Kapitel 5 Dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse, når afdødes bo ikke er fritaget for beskatning efter § 6.
Stk. 2 Afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst opgøres under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden). Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, anses denne indkomst ved anvendelsen af dette kapitel for oppebåret af afdøde. Den tidligere afdøde ægtefælles indkomst opgøres uanset § 62, stk. 2, efter reglerne i dette kapitel. Summen af indkomst som nævnt i 1. pkt. og eventuel indkomst som nævnt i 2. og 3. pkt. benævnes bobeskatningsindkomst.
Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overtages aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne ændringer.
Stk. 2 I det omfang gevinst og tab ved udlodning af aktiver, der tilhører den længstlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2, indtræder dødsboet i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Underskud, som afdøde kunne have fremført til fradrag i sin skattepligtige indkomst i dødsåret, kan fradrages i bobeskatningsindkomsten.
Bobeskatningsindkomsten opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel.
Stk. 2 Aktieindkomsten og CFC-indkomsten i bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i dette kapitel. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 33.
Stk. 3 Opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten foretages efter de regler, der gælder for dødsåret.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:
-
1) Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I og II, kan ikke anvendes.
-
2) Indskud på etableringskonto, jf. lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, kan ikke foretages efter dødsfaldet.
-
3) Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3. Iværksætterkontoindskud medregnes med 105 pct. af beløbet, dog 120 pct. af indskud til og med indkomståret 2009, jf. dog § 43, stk. 3.
-
4) Renter, der forfalder i bobeskatningsperioden, samt beregnede renter fra sidste forfaldsdag til og med skæringsdagen i boopgørelsen medregnes. Renteudgifter, der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., skal dog alene fradrages, i det omfang de er betalt af afdøde i dødsåret, eller betales af boet.
-
5) Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J, jobfradrag efter ligningslovens § 9 K og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.
-
6) Hvis afdødes længstlevende ægtefælle i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdøde, kan der fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis den længstlevende ægtefælle i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af afdøde. Ved anvendelsen af 1. og 2. pkt. er det en betingelse, at den længstlevende ægtefælle beskattes efter § 44, stk. 1.
-
7) Hvis afdøde i mellemperioden har drevet en erhvervsvirksomhed, der tilhørte afdødes længstlevende ægtefælle, kan den længstlevende ægtefælle bestemme, at der skal medregnes et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Tilsvarende gælder, hvis afdøde i mellemperioden har deltaget i væsentligt omfang i driften af en erhvervsvirksomhed, der tilhørte og i overvejende grad blev drevet af den længstlevende ægtefælle.
-
8) Vederlag, som afdøde har modtaget ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, og som i henhold til ligningslovens § 27 E, stk. 2, ikke var medregnet til afdødes skattepligtige indkomst ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret, medregnes.
-
9) Uanset bestemmelsen i afskrivningslovens § 18, stk. 3, 2. pkt., jf. § 20, kan fradrag for udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne bygninger, der ikke er anskaffet i bobeskatningsperioden, og som henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, foretages efter bestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 2-5 (straksfradrag).
Stk. 2 Indskud på afdødes etableringskonto og iværksætterkonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed eller anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab som omhandlet i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.
Stk. 3 1 Forskudsafskrivninger, jf. afskrivningsloven, kan ikke foretages vedrørende dødsboets kontraherede eller planlagte anskaffelser.
Stk. 4 Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
Stk. 5 Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), omregnes indkomsten i bobeskatningsperioden. Omregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, til og med skæringsdagen i boopgørelsen, og hele bobeskatningsperioden. Ved omregningen ses bort fra indtægter og udgifter, der ikke hører til den normale løbende indkomst. Disse indtægter og udgifter tillægges og fradrages den omregnede indkomst. Herved fremkommer bobeskatningsindkomsten.
Der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2-4 på aktiver, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, i det omfang aktiverne udloddes med succession efter § 36, stk. 1. Der kan endvidere foretages skattemæssige afskrivninger efter stk. 2 og 3 på afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der henregnes til dødsboet på skæringsdagen i boopgørelsen, hvis udlodning uden succession ikke medfører beskatning af genvundne afskrivninger.
