Lov om et loft over indtægter fra elproduktion

Stk. 2 De betalingspligtige skal til statskassen indbetale 90 pct. af det betalingsgrundlag, der efter kapitel 3 opgøres for hver afregningsperiode efter § 10.

Stk. 2 Den betalingspligtige opgør for hver kalendermåned et beregningsgrundlag for hvert produktionsanlæg omfattet af § 2, stk. 1. Beregningsgrundlaget er de realiserede markedsindtægter, jf. § 4, for den elektricitet, der i kalendermåneden er produceret og leveret fra produktionsanlægget, fratrukket 180 euro pr. MWh elektricitet. Fradraget efter 2. pkt. omregnes til danske kroner på grundlag af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for den pågældende kalendermåned. For produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra fast biomassebrændsel, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, og råolieprodukter, jf. § 2, stk. 1, nr. 9, fastsættes fradraget efter 2. pkt. efter reglerne i bilag 2 til denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode producenter, der er betalingspligtige efter § 2, om, at fradraget efter 4. pkt. bekræftes ved en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Stk. 3 Produceres elektriciteten både fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, og fra andre energikilder, opgøres den elektricitet, der er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, særskilt med henblik på opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 2. Den del af produktionen, der er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, opgøres ved måling. Kan den del af produktionen, der er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, ikke opgøres ved måling, foretages opgørelsen efter 1. pkt. på grundlag af energiindholdet i de anvendte brændsler. Kan energiindholdet i brændslerne ikke dokumenteres, anvendes det energiindhold i brændslerne, som er anført i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2 Det realiserede nettoresultat af prissikringsaftaler, som den betalingspligtige har indgået med henblik på afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der i kalendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, tillægges eller fradrages i de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på prissikringsaftaler indgået af en fysisk eller juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, eller som indgår eller er en associeret virksomhed i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, hvori også den betalingspligtige indgår eller er en associeret virksomhed.

Stk. 3 Kan en prissikringsaftale ikke henføres til afdækning af prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et bestemt produktionsanlæg, skal det realiserede nettoresultat efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på produktionen på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen skal afdække. Den forholdsmæssige fordeling kan ske på grundlag af produktionen på de enkelte anlæg eller på grundlag af de samlede bruttoindtægter opgjort efter stk. 1 for de enkelte anlæg. Det valgte princip skal anvendes for alle opgørelser af betalingsgrundlaget efter § 3.

Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen kan efter udløb af den anden afregningsperiode anmode om, at et eventuelt fradrag efter stk. 1 bekræftes ved en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.

Stk. 2 Ved opgørelsen af det særskilte beregningsgrundlag for hver ejer efter stk. 1 medregnes gevinst eller tab ved videresalg af elektricitet, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., foretaget af ejeren eller et hermed koncernforbundet selskab og det realiserede nettoresultat af prissikringsaftaler, jf. § 4, stk. 2 og 3, som ejeren eller et hermed koncernforbundet selskab har indgået med henblik på prissikring af anlæggets produktion. Gevinsten eller tabet ved videresalg af elektricitet efter 1. pkt. opgøres som forskellen mellem de realiserede markedsindtægter opgjort efter § 4, stk. 1, 1. pkt., og de realiserede markedsindtægter opgjort efter § 4, stk. 1, 2. eller 3. pkt. Herudover medregnes en forholdsmæssig andel af den betalingspligtiges øvrige realiserede markedsindtægter opgjort efter reglerne i §§ 4-6.

Stk. 3 Hver ejer er forpligtet til at betale 90 pct. af summen af afregningsperiodens positive særskilte beregningsgrundlag for den pågældende ejer til den betalingspligtige senest på den dag, hvor betaling efter § 12, stk. 1, skal ske.

Stk. 4 Ejeren anses for part i forhold til afgørelser, som told- og skatteforvaltningen træffer efter § 14 vedrørende opgørelsen af ejerens særskilte beregningsgrundlag efter stk. 2.

Stk. 2 Producenter, der er betalingspligtige efter § 2, skal efter udløbet af hver afregningsperiode til told- og skatteforvaltningen angive det beløb, der skal betales til told- og skatteforvaltningen. Har producenten ikke en betaling at foretage efter reglerne i kapitel 3, skal dette også angives.

Stk. 3 Angivelse efter stk. 2 skal foretages senest den 1. i den fjerde måned efter afregningsperiodens udløb.

