Andre bilag
Bilag 1 (Bestemmelser om kørekortets udseende og indhold mv.)
Bilag 2 (Mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort)
Bilag 3 (Bestemmelser for anvendelse af lektionsplaner i køreuddannelsen)
Bilag 4 (Pauser i køreuddannelsesperioden)
Bilag 5 (Bestemmelser for køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og praktisk prøve)
Bilag 6 (Køreanlæg)
Bilag 7 (Køreprøvernes afholdelse)
Bilag 8 (Bestemmelser om vilkår, begrænsninger og rettigheder i kørekort)
Bilag 9 (Bestemmelser om kurser i færdselsrelateret førstehjælp)
Bilag 10 (Bestemmelser for prøvesagkyndige/tilsynsførende)
Bilag 11 (Kommunernes knallertundervisning og afholdelse af prøver mv. til lille knallert for personer under 18 år)
I. Køreprøve (Almindelig)
Køreprøvens formål
Formålet med køreprøven er, at det skal bedømmes, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og færdigheder og den adfærd, der er fastsat som mål for køreuddannelsen, og som er en betingelse for at få udstedt kørekort.
Prøvekrav og uddannelsesmål
Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøver er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelser om undervisningsplaner for køreuddannelsen (undervisningsplanerne) til kategori AM, motorcykel kategori A1 (lille motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel) og A (stor motorcykel)), kategori B (almindelig bil), kategori C1 (lille lastbil), kategori C (stor lastbil), kategori D1 (lille bus) og kategori D (stor bus), samt kategori B/E, kategori C1/E, kategori C/E, kategori D1/E og kategori D/E (store påhængskøretøjer) og i denne bekendtgørelse.
Bestemmelserne om teoriprøven lille knallert for ansøgere på 18 år og derover er indeholdt i Rådet for Sikker Trafiks retningslinjer for undervisning og afholdelse af prøver til lille knallert og i denne bekendtgørelse.
Bestemmelserne om køreuddannelse og køreprøve for vogntog bestående af en personbil og et stort påhængskøretøj (kategori B) med en samlet tiltalt totalvægt på mellem 3.500 og 4.250 kg, er indeholdt i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B/E og i denne bekendtgørelse.
Undervisningsplanerne giver en udførlig beskrivelse af køreuddannelsens indhold og omfang med angivelse af formål, hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som for bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal kunne og vide ved uddannelsens afslutning.
Teoretisk og praktisk prøvestof
Med hensyn til den nærmere præcisering af præstationskravene i køreuddannelsen og til køreprøven henvises til undervisningsplanernes delmålbeskrivelser.
Delmål i undervisningsplanerne til kategorierne C1, C, D1, D, B/E, C1/E, C/E, D1/E og D/E, hvor ansøgeren skal kunne udpege tegn på fejl i køretøjets udstyr, indgår i det praktiske prøvestof i forbindelse med ansøgerens kontrol af det pågældende udstyr.
Der er i undervisningsplanerne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk uddannelse. Det skyldes især hensynet til den nødvendige sammenhæng mellem teoretisk og praktisk lærestof. Køreprøven består dog af en teoriprøve og en praktisk prøve.
I. 1. Teoriprøven
Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.
Ansøgere, der på grund af særlige forhold, der skal dokumenteres, ikke kan gennemføre en almindelig teoriprøve, kan henvises til en speciel prøve. Denne prøve afholdes i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.
Teoriprøvens bedømmelse
Efter gennemførelsen af teoriprøven udfærdiges et bedømmelsesskema, hvoraf antallet af fejlsvar fremgår. Det fremgår videre, om prøven er bestået eller ikke er bestået.
I. 2. Praktisk prøve
Varigheden af den praktiske prøve fastsættes i undervisningsplanerne.
Den praktiske prøve til kategori AM gennemføres som manøvre på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren.
Den praktiske prøve til motorcykel (kategori A1, A2 og A) gennemføres dels ved udførelse af manøvrer på særlige områder i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver, dels som manøvrer på vej med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (Personbil M1, jf. Detailforskrifter for køretøjer). Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed og føres af kørelæreren. Den prøvesagkyndige kan dog bedømme kørslen som passager på ansøgerens motorcykel.