Stk. 2 Hvis bobeskatningsperioden er kortere end et år, opgøres skattemæssige afskrivninger som helårlige afskrivninger, der omregnes forholdsmæssigt.
Stk. 3 Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, opgøres andre afskrivninger end de i afskrivningslovens kapitel 2 nævnte som helårlige afskrivninger, der omregnes i forhold til den del af bobeskatningsperioden, hvori aktivet har været i afdødes eller boets eje. Uanset 1. pkt. kan der altid foretages skattemæssige afskrivninger svarende til et helt års afskrivninger.
Stk. 4 Hvis bobeskatningsperioden er længere end et år, foretages afskrivninger på driftsmidler og skibe efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2 uden omregning.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.
Stk. 2 Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konto for opsparet overskud ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 25, stk. 1.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i det omfang indestående på konto for opsparet overskud overtages efter § 39, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud i medfør af § 45, stk. 2.
Stk. 5 Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarede konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 152.200 kr. (2010-niveau). Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.
Stk. 2 Anvendte en længstlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II, på en virksomhed, der tilhører afdøde, medregnes ægtefællens indestående på konjunkturudligningskonto ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af det beløb, der skal beskattes efter stk. 1 eller efter § 24, stk. 1.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dødsboet omfatter én af flere virksomheder. § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, i det omfang indestående på konjunkturudligningskontoen overtages efter § 39, stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse i det omfang en længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konjunkturudligningskontoen i medfør af § 45, stk. 4.
Stk. 5 Grundbeløbet i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.
Renter, som en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar har tilsvaret et dødsbo som følge af en a contoudlodning, er ikke skattepligtige.
Stk. 2 Beløb, som et dødsbo udbetaler som renter eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten, men behandles skattemæssigt som henholdsvis boslod, arvelod eller legat.
Stk. 3 Hvis den længstlevende ægtefælle, en arving eller en legatar udfører arbejde for dødsboet, kan der ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten fradrages et beløb, der svarer til den betaling, der skulle være ydet andre for udførelsen af et arbejde af samme art og omfang. Dette gælder, uanset hvilket vederlag boet har betalt den pågældende.
Dødsboets salg og andre afståelser behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 2-5. For udlodning gælder §§ 28 og 29.
Stk. 2 Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejendom m.v. omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter bestemmelsen. Ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1, skal den del af en gevinst, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, såfremt denne del af gevinsten ved en afståelse før dødsfaldet ville have været skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9. I den skattepligtige gevinst ved et dødsbos afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 35, stk. 1, kan der gives et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, hvis der ved en afståelse før dødsfaldet kunne være givet et sådant fradrag. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Gevinst eller tab ved et dødsbos afståelse af en ejerbolig inklusive et grundareal på under 1.400 m2 omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven skal ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis
-
1) den afdøde har anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen,
-
2) sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er færdigbehandlet efter dødsfaldet,
-
3) der er tale om et en- eller tofamilieshus som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, der har tjent til bolig for den afdøde umiddelbart forud for dødsfaldet, og
-
4) der ikke er tale om fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A, 6 C eller 10 er genanbragt i ejendommen.
Stk. 4 Gevinst ved dødsboets salg eller anden form for afståelse med succession til en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller en tidligere ejer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 35 eller 35 A eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 12 eller 13, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
Stk. 5 Gevinst ved dødsboets overdragelse af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog til dødsboets skattepligtige indkomst.
Stk. 6 I tilfælde, hvor gevinst eller tab ved udlodning omfattes af stk. 1, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.
Gevinst ved udlodning med succession efter § 36, stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. For så vidt angår fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, kan der kun ske udlodning med succession med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker udlodning med succession med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom.
Stk. 2 Tab ved udlodning behandles skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf. § 27. Ved opgørelsen af, hvorvidt en udlodning er sket med gevinst eller tab, anses de beløb, hvortil aktiverne er opført i boopgørelsen, som afståelsessum, jf. dog boafgiftslovens § 12.
