Bekendtgørelsen finder anvendelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfonds grønne matchfinansieringsordning.
Stk. 2 Grøn matchfinansieringsordningen er en lånefacilitet, som består af en tabsramme samt en adgang for Danmarks Eksport- og Investeringsfond til at optage lån, herunder statsligt genudlån.
Grøn matchfinansieringsordningen målrettes grønne iværksættervirksomheder i de tidlige udviklingsfaser. Ved grønne iværksættervirksomheder forstås virksomheder, hvis aktiviteter på finansieringstidspunktet kvalitativt vurderes at kunne bidrage til den grønne omstilling af samfundet og på sigt leve op til kriterierne for vurderingen af det omstillingsmæssige potentiale, jf. Politik for finansiering/investering omfattet af Danmarks Grønne Fremtidsfond.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond udvælger projekter og initiativer, der kan medfinansieres i medfør af denne bekendtgørelse. Udvælgelsen skal ske under hensyntagen til, at målgruppen for den grønne matchfinansieringsordning er virksomheder i den tidlige udviklingsfase, ofte med nye innovative løsninger, som ikke er kendt i markedet i forvejen, hvorfor det er vanskeligt ex ante at kvantificere bidraget til den grønne omstilling. Til brug for denne udvælgelse inddrager Danmarks Eksport- og Investeringsfond følgende:
-
1) EU’s klassificeringssystem (taksonomi) for bæredygtige økonomiske investeringer og dels andre vurderingsprincipper og kriterier af relevans for vurderingen af projektet eller initiativets potentiale til at bidrage til den grønne omstilling.
-
2) Vurdering af, om projektet har potentiale for at fremme national og global grøn omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlægning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anvendelse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, eksempelvis inden for vind og energieffektiviseringsløsninger.
Stk. 2 For at opnå finansiering under ordningen er det et krav, at virksomheden kan opnå medfinansiering fra private parter. Private parter kan være:
-
1) Business angels, acceleratorer, founders eller andre partnerinvestorer, der på forhånd er godkendt af Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
-
2) Ikke-forhåndsgodkendte business angels, acceleratorer, founders eller andre partnerinvestorer, der af Danmarks Eksport- og Investeringsfond vurderes at have de fornødne kompetencer til at kunne vurdere virksomheden og dermed kan godkendes som matchingpartner i den konkrete lånecase.
-
3) Andre private investorer, hvor Danmarks Eksport- og Investeringsfond godkender den konkrete lånecase inden for grøn matchfinansieringsordningens ramme og risikoprofil.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan anvende grøn matchfinansieringsordningen til finansieringer i form af lån, herunder lån med egenkapitallignende egenskaber og konvertible lån.
Stk. 2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond matcher de private parters investeringer, jf. § 2 stk., 2 nr. 1-3. Der stilles følgende krav til lånefaciliteten:
-
1) Lån under grøn matchfinansieringsordningen matches med privat kapital fra de private parters investeringer, jf. § 2, stk. 2, nr. 1–3, sådan at den samlede portefølje af lånene under grøn matchfinansieringsordningen som minimum matches 1:1 af privat kapital.
-
2) Den maksimale lånestørrelse følger beløbsgrænserne for etableringsstøtte, uanset om støtten ydes som etableringsstøtte eller de minimis-støtte, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2.
-
3) Lånene skal have en løbetid på maksimalt 10 år.
Stk. 3 For så vidt angår långivning i samarbejde med godkendte investorer, jf. § 2, stk. 2, nr. 1-2, kan lånefaciliteten benyttes, såfremt de godkendte private investorer og den virksomhed, som de godkendte investorer investerer i, vælger dette, og lånet kan således ydes uden godkendelse af den enkelte virksomhed i Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 4 For så vidt angår långivning i samarbejde med øvrige investorer, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, kan lånefaciliteten benyttes, såfremt Danmarks Eksport- og Investeringsfond godkender den enkelte virksomhed.
Lån under grøn matchfinansieringsordningen skal ydes som
-
1) etableringsstøtte i henhold til artikel 22 i Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, eller
-
2) de minimis-støtte i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan som supplement til den afsatte bevilling optage lån, herunder statsligt genudlån, til medfinansiering af grøn matchfinansiering. Det samlede lånebeløb eksklusive renter kan ikke overstige 75 pct. af den afsatte tabsrammes størrelse. Den afsatte tabsramme er på 35,0 mio. kr., hvilket giver Danmarks Eksport- og Investeringsfond en udlånsramme på i alt 61,3 mio. kr. under ordningen. Det forventes, at Danmarks Eksport- og Investeringsfond har udstedt grønne matchlån svarende til udlånsrammen senest i 2025.
Stk. 2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond kan refinansiere de lån, der optages til finansieringen, frem til ti år efter senest udstedt lån, forventelig i 2035.
Ordningens resultat før tabsramme opgøres som Danmarks Eksport- og Investeringsfonds indtægter på de konkrete forretninger fraregnet tab på de konkrete forretninger samt administrations- og fundingomkostninger. Eventuelle andre tabsdækninger end tabsrammen, f.eks. fra Den Europæiske Investeringsfond, som har til formål at øge kapaciteten til at indgå flere forretninger eller tage større risici under ordningen, indgår ikke i opgørelsen.
Stk. 2 Danmarks Eksport- og Investeringsfond hæfter for et samlet tab på ordningen, forstået som et underskud ved opgørelsen af resultatet i stk. 1, som overstiger den tildelte tabsramme.
Stk. 3 Overskud på ordningen, forstået som et overskud ved opgørelsen af resultatet i stk. 1, tilfalder Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 4 Ordningen ophør, når der er udstedt grønne matchlån svarende til den samlede tabsramme. Overskydende tabsramme, der ikke anvendes til udstedelse af nye grønne matchlån, tilgår staten.
Erhvervsministeriet fører tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfonds grønne matchfinansieringsordning som del af det almindelige tilsyn med Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk. 2 Den grønne matchfinansieringsordning indgår i Danmarks Eksport- og Investeringsfonds årsrapport, der revideres.
Stk. 3 Danmarks Eksport- og Investeringsfond skal, uanset stk. 2, i sine regnskabssystemer holde separat regnskab for den grønne matchfinansieringsordning og skal senest fra regnskabsåret 2024 årligt aflægge separat regnskab med revisorerklæring med begrænset sikkerhed.
Stk. 4 Danmarks Eksport- og Investeringsfond har pligt til at holde erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige afvigelser fra den forventede udvikling i den grønne matchfinansieringsordning.
Når udlånsrammen til den grønne matchfinansieringsordning, jf. § 5, stk. 1, er opbrugt, skal der senest 6 måneder efter laves en opgørelse over ordningen. Eventuel overskydende tabsramme, jf. § 6, stk. 4, som ikke er anvendt eller deponeret til forventede fremtidige tab eller udstedelse af nye lån, tilbagebetales til staten. Der tages i denne forbindelse stilling til behovet for senere opgørelser.