1. § 66, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.«
Stk. 8-16 bliver herefter stk. 7-15.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Indledning
Efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Udbetaling Danmark fremsættes forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love med henblik på at forenkle administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og hos arbejdsgivere, der opkræves forskellige arbejdsgiverfinansierede bidrag.
Lovforslaget indeholder fem hovedpunkter, som bl.a. vil medføre en administrativ forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Forslaget vil ligeledes medføre forenkling i virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange om året, hvor det i dag skal foretages otte gange om året.
Det foreslås for det første, at arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag vil kunne ske i en fælles opkrævning med andre arbejdsgiverbidrag, der i dag allerede indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver i dag otte arbejdsgiverfinansierede bidrag i den fælles opkrævning. Bidragene opkræves fire gange årligt.
Med lovforslaget lægges der op til, at der indsættes lovhjemmel til, at ATP-bidraget kan opkræves i den fælles opkrævning, der har til formål at lette arbejdsgivernes administration ved at samle flere bidragsopkrævninger i én fælles opkrævning. Forslaget vil medføre en halvering af antallet af årlige opkrævninger hos arbejdsgiverne.
Det foreslås for det andet at indføre en lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger fra ordninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ind- og udbetalinger efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt de ordninger, der opkræves i den fælles opkrævning.
De udvidede regler om modregningsadgangen vil bl.a. sikre, at en arbejdsgiver ikke kan undlade at indbetale bidrag til den fælles opkrævning og samtidig modtage udbetalinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller refusion fra Barsel.dk.
Med lovforslaget lægges der således op til, at beskæftigelsesministerens nuværende bemyndigelse til at fastsætte regler om modregning videreføres og udvides til at omfatte muligheden for at fastsætte regler om modregning mellem ordningerne i Samlet Betaling og evt. udbetalinger til arbejdsgiverne i ydelser udbetalt efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Der er i dag lovhjemmel til at fastsætte regler om modregningen mellem ordningerne i Samlet Betaling.
For det tredje foreslås det at indføre nationale særregler for behandling af personoplysninger, der vil skulle sikre udsendelse af færre oplysningsbreve.
Med lovforslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto i nogle tilfælde skal undtages pligten efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 om beskyttelse af personoplysninger (databeskyttelsesforordningen) til at oplyse registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem, herunder i de tilfælde, hvor de registrerede personer i forvejen er bekendt med, at der behandles oplysninger om dem. Det foreslås gennemført ved at indføre nationale særregler om behandling af personoplysninger fra f.eks. CPR-registret eller CVR-registret.
Arbejdsmarkedets Tillægspension sender i dag i størrelsesordenen af 304.000 oplysningsbreve årligt. Men forslaget lægges der op til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension undtages fra at udsende en række oplysningsbreve.
Særreglerne foreslås indført, så de vil gælde for ordningerne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, lov om forvaltning af tilgodehavende feriemidler, lov om ferie, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om Lønmodtagernes Garantifond.
For det fjerde foreslås det at give Udbetaling Danmark hjemmel til at pålægge juridiske personer et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge juridiske personer rentekrav ved for sen betaling af ydelser.
Slutteligt og for det femte foreslås det at tilpasse Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler vedrørende ATP’s årsrapport, så der vil være klarhed om, at dette omfatter indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for ATP’s produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fælles opkrævning af bidrag m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag
Arbejdsmarkedets Tillægspension er en selvejende institution med egen bestyrelse, som blev oprettet ved lov nr. 46 af 7. marts 1964 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har til formål at udbetale lønmodtagere m.fl. tillægspension (ATP Livslang Pension) i overensstemmelse med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der indbetales ATP-bidrag for følgende persongrupper, jf. kapitel II i lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 om Arbejdsmarkedets Tillægspension med senere ændringer:
– lønmodtagere,
– personer, der modtager offentlige ydelser,
– personer, der frivilligt kan vælge at være omfattet af tillægspensionsordningen.
Efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension størrelsen af årsbidraget, der efterfølgende godkendes af repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det almindelige årsbidrag udgør aktuelt 3.408 kr. (2023), jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP-bidraget finansieres af arbejdsgiver og lønmodtager således, at arbejdsgivers andel udgør 2/3, og lønmodtagers andel udgør 1/3, jf. § 15, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 2, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Én gang om måneden indberetter arbejdsgiver det samlede ATP-bidrag til indkomstregistret for hver enkelt lønmodtager. Det vil sige både arbejdsgivers og lønmodtagers andel af ATP-bidraget, jf. § 2, stk. 7, jf. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsgiver tilbageholder lønmodtagers andel af ATP-bidraget ved hver lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb, jf. § 17, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og § 2, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Såfremt en arbejdsgiver ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, oplyser arbejdsgiver det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver enkelt lønmodtager, jf. § 9, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgiver indgiver oplysningen på virk.dk eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb henholdsvis den 10. april, 10. juli, 10. oktober og 17. januar.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ATP-bidraget til betaling ved hvert kvartals udløb på baggrund af arbejdsgivers indberetninger, jf. § 11, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
ATP-bidrag forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden, jf. tabel 1 og § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Tabel 1
Forfald for ATP bidrag
|
Arbejdsgiver kan dog også uden forudgående opkrævning indbetale ATP-bidraget via eget lønsystem eller et servicebureau ved brug af overførelsesservice eller via LetLøn, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25. november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Hvis en arbejdsgiver ikke indbetaler det fulde ATP-bidrag, tillægges lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag på baggrund af arbejdsgivers indberetning. Arbejdsmarkedets Tillægspension forfølger herefter kravet retsligt mod arbejdsgiver og har udpantningsret for bidrag, jf. § 17, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Indbetaler arbejdsgiver ikke bidrag rettidigt, skal arbejdsgiver betale renter af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det bemærkes, at ved § 1, nr. 14 i lov nr. 1159 af 8. juni 2021 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, blev der etableret hjemmel i § 17, stk. 3, så beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan fastsætte nærmere regler om rentesatsen og principper for beregning og opkrævning af renten hos arbejdsgiver. Denne hjemmel til at fastsætte regler om renter er ikke udnyttet.
2.1.1.1.1. Opkrævning af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning af forskellige forsørgelsesydelser
Efter særlovgivningen indbetales der et obligatorisk bidrag til ATP og et bidrag til den obligatoriske pensionsordning af følgende forsørgelsesydelser:
– Arbejdsløshedsdagpenge, jf. §§ 85 og 85 c, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Dagpenge efter barselsloven, jf. §§ 44 og 47, i barselsloven.
– Sygedagpenge, jf. §§ 65 og 67, i lov om sygedagpenge.
– Førtidspension, seniorpension og tidlig pension, jf. §§ 33 a og 33 f, i lov om social pension.
– Uddannelseshjælp, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Kontanthjælp, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Revalideringsydelse, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Ledighedsydelse, jf. §§ 79 og 80 b, i lov om aktiv socialpolitik.
– Fleksløntilskud, jf. §§ 137, 138 og 138 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Statens voksenuddannelsesstøtte, jf. § 17, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
– VEU-godtgørelse, jf. § 13, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
– Tabt arbejdsfortjeneste og særlig supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn, jf. §§ 42 og 43, i lov om social service.
– Tabt arbejdsfortjeneste til nedværksplejefamilier, jf. § 66 a, i lov om social service.
Herudover er det for modtagere af visse ydelser frivilligt at indbetale bidrag til ATP, men hvor der skal indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning:
– Efterløn, jf. §§ 85 og 85 d i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Fleksydelse, jf. §§ 11 og 14 a i lov om fleksydelse.
– Førtidspension, jf. §§ 32 og 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Reglerne om indberetning og indbetaling af bidrag for de nævnte ydelser er fastsat i bekendtgørelser med hjemmel i de nævnte love.
Der er således udstedt 16 bekendtgørelser, hvor det fælles for alle er, at indbetalingsterminerne for ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske pensionsordning er de samme, som gælder for indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere. Det vil sige, at bidragene forfalder til betaling den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar med sidste rettidige betalingsdag den 7. i forfaldsmåneden.
Indbetalingen skal foretages af den myndighed, som udbetaler den pågældende ydelse. Det vil sige a-kasserne, kommunerne, Udbetaling Danmark, Søfartsstyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.1.1.2. Fælles opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling
Arbejdsmarkedets Tillægspension følgende bidrag samlet i en fælles opkrævning, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.:
– Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.
– Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
– Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, og § 45, stk. 3, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
– Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
– Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie.
– Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
– Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
– Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende bonusordningerne efter kapitel 5 d, merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b og 21 i, tilskudsordningen efter § 21 c og over- og underskudsdelingsordningerne efter §§ 21 d og 21 e, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling til at opkræve de nævnte bidrag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver samlet fire gange årligt bidrag, der indgår i den fælles opkrævning. Den fælles opkrævning forfalder til betaling hhv. den 1. juli, 1. oktober, 1. januar og 1. april, jf. tabel 2 og § 2, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
Tabel 2
Forfald for den fælles opkrævning (Samlet Betaling)
|
Arbejdsmarkedets Tillægspension fordeler de indbetalte bidrag til ordningerne, der opkræves i den fælles opkrævning, jf. § 8, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan modregne mellem ordningerne i Samlet Betaling, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Modregningsadgangen gælder for overskydende bidrag, refusion, udbetalinger, morarenter m.v., jf. afsnit 2.3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension fordeler det indbetalte beløb forholdsmæssigt til ordningerne i den fælles opkrævning, hvis en arbejdsgiver ikke indbetaler det fulde opkrævede beløb. Ved fordelingen stilles de omfattede ordninger forholdsmæssigt lige, så der er en procentvis lige stor dækning af ordningernes krav på bidrag, jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
Indbetaler en arbejdsgiver ikke bidrag til den fælles opkrævning rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter efter § 5 i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, jf. § 6, i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling til at opkræve en række arbejdsgiverbidrag samlet fire gange årligt. Derudover opkræver Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag fire gange årligt forskudt af de øvrige bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver således arbejdsgiverne i alt otte gange om året.
Arbejdsmarkedets Tillægspension bør have mulighed for at opkræve ATP-bidrag sammen med øvrige bidrag, der indgår i den fælles opkrævning.
Det foreslås, at forfaldstidspunktet for ATP-bidrag ensrettes med øvrige arbejdsgiverbidrag, således at samtlige bidrag vil kunne opkræves i en fælles opkrævning, herunder ved anvendelse af den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ATP-bidrag vil forfalde til betaling to måneder senere end i dag, mens arbejdsgiverbidrag, der allerede indgår i den fælles opkrævning, vil have en uændret forfaldsdato.
Forslaget vil medføre en administrativ forenkling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der således kun vil have behov for én teknisk opkrævningsløsning mod i dag to. For arbejdsgivere vil løsningen medføre, at bogføring, kontrol og indbetaling af bidrag kun skal foretages fire gange årligt mod otte samlet i dag, hvilket vil være en administrativ lempelse for virksomhederne.
Det foreslås, at muligheden for at opkræve ATP-bidrag i den fælles opkrævning vil skulle gælde for indberettede ATP-bidrag efter 1. januar 2024, og at indberetning og indbetaling fra før 1. januar 2024 vil skulle fortsætte efter den nuværende ordning.
Det foreslås, at arbejdsgiver uændret vil skulle tilbageholde medlemmets del af ATP-bidraget ved lønudbetaling. Arbejdsgiver vil dog skulle indbetale ATP-bidraget efter de nye fælles regler for fælles opkrævning, der skal fastsættes ved bekendtgørelse.
Ensretning af forfaldstidspunkterne for ATP-bidrag med øvrige arbejdsgiverbidrag i den fælles opkrævning vil indebære en overgangsperiode i 2024. I 2024 vil der således være tre i stedet for fire ATP-bidragsindbetalinger, og indbetalingerne vil i overgangsåret have forfaldsdato den 1. februar, 1. juli og 1. juli. Bidraget for 3. kvartal vil blive forskudt fra den 1. november 2024 (nuværende ordning) til 1. januar 2025 (foreslået ordning) og har således ikke forfald i 2024. Fra 2025 og frem vil der igen være fire indbetalinger af ATP-bidrag årligt.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er tale om en likviditetsmæssig forskydning, idet opgørelsesperiode og grundlag for opkrævningen vil være uændret, og det blot er forfaldstidspunktet, der vil være ændret. Der vil derfor – over tid – blive indbetalt samme nominelle beløb, og forskydningen vil alene udgøre en periodisering af udgifterne, som følge af, at ATP-bidrag forfalder til betaling to måneder senere.
Tabel 3
Forfald for ATP-bidrag og Samlet Betaling
|
ATP-bidrag indberettet efter 1. januar 2024 vil forfalde til betaling samtidig med øvrige arbejdsgiverbidrag, der i dag indgår i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling. Det vil indebære, at forfald for 1. kvartal falder til betaling 1. juli, 2. kvartal falder til betaling 1. oktober, 3. kvartal falder til betaling 1. januar og 4. kvartal falder til betaling 1. april, jf. tabel 3.
Opkrævningen af ATP-bidraget i den fælles opkrævning betyder, at indbetalingen af ATP-bidrag vil ske 2 måneder senere end i dag. Derfor vil de indbetalte ATP-bidrag blive forrentet i en kortere periode, da Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager indbetalingen senere end efter den gældende model. De indbetalte ATP-bidrag vil derfor også indgå i optjening af pensionsret to måneder senere end i dag. Effekten af den senere forrentning vil afhænge af de fremtidige renteniveauer og medlemmernes indbetalingsperiode, hvorfor effekten ikke kan opgøres her og nu, men alene skønnes under fastsatte forudsætninger. Effekten af den senere forrentning af indbetalingerne med årlige ATP-bidrag på 13,5 mia. kr. og en rente på 2 pct. vil eksempelvis samlet set udgøre 45 mio. kr. årligt i tabt forrentning for alle ATP’s 3 mio. bidragsbetalende medlemmer.
Effekten af den senere forrentning påvirker ATP’s medlemmer, idet beregningen af pensionsoptjeningen tager højde for, hvornår ATP-bidragene indbetales. Effekten vil have størst betydning for de yngste medlemmer, da disse forventeligt vil blive påvirket heraf over deres samlede længere indbetalingsforløb. Det senere indbetalingstidspunkt vil med det nuværende renteniveau have marginal betydning for pensionsoptjeningen for det enkelte medlem, og selv med yderligere stigende renter forventes betydningen for det enkelte medlems pensionsudbetalinger at være lille. Med de nuværende renteniveauer forventes de yngste medlemmer således at kunne opleve et fald i den forventede årlige pensionsudbetaling på 0,4 pct. eller ca. 90 kr. årligt baseret på de fælles samfundsforudsætninger for pensionsbranchen, mens de ældste medlemmers pensioner er upåvirkede. Ændringen vil kun have betydning for den fremadrettede optjening af pension, og de af Arbejdsmarkedets Tillægspension allerede afgivne pensionstilsagn påvirkes ikke af ændringen. Ændringen har ingen betydning for de eksisterende pensionister, da forslaget kun vedrører fremtidige bidragsindbetalinger. Henset til størrelsen af ATP’s samlede formue har den udskudte indbetaling på 2 måneder ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for ATP i øvrigt.
Med forslaget vil det fortsat være muligt for arbejdsgiverne at indbetale ATP-bidraget særskilt uden forudgående opkrævning via eget lønsystem, et servicebureau ved overførelsesservice eller via Skattestyrelsens system, LetLøn. Arbejdsgiverne vil således kunne fravælge, at ATP-bidraget indgår i Samlet Betaling og indbetale ATP-bidrag særskilt.
Det foreslås, at ATP-bidraget vil skulle dækkes forud for øvrige bidrag med samme forfaldsdato, der indgår i den fælles opkrævning. Beskæftigelsesministeriet lægger til grund for forslaget, at de ordninger, der i dag administreres i den fælles opkrævning, er finansieret gennem arbejdsgiverbidrag. ATP-bidrag adskiller sig i sin finansieringsform, idet bidraget består af 1/3 lønmodtagerfinansiering og 2/3 arbejdsgiverfinansiering. Som konsekvens af denne grundlæggende forskel i finansieringsformen, foreslås det, at ATP-bidrag ved fordeling vil skulle dækkes forud for de øvrige bidrag i den fælles opkrævning.
Beskæftigelsesministeriet har konstateret, at bemyndigelsesbestemmelserne til at fastsætte fælles regler ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag i dag er formuleret væsentligt forskelligt. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der foretages en indholdsmæssig ensretning af bemyndigelsesbestemmelserne for de ordninger, der skal opkræves ved den samlede opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Den foreslåede fælles opkrævning vil medføre, at der på tværs af lovgivningsområder – så vidt muligt – etableres enslydende bemyndigelsesbestemmelser med hjemmel til at etablere et fælles regelsæt ved bekendtgørelse om den fælles opkrævning. Der lægges op til, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte et fælles regelsæt for den fælles opkrævning, der i høj grad vil læne sig op ad de nugældende regler.