Den praktiske prøve til almindelig bil, almindelig bil med stort påhængskøretøj, lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj gennemføres med den prøvesagkyndige som passager ved siden af ansøgeren.
Ansøgeren skal demonstrere orienterings- og manøvrefærdigheder under vej- og færdselsforhold af passende sværhedsgrad svarende til undervisningsplanens delmålbeskrivelser. Den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren kan udføre disse færdigheder i tilstrækkeligt omfang. Endvidere skal ansøgeren demonstrere færdighed i at kunne kontrollere motorcyklens, bilens eller påhængskøretøjets lovpligtige udstyr. Kontrollen skal indlægges på et passende tidspunkt i den praktiske prøve og skal så vidt muligt foretages, før kørslen påbegyndes.
Ved alle ovennævnte prøver stiller ansøgeren det/de nødvendige køretøj/køretøjer til rådighed. Dette gælder også til traktor. Køretøjet skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at køreprøven kan gennemøres uden vanskelighed.
Bedømmelse af den praktiske prøve
Ved den praktiske prøve skal den prøvesagkyndige først og fremmest vurdere, om ansøgerens præstationer er præget af grundig indlæring i overensstemmelse med undervisningsplanen.
Der må ikke kræves egentlig rutineret eller fuldstændig fejlfri kørsel, men den prøvesagkyndige skal skelne mellem mere og mindre alvorlige fejl. Enkelte mindre alvorlige fejl bør ikke medføre, at prøven anses for ikke bestået, idet ansøgerens kørsel skal bedømmes som helhed. Er ansøgerens præstationer præget af flere og især gentagne mindre alvorlige fejl, kan prøven efter den prøvesagkyndiges skøn anses for ikke bestået.
Afgørende for om en fejl skal anses for mere eller mindre alvorlig, er dens konsekvenser først og fremmest for færdselssikkerheden og dernæst for trafikkens uhindrede afvikling. Fejl vedrørende orientering eller manøvrering, der indebærer nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke, skal anses for meget alvorlige. Sådanne fejl kan derfor i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke bestået, og prøven kan efter omstændighederne afbrydes.
Nærliggende mulighed for påkørsel eller anden ulykke omfatter ikke alene tilfælde, hvor en modpart synligt er til stede. Det kan også omfatte tilfælde, hvor ansøgeren viser tydelig mangel på omtanke og forudseenhed ved at køre frem med en sådan placering på kørebanen eller med en sådan hastighed, at ansøgeren ikke kan nå at orientere sig og standse for skjulte hindringer, som med en vis sandsynlighed kan dukke op.
Gentagne fejl i betjening af køretøjet må anses for alvorlige, for så vidt de tydeligt røber, at ansøgeren ikke behersker køretøjet med fornøden sikkerhed.
Ved bedømmelsen af den praktiske prøve gradueres konstaterede fejl. Indholdet af denne graduering fremgår af Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver.
Den praktiske prøve bedømmes i øvrigt i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.
II. Køreprøve til erhvervsmæssig personbefordring
Køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring består af en teoriprøve og en praktisk prøve.
II. 1. Teoriprøve
Teoriprøven gennemføres i overensstemmelse med afsnit I, Teoriprøven. Teoriprøven bedømmes dog strengere.
II. 2. Praktisk prøve
Som led i den praktiske prøve skal ansøgeren kunne udføre kontrol mv. af køretøjets udstyr i henhold til Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver.
Kategori D1
Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.
Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D1 (lille bus).
Kategori D
Ansøgeren overhøres i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens retningslinjer for køreprøver i bestemmelser i bekendtgørelse om buskørsel og i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om særlige krav til busser.
Ved den praktiske prøve skal der stilles større krav til ansøgerens færdigheder, ligesom begåede fejl bedømmes strengere end ved praktisk prøve til kategori D (stor bus).
II. 3. Kombineret køreprøve
Køreprøven til kategori D1 (lille bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D1 kan afvikles samtidig og køreprøven til kategori D (stor bus) og til erhvervsmæssig personbefordring til kategori D kan afvikles samtidig. Teoriprøven afholdes da som en teoriprøve til erhvervsmæssig personbefordring som under 1). Den praktiske prøve afholdes som under 2). Den kombinerede køreprøve bedømmes i henhold til Færdselsstyrelsen retningslinjer for køreprøver.
Såfremt ansøgerens præstation ved den praktiske prøve ikke kan føre til beståelse af køreprøven til erhvervsmæssig personbefordring til henholdsvis kategori D1 eller kategori D, skal den prøvesagkyndige dog samtidig kunne vurdere og bedømme, hvorvidt ansøgerens præstation er tilstrækkelig til beståelse af køreprøven til enten kategori D1 eller kategori D.
III. Køreprøve til traktor/motorredskab
III. 1. Teoriprøven
Ansøgerne overhøres mundtligt og enkeltvis.
Om køretøjets indretning og udstyr skal ansøgeren under overhøringen kunne dokumentere:
1. Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt. Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele.
2. Fodbremsen (driftsbremsen), der kan være hydraulisk eller mekanisk, skal virke på hjulene på mindst en aksel og ved alle hastigheder og belastningsforhold kunne bremse traktoren på en sikker, hurtig og virksom måde.
Traktoren skal kunne holdes standset på hældende vej (12%) enten ved hjælp af parkeringsbremse, transmissionsspærre eller ved blokering af bremsepedal.
Nødbremsen (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et tokreds bremsesystem) skal kunne bremse traktoren sikkert, hvis driftsbremsen svigter.
Bremsepedalen skal have ca. 1- 4 cm frigang i topstillingen. Bremsepedalen skal ved hydrauliske bremser føles fast og må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.
Ved disse prøver skal bremsepedalerne altid være sammenlåst.
Ved mekaniske bremser skal det før sammenlåsningen dog først kontrolleres, at begge pedaler ved ens tryk går lige langt ned.
3. Ansøgeren skal have kendskab til begreberne reaktionslængde, bremselængde og standselængde. Ansøgeren skal endvidere kende forholdet mellem bremselængde og hastighed (bremselængden bliver f.eks. 4 gange så lang, hvis hastigheden fordobles) og vide, at også kørebanens beskaffenhed, føret og kørebanens hældning samt køretøjets belastningsforhold kan påvirke bremselængden. Ansøgeren skal kende beredskabsstillingens betydning for reaktionstiden (beredskabsstillingen indtages ved, at foden flyttes fra gaspedal til bremsepedal) og have kendskab til faren ved skævt virkende bremser og til det uhensigtsmæssige ved blokadebremsning.
4. Kendskab til traktorens stabilitet - herunder stejling og væltning.
5. Kendskab til færdselslovens regler om lygteføring, til køreteknik under kørsel i mørke samt kendskab til, hvilke lygter og reflekser køretøjet skal være forsynet med.
6. Kendskab til færdselslovens regler om signaler og tegn.
7. Kendskab til faren for kulilteforgiftning.
8. Kendskab til at unødig støj mv. undgås ved rigtig betjening og vedligeholdelse af traktoren.
Formålet med overhøringen er at afgøre, om ansøgeren har et sådant kendskab til køretøjet og dets betjening, at den pågældende kan konstatere opståede mangler for sikkerheden og kan føre det uden fare for færdselssikkerheden.
Ansøgeren skal endvidere dokumentere kendskab til følgende færdselsregler:
1. De færdselsregler, der har betydning for føringen af en traktor.
Ansøgeren skal ved prøven navnlig godtgøre indgående kendskab til og forståelse af følgende regler:
1) Den almindelige regel om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed i trafikken.
2) Om fri passage for udrykningskøretøjer mv.
3) Om færdsel over jernbanespor mv.
4) Om forpligtelser ved færdselsuheld.
5) Om anvendelse af vejens forskellige baner og placeringen på vejen.
6) Om traktorens placering under svingning og vending mv.
7) Om møde ved busstoppested.
8) Om møde, overhaling, forbikørsel, vognbaneskift og indfletning.
9) Vigepligtsbestemmelserne.
10) Om forpligtelser over for gående.
11) Bestemmelser vedrørende standsning og parkering.
2. De i færdselsloven givne regler om førerens ansvar og pligter, herunder bestemmelserne om spirituskørsel samt sygdom mv.
3. Politiets færdselsregulering, de øvrige færdselsregulerende foranstaltninger, vejafmærkningen - derunder færdselstavlerne og deres betydning (dog kun tavler, der har betydning for traktorer) - og andre af betydning for færdslen.
