Kapitel 6 Opholdsdokumenter
Unionsborgere med ret til tidsbegrænset ophold efter denne bekendtgørelse skal med henblik på myndighedernes konstatering af denne ret ansøge om et registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Arbejdssøgende unionsborgere, jf. § 5, stk. 4, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis.
Stk. 2 Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Hvis en unionsborger ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om et nyt registreringsbevis.
Registreringsbevis udstedes til:
-
1) En unionsborger, der som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af § 5, stk. 1, og som til dokumentation herfor foreviser:
-
a) Gyldigt identitetskort eller pas.
-
b) Bevis for at være arbejdstager her i landet, i form af en bekræftelse fra en arbejdsgiver eller et ansættelsesbrev, eller bevis for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet.
-
-
2) En unionsborger, der som person med tilstrækkelige midler er omfattet af § 6, og som til dokumentation herfor foreviser:
-
a) Gyldigt identitetskort eller pas.
-
b) Bevis for at råde over tilstrækkelige midler til sit underhold, jf. § 34, således at den pågældende kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
-
-
3) En unionsborger, der som studerende er omfattet af § 7, og som til dokumentation herfor foreviser:
-
a) Gyldigt identitetskort eller pas.
-
b) Bevis for at være tilmeldt en institution som nævnt i § 7, stk. 1.
-
c) Erklæring om eller bevis for at råde over tilstrækkelige midler til sit underhold, jf. § 34, således at den pågældende kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
-
-
4) En unionsborger, der som udstationeret er omfattet af § 8, stk. 1, og som til dokumentation herfor foreviser:
-
a) Gyldigt identitetskort eller pas.
-
b) Dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz.
-
c) Dokumentation for sit arbejde her i landet.
-
Unionsborgere, der som familiemedlemmer har ret til tidsbegrænset ophold efter §§ 10 eller 12-15, skal med henblik på myndighedernes konstatering af denne ret ansøge om et registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Unionsborgere med ret til ophold som familiemedlemmer til en arbejdssøgende unionsborger, jf. § 11, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis.
Stk. 2 Registreringsbevis udstedes til unionsborgere, der som familiemedlemmer er omfattet af §§ 10 eller 12-15, og som til dokumentation herfor foreviser:
-
1) Gyldigt identitetskort eller pas.
-
2) Registreringsbevis eller opholdskort for den hovedperson, den pågældende slutter sig til eller ledsager.
-
3) Bevis for, at der består den relevante familiemæssige tilknytning til hovedpersonen.
-
4) Hvis den pågældende er omfattet af et forsørgelseskrav som omhandlet i § 10, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, eller § 14, stk. 3, bevis for, at hovedpersonen råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold, således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde. For et familiemedlem, som er omfattet af forsørgelseskravet i § 13, stk. 2, og som samtidig er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, er det dog tilstrækkeligt, at hovedpersonen fremlægger en erklæring om at råde over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold.
-
5) Hvis den pågældende er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 6, bevis for, at alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer den pågældende.
Stk. 3 Hvis unionsborgeren ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om et nyt registreringsbevis.
Tredjelandsstatsborgere, der som udstationerede har ret til tidsbegrænset ophold efter § 8, stk. 2, skal med henblik på myndighedernes konstatering af denne ret ansøge om et opholdskort senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder.
Stk. 2 Opholdskort efter stk. 1 indeholder betegnelsen »Opholdskort for udstationeret tredjelandsstatsborger« og udstedes for varigheden af den pågældendes påtænkte ophold.
Stk. 3 Udstedelse af opholdskort som nævnt i stk. 2 forudsætter, at tredjelandsstatsborgeren til dokumentation for sin opholdsret som udstationeret foreviser:
-
1) Gyldigt pas.
-
2) Dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz.
-
3) Dokumentation for sit arbejde her i landet.
-
4) Dokumentation for sin ret til ophold og arbejde i det land, hvori tjenesteyderen er etableret.
-
5) Dokumentation for sin mulighed for at vende tilbage til hjemlandet eller til det land, hvori tjenesteyderen er etableret, efter levering af tjenesteydelsen.
Stk. 4 Hvis tredjelandsstatsborgeren ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om et nyt opholdskort.
Tredjelandsfamiliemedlemmer, der har ret til tidsbegrænset ophold efter denne bekendtgørelse, skal med henblik på myndighedernes konstatering af denne ret ansøge om et opholdskort senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Tredjelandsstatsborgere med ret til ophold som familiemedlemmer til en arbejdssøgende unionsborger, jf. § 11, skal dog ikke ansøge om et opholdskort.
Stk. 2 Opholdskort efter stk. 1 bærer standardkoden »EU-familiemedlem Art 10 DIR 2004/38/EF« og indeholder betegnelsen »Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger«. Kortet udstedes for 5 år fra udstedelsestidspunktet eller for varigheden af hovedpersonens påtænkte ophold, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Opholdskort efter stk. 1 til en tredjelandsstatsborger, der har ret til tidsbegrænset ophold som familiemedlem til en tredjelandsstatsborger, der som udstationeret er omfattet af § 8, stk. 2, benævnes »Opholdskort for familiemedlem til en tredjelandsstatsborger« og udstedes for varigheden af hovedpersonens påtænkte ophold.
Stk. 4 Udstedelse af opholdskort som nævnt i stk. 2 og 3 forudsætter, at tredjelandsstatsborgeren til dokumentation for sin opholdsret som familiemedlem foreviser:
-
1) Gyldigt pas.
-
2) Registreringsbevis eller opholdskort for den person, den pågældende slutter sig til eller ledsager.
-
3) Dokumentation for, at der består den relevante familiemæssige tilknytning.
-
4) Hvis den pågældende er omfattet af et forsørgelseskrav som omhandlet i § 10, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, eller § 14, stk. 3, forevises bevis for, at hovedpersonen råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold, jf. § 34, således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde. For et familiemedlem, som er omfattet af forsørgelseskravet i § 13, stk. 2, og som samtidig er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, er det dog tilstrækkeligt, at hovedpersonen fremlægger en erklæring om at råde over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmets underhold.
-
5) Hvis den pågældende er omfattet af personkredsen i § 3, stk. 1, nr. 6, forevises bevis for, at alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer den pågældende.
Stk. 5 Hvis et familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om et nyt opholdskort.
Der udstedes efter ansøgning et bevis for ret til tidsubegrænset ophold til en unionsborger, der opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 4. Et opholds uafbrudte karakter kan godtgøres med ethvert egnet bevismiddel.F
Stk. 2 Til et barn under 5 år, der alene på grund af sin alder ikke er omfattet af stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes bevis for ret til tidsubegrænset ophold, forudsat at et sådant bevis udstedes eller er udstedt til forældremyndighedens indehaver.
Der udstedes efter ansøgning et tidsubegrænset opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne herfor, jf. kapitel 4.
Stk. 2 Opholdskort efter stk. 1 bærer standardkoden »EU-familiemedlem Art 20 DIR 2004/38/EF« og indeholder betegnelsen »Opholdskort for familiemedlem til en unionsborger«.
Stk. 3 Ansøgning om et tidsubegrænset opholdskort efter stk. 1 skal indgives, før den pågældendes opholdskort udstedt efter §§ 25 eller 26 udløber.
Stk. 4 Til et barn under 5 år, der alene på grund af sin alder ikke er omfattet af stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes et tidsubegrænset opholdskort, forudsat at et tidsubegrænset opholdskort udstedes eller er udstedt til forældremyndighedens indehaver.