Lov om erhvervsfremme Kapitel 9

Denne konsoliderede version af lov om erhvervsfremme er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1518 af 18. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024

Kapitel 9 1 Kontrol, tilsyn og sanktioner
§ 22

Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber til brug for kontrol og tilsyn. Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger, periode- og delregnskaber og relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. og andet materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en underliggende myndighed til at træffe afgørelser i forbindelse med gennemførelsen af kontrol og tilsyn efter denne lov.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for kontrol og tilsyn efter stk. 1 få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

Stk. 4 Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1-10, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagerens eventuelle restancer til det offentlige.

§ 22a

Erhvervsstyrelsen etablerer en whistleblowerordning, som omfatter de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Ordningen omfatter alene oplysninger af betydning for styrelsens efterprøvelse af kompensationsgrundlaget. Erhvervsstyrelsen kan afvise anmeldelser, som ikke er omfattet af ordningen, og er ikke forpligtet til at videresende disse til anden myndighed.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen må ikke, herunder til den, som anmeldelsen vedrører, videregive oplysninger om identiteten af en person eller oplysninger, som kan anvendes til at udlede identiteten af en person, når vedkommende igennem whistleblowerordningen, jf. stk. 1, har anmeldt en fysisk eller juridisk person til styrelsen for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reglerne om kompensation til virksomheder m.v. i økonomisk krise som følge af covid-19, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan videregive alle oplysninger, som er modtaget som led i whistleblowerordningen, til anklagemyndigheden og politiet og til andre myndigheder til brug for disses opgaver relateret til hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

Stk. 4 Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for andre myndigheder, der har modtaget oplysninger og dokumenter indberettet gennem whistleblowerordningen efter stk. 1.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan undlade at foretage partshøring af en fysisk eller en juridisk person om modtagelse af en henvendelse om vedkommende gennem whistleblowerordningen, herunder hvis hensyn til effektiv kontrol og retshåndhævelse taler imod en sådan høring.

Stk. 6 Anmeldelser i whistleblowerordningen indsendes via en digital indberetningsløsning på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 7 En virksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af reglerne for de erhvervsrettede covid-19-kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Stk. 8 Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 7, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 9 Stk. 7 og 8 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.

§ 22b

(Ophævet)

§ 23

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3 I forskrifter, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra marts til og med august 2020 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger Bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger på Erhvervsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) Bekendtgørelse om en midlertidig lønkompensationsordning på Erhvervsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering, der er i økonomisk krise som følge af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) Bekendtgørelse om en ny midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for sæsonafhængige freelancere mv. med både A- og B-indkomst i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en ny midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om tilskudspulje til restriktionsramte caféer, restauranter og barer mv. som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om pulje til delvis dækning af restriktionsramte virksomheders udgifter til betaling af bod eller dagbod i bygge- og anlægsarbejder som følge af COVID-19-nedlukningen af visse kommuner Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra september 2020 til og med april 2021 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger Bekendtgørelse om en kompensationsordning i december 2020 for sæsonafhængige freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en kompensationsordning i december 2020 for sæsonafhængige selvstændige i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om kompensation for stedbundne faste omkostninger til restriktionsramte virksomheder som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om puljer til dækning af visse sæsonbetonede omkostninger som følge af COVID-19 restriktioner omkring julen Bekendtgørelse om en midlertidig og målrettet lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om støtte til vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse Bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for freelancere mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning fra og med den 1. marts 2021 for selvstændige i økonomisk krise som følge COVID-19 Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 Bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021 Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med den 1. marts til juni 2021 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra maj 2021 til og med august 2021 som følge af covid-19-afværgeforanstaltninger Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra juli 2021 til december 2021 for virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger i perioden juli 2021 til december 2021 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 Bekendtgørelse om en midlertidig lokal lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19