Forfattere: Søren Højgaard Mørup, Karsten Revsbech, Carl Aage Nørgaard og Jens Garde
Udgivelsesdato: 19. august 2019
ISBN: 9788757436037
- Side 155 -
...databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, idet § 29 kan anskues som en proportionalitetsforanstaltning. 470 470. Se bet. 1565/2017, der henviser til databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 2. Dog kan der muligvis med hjemmel i databeskyttelseslovens § 5, stk. 3, ved bekendtgørelse fastsættes regler, der kan indebære en fravigelse af forvaltningslovens § 29.
- Side 161 -
...at skildre forvaltningsmyndighedernes sagsforberedelse – om §§ 28, 29, 30 og 32, som regulerer adgangen til at udveksle fortrolige oplysninger. I øvrigt henvises navnlig for så vidt angår den nærmere afgrænsning af, hvilke oplysninger der som udgangspunkt er tavshedsbelagte, til fremstillingen nedenfor i kapitel VII om offentlighed og tavshedspligt.
(...)
...herom nedenfor under bemærkningerne til forvaltningslovens § 29 samt under afsnit 2. 489 489. Jf. FT 1985-86, tillæg A, sp. 109. § 31 indebærer ikke nogen forpligtelse til at bearbejde oplysningerne eller til at foretage en vurdering af disse. Om myndigheden er forpligtet til at udtale sig, beror på de nedenfor under b om høring fremstillede regler.
(...)
- Side 166 -
2) Specielle regler om oplysningspligt. Ud over den generelle regel i forvaltningslovens § 31 om oplysningspligt over for andre forvaltningsmyndigheder indeholder den specielle forvaltningslovgivning et ret stort antal regler om oplysningspligt.
(...)
- Side 167 -
...fortrænge regler om tavshedspligt. I U 1992.840 forelå spørgsmålet, om en praktiserende læge efter loven om sundhedsvæsenets centralstyrelse havde pligt til at udlevere faktisk foreliggende journaloptegnelser vedrørende en patient til Sundhedsstyrelsen, selv om lægen ikke havde haft pligt til at foretage disse optegnelser. Dette antoges at være tilfældet.
(...)
- Side 170 -
...kap. II og behandlingsreglerne i databeskyttelseslovens afsnit II overholdes. Er den hørte derimod en privat organisation, er der kun pligt til at svare, hvor dette direkte er fastsat i loven. Normalt vil der imidlertid ikke opstå noget problem, fordi den hørte organisation vil være interesseret i at svare for at gøre sin opfattelse i sagen gældende.