Stk. 4 Har den betalingspligtige ikke rettidigt foretaget angivelse efter stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen pålægge den betalingspligtige daglige tvangsbøder.

Stk. 5 Pålæg efter stk. 4 kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i § 17.

Stk. 6 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.

Stk. 2 Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på ind- og udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk. 3. Hvis det konstateres, at en producent ikke har afgivet en både korrekt og rettidig angivelse, således at producenten har betalt for lidt efter denne lov, afkræves producenten det skyldige beløb til betaling med den betalingsfrist, der anvendes ved en rettidig angivelse, jf. dog 4. pkt. Kan størrelsen af det efter 2. pkt. skyldige beløb eller den afregningsperiode, som beløbet vedrører, ikke fastsættes på grundlag af producentens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte beløbet eller den afregningsperiode, som beløbet vedrører, skønsmæssigt. Indtil den dag, som skatteministeren i medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat som den dag, fra hvilken opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, er betalingsfristen for kravet efter 2. pkt. 14 dage fra afgørelsen om betaling, hvis det konstateres, at angivelsen var urigtig. Opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vedrører renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i 2. pkt.

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ind- og udbetalinger for producenter, der er betalingspligtige efter § 2, men alene er registret med et personnummer, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde anvendelse for ind- og udbetalinger efter denne lov, skal ske via et andet af told- og skatteforvaltningens systemer. Ved for sen indbetaling forrentes kravet mod sådanne producenter, jf. 1. pkt., efter opkrævningslovens § 7, stk. 1. Opkrævningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil vedrøre renter, der påløber efter udløbet af betalingsfristen i stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke træffe afgørelse efter § 15 senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog træffe afgørelse i sager på producentens initiativ, hvis producenten har indgivet anmodning herom senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Stk. 3 Uanset stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren dog træffe afgørelse efter anmodning fra producenten eller efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse, hvis

• 1) den hidtidige praksis er endeligt underkendt ved en dom eller en afgørelse fra Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet,

• 2) ændringen er en direkte følge af en ændring af betaling vedrørende den betalingspligtige for samme eller en anden afregningsperiode,

• 3) producenten eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at der ikke er sket en angivelse af betaling, eller

• 4) klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning fra producenten giver tilladelse til ændring af afgørelsen, som følge af at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4 En ændring af afgørelsen kan kun foretages efter stk. 3, hvis den varsles af klima-, energi- og forsyningsministeren eller anmodningen fra producenten fremsættes, senest 6 måneder efter at klima-, energi- og forsyningsministeren eller producenten er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i stk. 2. En ændring af en afgørelse, der er varslet af klima-, energi- og forsyningsministeren, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for producentens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen på 6 måneder forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter fristen på 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren og de myndigheder, til hvem der delegeres kompetence efter denne lov, skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med i forbindelse med administrationen af denne lov. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere og i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

Stk. 2 Skatteforvaltningsloven og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af klager og afgørelser efter stk. 1.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 15 kan først indbringes for Landsskatteretten, når told- og skatteforvaltningen har truffet afgørelse, jf. § 14. Foreligger der særlige grunde, kan Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen dog beslutte, at en klage over klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse behandles særskilt. Landsskatterettens afgørelse efter 2. pkt. kan træffes af en retsformand.

Stk. 4 Klagen skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af told- og skatteforvaltningens afgørelse efter § 14. En klage, der alene vedrører klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse efter § 15, og som kan behandles, hvis betingelsen i stk. 3, 2. pkt., er opfyldt, skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse.

Stk. 5 En klage til Landsskatteretten har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen kan dog tillægge en klage efter stk. 1 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.

Stk. 2 Er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til kontrolmyndigheden. Kontrolmyndigheden leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Stk. 2 Driver producenten virksomhed fra en ejendom, som også anvendes som bolig, kan kontrolmyndigheden gennemføre kontrol på ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.

Stk. 3 Ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal ejeren af virksomheden og dennes ansatte yde kontrolmyndigheden fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4 Politiet yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos en erhvervsdrivende at foretage gennemgang på stedet af materiale som nævnt i stk. 1. Ved gennemgangen kan kontrolmyndigheden sikre sig oplysninger som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3 Politiet yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Stk. 4 Materialet, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2, skal skønnes at være nødvendigt for betalingskontrollen.

Stk. 5 Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.

Stk. 2 Pålæg efter stk. 1 kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i § 17.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3 Den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage betaling til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 4 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.