Stk. 3 Uanset stk. 1 kan dødsboet vælge helt eller delvis at lade sig beskatte som ved salg, jf. § 27. Dette gælder tillige i det omfang gevinst ved afståelse af aktiver, der tilhører en længstlevende ægtefælle, skal anses som boets indkomst, jf. § 4, stk. 2.
Gevinst ved udlodning af aktiver medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. dog stk. 5. Dette gælder dog ikke gevinst ved udlodning af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder. For fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og for aktier gælder stk. 2-4, jf. dog stk. 5.
Stk. 2 Gevinst ved udlodning af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, jf. § 27, stk. 1, idet § 27, stk. 2 og 3, dog finder anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen blev anvendt i afdødes eller en længstlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse på nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed.
Stk. 3 Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12 eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier m.v. i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet m.v. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed og selskabet er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder. Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses ikke i denne forbindelse for passiv kapitalanbringelse. Uanset 1.-4. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier m.v. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab m.v., jf. i øvrigt stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter 4. pkt. skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet m.v. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.
Stk. 4 Gevinst ved udlodning af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 B eller 19 C medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
Stk. 5 Stk. 1-4 finder ikke anvendelse ved udlodning til en længstlevende ægtefælle.
Stk. 6 Gevinst ved udlodning af aktier til en fond medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, når overdragelsen er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 35 C-35 F. Er den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af dødsboets skattepligtige indkomst.
Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct. Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 3, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales til boet efter § 31.
Stk. 2 I skatten beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et grundbeløb på 5.200 kr. (2010-niveau) for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.
Stk. 3 I skatten beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau). Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.
Stk. 4 Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.900 kr. (2010-niveau). for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5 Er bobeskatningsindkomsten negativ, modregnes underskuddet i positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden, i det omfang det kan rummes heri.
Stk. 6 Grundbeløbet i stk. 2-4 reguleres efter personskattelovens § 20.
Der opgøres et beløb, der udgør summen af skatter opgjort efter § 30 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A.
Stk. 2 Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i skatter m.v. som opgjort efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.
Stk. 3 I de tilfælde, der er nævnt i §§ 24 og 25, indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4.
Stk. 4 Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 2, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, bliver dog endelig ved dødsfaldet.
Stk. 5 Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.
Stk. 6 Hvis boet bliver insolvent som følge af dødsboskatten opgjort efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter stk. 1-4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen dødsboskatten. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.
Stk. 7 I det omfang foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4 ikke kan rummes i skatterne opgjort efter stk. 1 og 2, udbetales de til dødsboet.
Stk. 8 Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, opgøres skatterne efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, under et for begge boer tilsammen og fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Skatter efter stk. 3 og § 32, stk. 2, og acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10, godskrives det bo, hvori de tilsvarende indtægter indgår.
Hvis bobeskatningsindkomsten efter modregning af eventuel positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til boet. Endvidere udbetales resterende negativ aktieskat efter § 30, stk. 1, 4. pkt.
Stk. 2 Den samlede udbetaling efter stk. 1 kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en længstlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden.
Stk. 3 Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter stk. 2.
Stk. 4 Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles udbetaling efter stk. 1 mellem de to boer efter forholdet mellem summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden i de to boer. Har det ene bo positiv sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden og det andet negativ sum, udbetales hele beløbet til det bo, der har negativ sum.
Skat af afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden nedsat med eventuelt underskud i bobeskatningsindkomsten, jf. § 30, stk. 5, beregnes således:
-
1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
-
2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
Stk. 2 Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30 a, stk. 4.
Stk. 3 Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med
-
1) 27 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og
-
2) 42 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1.
Stk. 4 Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænsen efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-3.
2. § 33, 1. pkt., affattes således:
»Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent.«
Den tidligere ordlyd af §33, 1. pkt. var: "Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med 25 pct."
Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst beskattes særskilt med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent. § 92, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Afdødes krav på beløb efter § 1 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter anses for endeligt afgjort med nedsættelsen af den foreløbige skat, jf. kildeskattelovens § 42, med et sådant beløb, der er erlagt før dødsfaldet.
Stk. 2 Betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens § 49 B eller § 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet.