Kapitel 1 Uddannelsernes formål og videngrundlag
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal opfylde formålene efter kapitel 1 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.
Stk. 2 I bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsættes uddannelsens formål, mål for læringsudbytte, varighed og struktur m.v.
En erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på henholdsvis erhvervsakademiniveau og bachelorniveau, som beskrevet i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som en selvstændig overbygningsuddannelse, jf. § 15, skal gennem udbygning af og fordybelse i forhold til den eller de erhvervsakademiuddannelser, overbygningsuddannelsen bygger på, sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på bachelorniveau, jf. stk. 1.
Uddannelsernes videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.
Stk. 2 Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.
Stk. 3 Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte.
Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte.
Stk. 2 I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken.
Stk. 3 Den studerende er under praktikken knyttet til en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken er ulønnet, medmindre andet fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 4 Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse.
Stk. 5 Den studerende kan under ulønnet praktik modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må svare til højst 3.375 kr. om måneden (2023-niveau) og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.
Stk. 6 Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 5, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7 Institutionen sikrer, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikaftaler med private og/eller offentlige virksomheder. For uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, lærer i folkeskolen og pædagog gælder praktikpladsreglerne i § 26, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
I erhvervsakademiuddannelserne indgår undervisning i erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
Stk. 2 I professionsbacheloruddannelserne indgår undervisning i professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode samt, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, samspillet mellem forskellige kulturformer samt entreprenørskab. Der skal indgå undervisningsformer, der fremmer den studerendes evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, samt undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.
En erhvervsakademiuddannelse giver den uddannede ret til at anvende den titel, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen, efterfulgt af AK. På engelsk er den uddannedes titel AP Graduate in, efterfulgt af den engelsksprogede betegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor efterfulgt af den betegnelse for professionen, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of, efterfulgt af den engelsksprogede professionsbetegnelse, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen.
Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Et uddannelseselement er en uddannelsesdel med egne læringsmål. Et uddannelseselement skal omfatte mindst 5 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2 En studieretning er en række indbyrdes forbundne uddannelseselementer, der er obligatoriske for den studerende, der har valgt den pågældende studieretning. For den enkelte studieretning fastsættes mål for læringsudbytte som en integreret del af uddannelsens samlede mål for læringsudbytte i uddannelsesbekendtgørelsen.
Når uddannelsen er godkendt med dansk som udbudssprog, tilrettelægger uddannelsensinstitutionen undervisningen på dansk, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Institutionen kan dog tilrettelægge undervisning på engelsk i op til 49 % af uddannelsens samlede omfang målt i ECTS-point.
I særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis
-
1) institutionen vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne,
-
2) der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter eksisterende nationale uddannelser,
-
3) institutionen har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold og
-
4) de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift.
Stk. 2 Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, der skal gennemføres i Grønland eller på Færøerne, må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsen opgjort i ECTS-point.
Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering og godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af vidergående uddannelser. Uddannelsesinstitutionen skal have indgået en rammeaftale, jf. § 10, stk. 1, nr. 3, inden institutionen ansøger om prækvalifikation og godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at institutionen hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn.
Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver og anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage.
Stk. 2 Institutionen er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk.
En erhvervsakademiuddannelse er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point.
Stk. 2 En erhvervsakademiuddannelse består af:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 75 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
3) Afsluttende eksamensprojekt på 10 eller 15 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 90 ECTS-point og de valgfri uddannelseselementer højst 15 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 30 ECTS-point være fælles for alle studerende.
En professionsbacheloruddannelse er almindeligvis normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 30 ECTS-point, jf. dog § 15.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse består af, jf. dog § 15:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 30 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger, jf. stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 120 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
2) Valgfri uddannelseselementer, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 60 ECTS-point, jf. dog stk. 3.
-
3) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 I uddannelser, der er tilrettelagt med flere studieretninger, hvoraf den studerende skal vælge én, skal de obligatoriske uddannelseselementer og praktikken tilsammen omfatte mindst 150 ECTS-point, og de valgfri uddannelseselementer højst 30 ECTS-point. Af de obligatoriske uddannelseselementer skal mindst 60 ECTS-point være fælles for alle studerende.
En professionsbacheloruddannelse, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser, er almindeligvis normeret til 90, 120 eller 150 ECTS-point inklusive praktikken, der er normeret til mindst 15 ECTS-point. En selvstændig overbygningsuddannelse skal sammen med den eller de erhvervsakademiuddannelser, der bygges på, omfatte fra 180 til almindeligvis 240 ECTS-point.
Stk. 2 En professionsbacheloruddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse består af:
-
1) Obligatoriske uddannelseselementer samt mindst 15 ECTS-point praktik inden for de kerneområder, der er konstituerende for uddannelsens formål og erhvervssigte, herunder kerneområder der konstituerer studieretninger. De obligatoriske uddannelseselementer og praktikken skal tilsammen omfatte mindst 60 ECTS-point.
-
2) Bachelorprojekt på 10, 15 eller 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.
Stk. 3 Institutionen kan udbyde valgfri uddannelseselementer, der giver den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder. De valgfri uddannelseselementer må højst omfatte 15 ECTS-point.
Kapitel 3 Lærerkvalifikationer
Underviserne ved en institutions udbud af en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.
Kapitel 4 Deltagelsespligt og orlov
Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsesforløbet efter regler fastsat i studieordningen, jf. kapitel 5, herunder regler om eventuel mødepligt til dele af uddannelsen.
Stk. 2 Uddannelser, der har en normeret varighed til og med 150 ECTS-point, skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelser på 180 ECTS-point skal være afsluttet senest inden for den normerede uddannelsestid plus 2 år. Øvrige uddannelser skal senest være afsluttet inden for 6 år. Heri indgår ikke orlov på grund af:
-
1) Barsel eller adoption, svarende til den periode, som den studerende har valgt at holde orlov, dog maksimalt 52 uger.
-
2) Værnepligtstjeneste, herunder tjeneste på værnepligtslignende vilkår.
-
3) Uddannelse med henblik på, samt udsendelse på værnepligtslignende vilkår.
Stk. 3 Institutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold.
Stk. 4 Bestemmelsen finder ikke anvendelse for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter.
Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen, jf. dog stk. 2 og § 19.
Stk. 2 I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisningen eller prøver på uddannelsen. Den studerende kan ikke deltage i prøver eller blive tilmeldt prøver i uddannelseselementer, som den studerende ikke har modtaget undervisning i.
Uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har bestået alle prøver på uddannelsens første studieår. På en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor) skal den studerende have bestået første semester, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 Orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, som defineret i § 1 i lov om værnepligtsorlov m.v.
Stk. 3 En studerende følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel, hvis pågældende tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet.
Stk. 4 Institutionerne kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Kapitel 5 Studieordning
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse samt uddannelsesbekendtgørelsen nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, der består af en fællesdel og en institutionsdel.
Stk. 2 Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 3 Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer heraf, indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
Stk. 4 Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.
Stk. 5 De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende:
-
1) Kerneområder i henhold til uddannelsens bekendtgørelse, herunder
-
a) indhold,
-
b) ECTS-omfang og
-
c) læringsmål.
-
-
2) Obligatoriske uddannelseselementer inden for uddannelsens kerneområder, herunder
-
a) indhold,
-
b) ECTS-omfang og
-
c) læringsmål.
-
-
3) Praktik, herunder
-
a) ECTS-omfang,
-
b) læringsmål og
-
c) antal prøver.
-
-
4) Krav til det afsluttende eksamensprojekt henholdsvis bachelorprojektet.
-
5) Regler om merit, jf. § 22, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel.
Stk. 2 Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende:
-
1) Tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet af obligatoriske uddannelseselementer og af praktik, herunder prøver.
-
2) Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer, herunder
-
a) indhold,
-
b) ECTS-omfang,
-
c) læringsmål,
-
d) tidsmæssig placering i uddannelsesforløbet og
-
e) prøver.
-
-
3) Regler for praktikkens gennemførelse, herunder krav og forventninger til de involverede parter.
-
4) Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet, jf. § 9, samt regler, der knytter sig hertil, herunder regler om forhåndsmerit.
-
5) Krav til skriftlige opgaver og projekter.
-
6) Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer.
-
7) Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet.
-
8) Regler om merit, jf. § 22, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler for så vidt angår uddannelseselementer, der alene indgår i studieordningens institutionsdel.
-
9) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet, jf. § 17.
-
10) Regler om og kriterier for vurdering af studieaktivitet, jf. § 23.
-
11) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsprog dette forudsætter.
-
12) Overgangsordninger.
-
13) Oplysninger om eventuelle aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb, herunder oplysninger om, efter hvilke objektive kriterier studerende udvælges til parallelforløb.
Stk. 3 Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.
Kapitel 6 Merit og studieaktivitet
Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2 Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.
Stk. 3 Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.
Stk. 4 Ved godkendelse efter stk. 2 og 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.
Stk. 5 Klage over institutionens afgørelse om merit indgives til Kvalifikationsnævnet inden for en frist af fire uger, efter afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 6 Institutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.
Uddannelsesinstitutionen kan for hele eller dele af en uddannelse fastsætte regler i studieordningen om, at den studerende skal bestå prøver af et omfang på højst 45 ECTS-point pr. studieår, når uddannelsen er tilrettelagt på heltid. Den studerende har 3 forsøg til at bestå prøverne.
Stk. 2 Institutionen kan dispensere fra studieaktivitetskrav fastsat jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Uddannelsesinstitutionen kan for en uddannelse, der er tilrettelagt på heltid, fastsætte regler i studieordningen om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået nogen prøver i en sammenhængende periode på mindst 1 år.
Stk. 2 Institutionen kan dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Kapitel 7 Klager, forsøg og dispensation
Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Stk. 2 Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.