Lov om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. januar 2025, jf. bekendtgøresle nr. 1311 af 29. november 2024

Lov nr. 1176 af 19. november 2024

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
§ 1

Bestemmelserne i aftale af 10. juni 2024 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om visse skattespørgsmål, jf. bilag 1, gælder her i landet.

§ 2

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, er tillige indkomstskattepligtige af indkomst, som Danmark kan beskatte i henhold til aftalens artikel 1. Indkomsten henregnes til A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Stk. 2 Fradrag efter aftalens artikel 2 fradrages i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

§ 3

Personer, som anses for hjemmehørende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er indkomstskattepligtige af legater og kunstnerstøtte, der hidrører fra Danmark.

§ 4

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2 Lov nr. 974 af 5. december 2003 om indgåelse af aftale mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Sverige om visse skattespørgsmål (grænsegængeraftale) ophæves.

§ 5

(Udeladt)

§ 6

(Udeladt)

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland