Andre bilag
Bilag 1 (Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.)
Bilag 2 (Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort)
Bilag 3 (Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen)
Bilag 4 (Pauser i køreuddannelsesperioden)
Bilag 5 (Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve)
Bilag 6 (Køreanlæg)
Bilag 7 (Køreprøvernes afholdelse)
Bilag 8 (Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort)
Bilag 9 (Bestemmelser om kurser i færdselsrelateret førstehjælp)
Bilag 10 (Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende)
Bilag 11 (Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år)
I. Baggrund
For at kunne overholde princippet om integreret teoretisk og praktisk undervisning samt for at sikre en optimal køreuddannelse skal undervisningsforløbet være sammenhængende.
Teoriprøven og den praktiske prøve udgør en integreret del af køreuddannelsesperioden, men er ikke en del af undervisningsforløbet.
II. Selvstudium
Ansøgere, der er fraværende fra køreundervisningen i højst 4 lektioner af 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner), kan på særlige vilkår indhente det forsømte ved selv at gennemgå de manglende teoretiske emner (selvstudium).
Betingelserne herfor er følgende:
1) Kørelæreren skal sikre sig, at ansøgeren har indlært uddannelsesmålene i den omhandlede teori i tilfredsstillende omfang og bekræfte dette ved sin underskrift i lektionsplanen ved den omhandlede lektion.
2) Det skal fremgå af kørelærerens lektionsplan, hvilke(n) lektion(er) i teorilokale, der er gennemgået ved selvstudium, jf. punkt 9 i afsnit VI i bilag 3.
Det følger heraf, at selvstudium ikke må indgå som et planlagt forløb i den udbudte undervisning.