Andet
1. Under overhøringen i betjening og færdselsregler skal ansøgeren vise kendskab til faremuligheder og køreteknik i særlige situationer, f.eks. kørsel på ujævn vej, i regn, tåge, sne og isslag samt elementært kendskab til afværgeteknik i kritiske situationer.
2. Der foretages indgående overhøring i sådanne spørgsmål, der ikke er mulighed for at prøve under den praktiske prøve på det pågældende sted, f.eks. lysregulering.
3. Hver ansøger skal under den teoretiske del af prøven overhøres i stof, der falder ind under afsnittet om køretøjets indretning og udstyr samt de regler, der har betydning for føringen af en traktor.
III. 2. Den praktiske prøve
Den praktiske prøve til traktor gennemføres med den prøvesagkyndige som passager i en efterfølgende personbil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Bilen, der skal være forsynet med radioanlæg til brug for den prøvesagkyndige, stilles til rådighed af ansøgeren og føres af en anden end den prøvesagkyndige. Den praktiske prøve gennemføres i tættere bebygget område.
Anvisninger for den prøvesagkyndige
Før prøven skal den prøvesagkyndige kontrollere, at ansøgeren indtager en hensigtsmæssig kørestilling (eventuel indstilling af førersæde), og at ansøgeren iagttager de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. ved indstilling af monterede førerspejle, ved at sikre sig at der er fornødent udsyn gennem ruderne og ved at afprøve tegngivningsapparater, bremser og styretøj.
Ved prøven skal den prøvesagkyndige særligt påse, om ansøgeren overholder færdselsreglerne, om ansøgeren forstår at indpasse sin kørsel (derunder hastighed og rigtig placering af køretøjet på kørebanen) i forhold til den øvrige færdsel og vej-, vejr- og lysforholdene, og at ansøgeren udviser fornødent hensyn til andre trafikanter, når færdselssituationen rummer en vis faremulighed (vejkryds, legende børn osv.), og at ansøgeren ikke unødigt hindrer den øvrige færdsel.
Kørslen skal være præget af tilstrækkelig forudseenhed i forhold til den øvrige trafik.
De anvisninger, der er nødvendige for prøvens afvikling, skal gives af den prøvesagkyndige via radio fra den efterfølgende personbil. Der må ikke gives anvisninger, der kan foranledige ansøgeren til at handle mod færdselsreglerne eller tvinge ansøgeren ind i unormale færdselssituationer. Det påhviler den prøvesagkyndige at arrangere prøven således, at den volder mindst mulig ulempe for den øvrige færdsel.
Manøvreprøver
Den prøvesagkyndige skal have sin opmærksomhed henvendt på, om ansøgeren inden start af motoren har overbevist sig om, at traktoren er i frigear, og at håndbremsen er trukket til.
Der foretages manøvreprøver, såsom igangsætning, opbremsning på hældende vej, parkering ved kantsten (dersom kantsten ikke findes, da ved kørebanens yderste kant) samt bakning.
Baglæns svingning med tilkoblet påhængsvogn omkring et hjørne eller ind i en indkørsel, port eller lignende (evt. markeret).
Ansøgeren skal vise, at den pågældende forstår at bedømme afstande og hastighed rigtigt samt forstår at anvende bremsen rigtigt ved igangsætning på hældende vej mv.
I Teamområder, hvor færdselsforholdene forhindrer, at prøven i kørsel udføres under så vanskelige forhold som ønskeligt, bør manøvreprøverne udvides i passende omfang.
Kørslen foretages i normalt færdselstempo, dels på mindre befærdede steder, dels i livligere færdsel, dels på mere fri bane.
Der køres i bredere trafikårer, helst med tilstødende gader på begge sider. Ruten lægges således, at man dels skærer de større færdselsårer, dels svinger til venstre og højre ind i og bort fra disse. Af særlige prøver, der foretages under kørslen, skal eksempelvis nævnes:
1) Svingning fra befærdet gade til venstre ind i en smal sidegade og omvendt, helst hvor der ikke findes lysregulering.
2) Svingning til højre ind i smal sidegade.
3) Svingning, navnlig til venstre, i større vejkryds med lysregulering, eller hvor kørebanen består af flere vognbaner.