Kapitel 1 1 Almindelige bestemmelser
Ved læhegn forstås i denne lov en sammenhængende plantning af træer eller buske med indtil 7 planterækker og en bredde af ikke over 10 m, der
-
1) anlægges med det formål at nedsætte vindhastigheden over arealer, der anvendes eller agtes anvendt til landbrug, frilandsgartneri, frugtplantage, planteskole og lignende,
-
2) er anlagt med det formål, der er angivet i nr. 1, og fortsat tjener dette eller
-
3) i øvrigt i væsentlig grad tilgodeser det formål, der er angivet i nr. 1.
Stk. 2 Plantninger, der udgør en del af et skovareal, er ikke omfattet af loven.
Ved anlæg af læhegn skal der ved plantevalg og plantningsmetode tages hensyn til, at læhegnet i videst muligt omfang tilpasses det omgivende landskab.
Stk. 2 Læhegn må ikke plantes således, at de hindrer den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger og vejsving.
Et læhegn kan plantes i ejendomsskel eller således, at skellinjen kommer til at ligge inden for læhegnets ydergrænser, når ejerne af de til læhegnet stødende jorder er enige herom. Aftalen mellem ejerne skal indgås skriftligt og indeholde en beskrivelse af læhegnet og dets placering samt fastlægge fordelingen af arbejde og udgifter ved læhegnets anlæg og vedligeholdelse.
Hvor læhegn plantes i nærheden af ejendomsskel, uden at der foreligger den i § 3 omhandlede aftale mellem de berørte grundejere eller andet særligt retsgrundlag, skal der holdes en sådan afstand til skellinjen, at læhegnets grene og eventuelle rodskud ved normalt vedligeholdelse kan holdes inden for skellinjen.
Stk. 2 Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor læhegn plantes i nærheden af vejarealer, der er omfattet af lov om offentlige veje eller lov om private fællesveje.
Ejeren af et læhegn er berettiget til at nedskære, udskifte eller rydde læhegnet. Hvor læhegnet udgør eneste hegn mod naboejendommen, skal læhegnets ejer skriftligt underrette naboen om de påtænkte foranstaltninger mindst en måned før de iværksættes.
Et læhegn skal holdes i forsvarlig stand, så det kan opfylde sit formål. Det skal ved vedligeholdelsen tilstræbes, at det ikke kommer til at virke skæmmende i landskabet eller giver anledning til unødig ulempe for naboen.
Stk. 2 Inden for 10 m's afstand fra ejendomsskel er den vedligeholdelsespligtige på naboens forlangende pligtig en gang årligt at nedkappe læhegnet til en højde af 10 m.
Et læhegn må ikke beskadiges, og den til læhegnet stødende jord må ikke benyttes eller behandles således, at læhegnet udsættes for beskadigelse.
Den vedligeholdelsespligtige er berettiget til i tiden mellem 1. november og 1. april at færdes på nabogrunden i det omfang, læhegnets vedligeholdelse gør det nødvendigt.
Stk. 2 I forbindelse med renholdelse af læhegn har den vedligeholdelsespligtige ret til også uden for det i stk. 1 nævnte tidsrum at færdes på nabogrunden.
Stk. 3 Den vedligeholdelsespligtiges færdselsret i medfør af stk. 1 og stk. 2 omfatter den nødvendige medhjælp, redskaber og maskiner m.v.
Stk. 4 Såfremt den vedligeholdelsespligtiges færdsel på naboejendommen medfører skade på denne, skal sådan skade erstattes. Erstatningsspørgsmålet afgøres, såfremt en mindelig ordning ikke kan opnås, af de i henhold til lov om hegn nedsatte hegnsyn.
Spørgsmål om tilsidesættelse af de i § 2, stk. 2, § 4, § 5, 2. pkt., § 6 og § 7 indeholdte forskrifter eller bestemmelserne i en i medfør af § 3 indgået aftale kan indbringes for hegnsynet.
Stk. 2 Hegnsynet træffer bestemmelse om de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe læhegnet i behørig stand.
Spørgsmål om ændring af en i medfør af § 3 indgået aftale kan, såfremt parterne ikke ved forhandling kan opnå enighed herom, indbringes for hegnsynet.
Stk. 2 Hvor hegnsynet finder, at forandringer i de pågældende ejendommes drift eller andre væsentlige forhold taler for ændring af aftalen, kan hegnsynet fastsætte de fornødne ændringer.
Berettiget til at rejse sag for hegnsynet er læhegnets ejer, dennes nabo samt, for så vidt angår bestemmelserne i § 2, stk. 2, og § 4, stk. 2, den pågældende vejmyndighed.
Afgørelser truffet i henhold til kapitel 2 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17. af 18. januar 1996 som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998 og lov nr. 466 af 7. juni 2001, eller regler udstedt i medfør heraf kan med undtagelse af afgørelser truffet af Plantning & Landskab, Landsforeningen påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2 Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
De i §§ 33-36, §§ 38-40, § 41, stk. 1, III og IV, og stk. 2, §§ 42-49 samt § 50, stk. 1 og stk. 2, i lov om hegn fastsatte bestemmelser kommer til anvendelse ved hegnsynsforretninger i medfør af nærværende lov.