddeles gruppe 1-forsikringsselskabet senest 6 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

Et gruppe 1-forsikringsselskab kan kun foretage ændringer af en af Finanstilsynet godkendt intern model i overensstemmelse med den af bestyrelsen godkendte politik for ændringer af den interne model, jf. § 15.

Et gruppe 1-forsikringsselskab, der efter Finanstilsynets godkendelse af en intern model, ønsker at opgøre solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen, skal ansøge om Finanstilsynets godkendelse hertil.

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved ansøgningen og ved større ændringer af modellen dokumentere, at den interne model er almindeligt anvendt og spiller en væsentlig rolle i selskabets virksomhedsstyring, jf. artikel 222-227 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), særligt i forhold til følgende:

• 1) Selskabets risikostyringssystem og beslutningsprocesser.

• 2) Selskabets processer til vurdering og allokering af den økonomiske kapital og solvenskapital, inklusive selskabets vurdering af egen risiko og solvens.

Ud over artikel 237 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) skal et gruppe 1-forsikringsselskab sikre, at den interne model overholder følgende kriterier:

• 1) De antagelser, der danner grundlag for den interne model, skal kunne begrundes over for Finanstilsynet.

• 2) De metoder, der anvendes til opgørelse af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker samt aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser, jf. artikel 228-230 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og skal stemme overens med de metoder, der anvendes til opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. regler om værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser udstedt i medfør af § 283, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

• 3) De data, der anvendes i den interne model, skal være nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige, jf. artikel 231 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Selskabet skal opdatere dataene, der anvendes ved opgørelsen af den forventede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.

• 4) Uanset hvilken opgørelsesmetode, der anvendes ved opgørelsen af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal den interne models evne til at rangere risici være tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en væsentlig rolle i selskabets virksomhedsstyring, jf. artikel 222 og 232 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II). Den interne model skal dække alle væsentlige og kvantificerbare risici, jf. artikel 233 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), som selskabet er udsat for og som minimum de risici, der dækkes ved anvendelse af standardformlen.

• 5) I den interne model skal der tages hensyn til de særlige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner af væsentlig karakter samt risici forbundet med de klausuler, som både forsikringstagerne og selskabet kan gøre brug af, herunder de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.

• 6) I den interne model skal der tages hensyn til alle forventede udbetalinger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse udbetalinger eller ej.

Et gruppe 1-forsikringsselskab kan i den interne model anvende et andet risikomål og en anden tidshorisont end det risikomål og den tidshorisont, der ligger til grund for standardformlen, forudsat at de resultater, der fremkommer ved brug af den interne model, kan benyttes af selskabet til beregning af solvenskapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende hertil, jf. artikel 238, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Et gruppe 1-forsikringsselskab skal mindst én gang årligt undersøge årsagerne til overskud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.

Foruden efter reglerne i artikel 241 og 242 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) skal et gruppe 1-forsikringsselskab regelmæssigt validere den interne model i overensstemmelse med stk. 2-4.

Et gruppe 1-forsikringsselskab kan anvende en model udarbejdet af en tredjepart eller data til brug for den interne model, der er leveret af en tredjepart, jf. dog artikel 247 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Konstaterer et gruppe 1-forsikringsselskab, at dets interne model ikke lever op til kravene i §§ 8-12, skal selskabet straks forelægge Finanstilsynet en plan for, hvordan selskabet vil sikre overholdelsen af disse krav. Planen skal indeholde en redegørelse for, hvorledes selskabet vil sikre overholdelsen af kravene og en tidshorisont herfor.

Finanstilsynet skal godkende et gruppe 1-forsikringsselskabs politik for ændringer af den interne model ved selskabets ansøgning om anvendelse af en intern model. Finanstilsynet skal endvidere godkende alle efterfølgende ændringer af politikken.

Et gruppe 1-forsikringsselskabs bestyrelse skal

• 1) godkende ansøgningen om anvendelse af en intern model, samt ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af den interne model, inden disse indsendes til Finanstilsynet,

• 2) indføre systemer, der sikrer, at den interne model fungerer korrekt, og

• 3) sikre, at den interne models opbygning og funktionsmåde til enhver tid er hensigtsmæssig, samt at den interne model afspejler selskabets risikoprofil.

Et gruppe 1-forsikringsselskab kan anvende en partiel intern model til at opgøre ét eller flere af følgende:

• 1) Risikomoduler eller delmoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav.

• 2) Kapital til dækning af operationel risiko.

• 3) Justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne.

Finanstilsynet godkender en ansøgning om anvendelse af en partiel intern model, når betingelserne i § 3, stk. 2, er opfyldt, og følgende yderligere betingelser er opfyldt:

• 1) Gruppe 1-forsikringsselskabet har godtgjort modellens begrænsede anvendelsesområde.

• 2) Modellen er opbygget, så den kan integreres fuldstændigt i standardformlen, jf. artikel 239 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Finanstilsynet kan ved vurderingen af en ansøgning om at anvende en partiel intern model, der kun dækker visse delmoduler af et givet risikomodul, nogle af gruppe 1-forsikringsselskabets forretningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller en kombination heraf, påbyde selskabet at udarbejde en overgangsplan for udvidelse af den partielle interne models anvendelsesområde, hvis tilsynet vurderer, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardformlen.

§§ 3-19 finder tilsvarende anvendelse for virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 eller 2, i lov om finansiel virksomhed ved anvendelse af en intern model til opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen.

Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1, § 11, stk. 2, § 12, § 14, stk. 1 og 4, samt § 16, nr. 2, straffes med bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. november 2017.