Kommuner og regioner kan i forbindelse med indkøb forudbetale leverancer til en værdi af 1 mio. kr. ekskl. moms eller derunder i henhold til vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, såfremt dette er hensigtsmæssigt.
Kommuner og regioner kan, såfremt dette er hensigtsmæssigt, undlade at anvende bestemmelser om misligholdelse i vare-, tjenesteydelses- samt bygge- og anlægskontrakter, i det omfang misligholdelsen kan henføres til covid-19.
I det omfang en kommune eller en region har fastsat forskrifter med hjemmel i den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., henholdsvis regionslovens § 29, jf. den kommunale styrelseslovs § 42, stk. 7, 1. pkt., vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet, som afviger fra §§ 1-3, kan kommunen eller regionen fravige sådanne forskrifter ved dispositioner omfattet af §§ 1-3.