Kapitel 23 1 Straf, påtale og konfiskation
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) overtræder eller forsøger at overtræde § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 18, § 28, stk. 2, § 32, stk. 4, § 33, stk. 1, § 38, stk. 1, § 44, stk. 1, § 50, stk. 1, § 58, stk. 2, en frakendelse ved dom efter § 59 a, stk. 1, et vedtaget forbud efter § 59 a, stk. 2, § 63, stk. 1, § 66, stk. 1, § 69, § 72, § 74, stk. 1, § 76, § 77, stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, § 97, § 98, § 119, § 121, stk. 1, § 122, stk. 2, § 124, stk. 3, de i medfør af § 10, stk. 1, trufne bestemmelser og de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger,
-
2) tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet til en tilladelse eller bevilling udstedt efter loven eller regler fastsat i medfør af loven,
-
3) overtræder, forsøger at overtræde eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
-
4) afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som afkræves efter loven, regler fastsat i medfør af loven eller de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger,
-
5) undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, der er pligt til at afgive, eller som afkræves efter loven, regler fastsat i medfør af loven eller de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger,
-
6) forsætligt eller groft uagtsomt overtræder sine forpligtelser efter § 104, stk. 2, eller
-
7) uberettiget driver fiskeri i et ferskvandsområde, jf. § 28, stk. 1.
Stk. 2 I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.
Stk. 3 Den, der begår et forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller 5, eller som nævnt i de i medfør af stk. 2 fastsatte regler med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling af afgifter i henhold til de i § 10 omhandlede forordninger eller i henhold til regler fastsat i medfør af § 102 eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling eller refusion af ydelser til sig eller andre i henhold til de i § 10 nævnte forordninger eller i henhold til § 103 eller regler fastsat i medfør af § 102, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5 Hvis en overtrædelse er begået med et eller flere fartøjer, som er omfattet af et puljefiskeri, kan der idømmes en forhøjet bøde.
Stk. 6 Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af afgifter i henhold til de i § 10 nævnte EU-retsakter, i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, eller at nogen opnår uberettigede udbetalinger i henhold til førnævnte bestemmelser.
Stk. 7 For overtrædelser af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 38, stk. 1, § 86, stk. 1, § 87, § 119, § 121, stk. 1, og de i medfør af § 10, stk. 1, trufne bestemmelser og de i § 10 nævnte forordninger og beslutninger samt overtrædelser omfattet af stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2 er forældelsesfristen for strafansvar i intet tilfælde mindre end 5 år, såfremt overtrædelsen vedrører fiskeri, der kun må udøves som erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, eller omsætning m.v. af fisken, jf. § 3, nr. 5.
Stk. 8 Overtrædelse af bestemmelser fastsat i de i § 10 nævnte EU-forordninger, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), hører under dansk straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborgerskab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. Tilsvarende hører overtrædelsen under dansk straffemyndighed, hvis den er begået til fordel for en juridisk person med hjemsted i Danmark. Dette gælder, uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt, og selv om overtrædelsen ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse af redskaber og fangst ved overtrædelser af bestemmelser i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov.
Fisk, som er fanget i strid med loven eller regler fastsat i medfør af loven, eller værdien heraf kan konfiskeres, selv om det ikke med sikkerhed kan godtgøres, at fangsten i det hele hidrører fra ulovligt forhold. For så vidt sådanne fisk er i levedygtig stand, skal de straks genudsættes af kontrolmyndigheden eller af de i henhold til § 129 godkendte opsynsmænd.
Stk. 2 Fiskeredskaber, der findes i vandet, kan konfiskeres, uanset det ikke kan oplyses, hvem det tilhører, når redskabet
-
1) ikke er lovligt udformet, mærket, afmærket, anvendt eller placeret efter loven, regler fastsat i medfør af loven eller de i § 10 nævnte EU-retsakter,
-
2) ikke er røgtet i overensstemmelse med § 33 eller
-
3) er sat eller forladt på steder i ferskvand, hvor en anden er eneberettiget til fiskeri eller til den pågældende art af fiskeri.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. På samme måde kan krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, vedtages uden retslig forfølgning.
Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 832, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
I sager, der behandles administrativt, jf. § 133, stk. 1, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Udenlandske skibe, som har været anvendt til fiskeriaktiviteter, der strider mod de i § 10 nævnte EU-retsakter, mod denne lov eller mod regler fastsat i medfør af denne lov, kan tilbageholdes af kontrolmyndigheden. Kontrolmyndighedens iværksættelse af tilbageholdelse finder sted i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse.
Stk. 2 Tilbageholdelse efter stk. 1 kan kun ske, hvis det er påkrævet
-
1) til sikring af bevismidler,
-
2) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde,
-
3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning eller
-
4) til gennemførelse af kontrol og retsforfølgning.
Stk. 3 Der kan ikke ske tilbageholdelse efter stk. 1, hvis der er stillet sikkerhed for betalingen af de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte beløb, eller den, der havde rådighed over skibet under fiskeriaktiviteten, uberettiget var i besiddelse af det.
Stk. 4 Betales de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte beløb ikke, eller stilles der ikke sikkerhed for sådanne beløb senest to måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i skibet.
Overtrædelse af reglerne i §§ 69, 72 og 76 er undergivet privat påtale. Det samme gælder ved krænkelse af fiskeriretten efter § 28, stk. 1, og ved overtrædelse af regler om afstand mellem faststående fiskeredskaber fastsat i medfør af § 32, medmindre almene hensyn gør offentlig påtale påkrævet.