Et børnehus efter § 124, stk. 1, i barnets lov udgør den fysiske ramme for håndteringen af sager, hvor der, som følge af en mistanke eller viden om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov, og hvor der er behov for et samarbejde mellem barnets eller den unges handlekommune, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, politiet eller sundhedsvæsenet.
I børnehuset samles de relevante myndigheder fysisk med henblik på at foretage de nødvendige udredninger og indledende sundhedsfaglige vurderinger af barnet eller den unge som følge af det eller de overgreb, der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for. Børnehuset skal koordinere forløbet for myndighedernes undersøgelser m.v., for at myndighederne opnår et fælles oplysningsgrundlag og for at sikre en effektiv og skånsom tværfaglig indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge.
Stk. 2 Det er kommunalbestyrelsen i barnets eller den unges handlekommune, der træffer afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger over for barnet eller den unge på baggrund af børnehusets bidrag til den børnefaglige undersøgelse efter § 22 i barnets lov.
Stk. 3 Børnehuset kan tilbyde relevante relaterede ydelser, som kommunerne kan tilkøbe som en del af de støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i barnets lov.
Børnehuset skal, som led i tilrettelæggelsen af den børnefaglige undersøgelse efter § 22 i barnets lov, bistå barnets eller den unges handlekommune med at undersøge barnets eller den unges behov for støtte som følge af overgrebet.
Stk. 2 Børnehuset skal tilbyde krisestøtte og psykologsamtale til barnet eller den unge samt til barnets eller den unges nærmeste omsorgspersoner i sager, hvor personalet i børnehuset vurderer, at det er relevant.
Når det i konkrete sager vurderes relevant, skal børnehuset inddrage og samarbejde med relevante myndigheder og fagfolk, herunder eksempelvis politi, retsmedicinske institutter og sygehusafdelinger, der varetager højt specialiserede funktioner i forbindelse med overgreb mod børn.
Børnehuset skal yde rådgivning og vejledning til kommunerne tilknyttet børnehuset i relevante sager. I sager, hvor kommunen er i tvivl om, hvorvidt sagen er relevant for børnehusene, skal børnehusene yde rådgivning og vejledning med henblik på en afklaring heraf.
Børnehuset, eller repræsentanter herfor, skal være telefonisk tilgængelige døgnet rundt, således at det i akutte sager er muligt for barnets eller den unges handlekommune at få rådgivning om, hvilke udredninger, undersøgelser m.v., der er nødvendige at foretage akut, samt få bistand til at kontakte relevante myndigheder med henblik på, at disse myndigheder igangsætter akutte undersøgelser.
Stk. 2 Rådgivning, vejledning og koordination i sager, der ikke er akutte, sker i børnehusets normale åbningstid.
Børnehuset skal have et fast personale, der er kvalificeret til at varetage sager om overgreb mod børn og unge.
Barnets eller den unges handlekommune skal, jf. § 125 i barnets lov, til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 20 i barnets lov benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124 i barnets lov.
Politiet anvender børnehuset til videoafhøring af barnet eller den unge i sager, hvor politiet vurderer, at det er relevant.
Relevant sundhedsfagligt personale foretager en indledende sundhedsfaglig vurdering i børnehuset med henblik på at vurdere barnets eller den unges behov for en sundhedsfaglig indsats og en eventuel viderevisitation til yderligere sundhedsfaglige undersøgelser på en højt specialiseret sygehusafdeling eller almindelig pædiatrisk sygehusafdeling afhængig af sagens karakter.
Børnehusene skal være børnevenligt indrettet, således at barnet eller den unge oplever omgivelserne som så trygge som muligt.
Stk. 2 Børnehusene skal være indrettet, således at de kan anvendes til de oplistede opgaver i §§ 3 og 8-10, herunder så det er muligt at foretage videoafhøringer, der lever op til de krav, der er fastsat i Rigsadvokatens meddelelse om behandling af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager. Videoafhøringslokalerne skal sikres efter Rigspolitiets anvisninger.
Kommunalbestyrelsen i børnehusets driftskommune kan beslutte at gennemføre en udvidelse eller en flytning af børnehusets hovedmatrikel, når antallet af sager i børnehuset er steget i et omfang, hvor en udvidelse af kapaciteten er berettiget.
Kommunalbestyrelsen i driftskommunen kan beslutte at etablere en underafdeling, når
-
1) geografiske forhold tilsiger det, og
-
2) antallet af sager i børnehuset er steget i et omfang, hvor en udvidelse af kapaciteten er berettiget.
Stk. 2 Indretning af børnehuset efter § 11 gælder også for en underafdeling til et børnehus.
Hvert børnehus skal indgå faste, formaliserede samarbejdsaftaler med samtlige kommuner og politikredse i regionen, samt et retsmedicinsk institut og en sygehusafdeling, der varetager en højt specialiseret funktion i forbindelse med overgreb mod børn. Børnehuse i regioner uden en sygehusafdeling, der varetager en højt specialiseret funktion i forbindelse med overgreb på børn, skal ligeledes indgå en fast og formaliseret samarbejdsaftale med en sygehusafdeling, der varetager hovedfunktionsniveau i pædiatri.
Stk. 2 Samarbejdsaftalerne, jf. stk. 1, skal sikre, at der er klare retningslinjer for sagsgange, involverede myndigheders indsats og opgaver, brug af de rette fagfolk, samt at der i det enkelte børnehus opretholdes et højt fagligt niveau.
Alle fem børnehuse skal indgå i et samlet netværk, hvor der løbende udveksles erfaringer m.v. med henblik på at sikre et højt fagligt niveau og understøtte en ensartethed i børnehusenes arbejde på landsplan.
Kommunalbestyrelsen i driftskommunen for hvert børnehus fastsætter det samlede driftsbudget for børnehuset.
Stk. 2 Kommunerne i hver region betaler for driften af regionens børnehus samt eventuel tilhørende underafdeling. Betalingen sker både via objektiv finansiering, jf. stk. 3, og via et fast beløb for hvert barn eller hver ung fra kommunen, som gennemgår et forløb i børnehuset, jf. stk. 4.
Stk. 3 80 pct. af børnehusets driftsomkostninger finansieres via objektiv betaling fra kommunerne i regionen. Hver kommunes andel af den objektive finansiering af den løbende drift fastsættes på baggrund af kommunens andel af regionens 0-17-årige børn og unge pr. 1. januar i året før.
Stk. 4 20 pct. af børnehusets driftsomkostninger finansieres via betaling pr. forløb fra barnets eller den unges handlekommune.
Stk. 5 Eventuelt overskud eller underskud i børnehuset efterreguleres ved indregning i budgettet for børnehuset senest 2 år efter, at underskuddet eller overskuddet er opstået.
Stk. 6 Finansieringen af eventuelle køb af relaterede ydelser sker ved særskilt afregning mellem driftskommunen og køber. Køber skal betale de faktiske omkostninger forbundet med ydelserne.
Børnehusets driftskommune kan indregne udgifter til udvidelse eller flytning af børnehusene og etablering af tilhørende underafdelinger i de objektive finansieringsandele, jf. § 16, stk. 3.
Stk. 2 I forbindelse med en flytning eller udvidelse af hovedmatriklen for et børnehus eller etableringen af en ny underafdeling skal de resterende kommuner i regionen varsles i rimelig tid forud for en eventuel takststigning i forbindelse med finansiering efter § 16, stk. 3.
Børnehusene skal registrere centrale oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb hos dem, og indberette disse oplysninger til Social- op Boligstyrelsen til statistisk brug. Social- og Boligstyrelsen fastsætter indberetningens form og præcise indhold.