Ensretningen foretages under hensyn til en mere overskuelig fortolkning af bemyndigelsesbestemmelserne i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen om den fælles opkrævning samt for at sikre klarhed om proces for inddragelse af Arbejdsmarkedets Tillægspension og øvrige relevante bestyrelser. Der lægges med ensretningen op til, at fastsættelsen af de nærmere regler herom vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.
Bidrag til ATP af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske pensionsordning vil skulle opkræves samtidig med den fælles opkrævning, og forfaldstidspunkterne for indbetaling af bidragene vil også skulle være de samme som fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere og indbetaling af forskellige arbejdsgiverbidrag.
Med hjemmel i de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser i særlovgivningen vil ændringerne blive gennemført ved ændring af de 16 bekendtgørelser, der regulerer indberetning og indbetaling af ATP-bidrag af forskellige forsørgelsesydelser og bidrag til den obligatoriske pensionsordning.
2.2. Tilpasning af reglerne for de øvrige ordninger i den fælles opkrævning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Beregning af bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag
Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregner størrelsen på en række bidrag, der indgår i den fælles opkrævning, på grundlag af de samlede indbetalte ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiver i en forudgående 3-måneders periode. Det betyder, at beregningen af bidragene er baseret på de indbetalte ATP-bidrag.
Følgende bidrag beregnes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag:
– Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 20, stk. 1, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
– Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring.
– Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond, jf. § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
– Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.
– Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. §13, stk. 17, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
– Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.
– Bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forfaldstidspunktet for ATP-bidrag vil med lovforslaget fremadrettet kunne være sammenfaldende med forfaldstidspunktet for øvrige arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag indgår i den fælles opkrævning. Det vurderes derfor ikke længere hensigtsmæssigt at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning af andre bidrag med samme forfaldstidspunkt.
Det vil ikke længere være hensigtsmæssigt at lægge det indbetalte ATP-bidrag til grund ved beregning af andre bidrag, fordi forfaldstidspunktet fremadrettet vil være sammenfaldende.
Det forslås, at de arbejdsgiverfinansierede bidrag, der i dag beregnes og fastsættes på baggrund af de indbetalte ATP-bidrag, fremadrettet vil skulle fastsættes på baggrund af det indberettede ATP-bidrag.
Forslaget vil indebære, at bidraget fra arbejdsgiver ikke længere vil skulle beregnes på grundlag af det samlede ATP-bidrag, der er blevet indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men derimod de samlede ATP-bidrag, som arbejdsgiver har indberettet til indkomstregisteret.
Forslaget har derudover den konsekvens, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover skal beregne de arbejdsgiverfinansierede bidrag på baggrund af de faktisk indberettede ATP-bidrag og ikke på baggrund af de indbetalte bidrag. Dermed får Arbejdsmarkedets Tillægspension på et tidligere tidspunkt beregningsgrundlaget til brug for beregning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil derfor formelt kunne opkræve de arbejdsgiverfinansierede bidrag, hvortil der ikke tidligere har været et beregningsgrundlag, der har kunnet danne grundlag for beregning af de arbejdsgiverfinansierede bidrag, da disse tidligere blev beregnet på baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at ændringen er nødvendig for, at ATP-bidraget vil kunne forfalde til betaling samtidig med arbejdsgiverbidrag, der indgår i den fælles opkrævning.
2.3. Udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregningsadgang
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Modregning i den fælles opkrævning
Arbejdsmarkedets Tillægspension står i dag for opkrævning af en række bidrag fra arbejdsgivere med hjemmel i love på Beskæftigelsesministeriets område og Børne- og Undervisningsministeriets område. Det drejer sig om:
– Bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring.
– Bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
– Finansieringsbidrag, jf. § 85 c, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 66, stk. 3 i lov om sygedagpenge, § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 80 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik og § 45, stk. 3, i barselsloven.
– Bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked, Barsel.dk, jf. § 4, stk. 1, 2 og 3, i lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked.
– Betaling for FerieKontos administration, jf. § 35, stk. 2, jf. § 35, stk. 1, i lov om ferie.
– Bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, jf. § 3, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.
– Bidrag til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 19, stk. 2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
– Bidrag, som opkræves eller udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter en samlet opgørelse omfattende merbidragsordningen efter § 21 a, fritagelsesordningerne efter §§ 21 b, 21 og 21 k, tilskudsordningen efter § 21 j, og overskudsdelingsordningen efter § 21 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 f, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ved lov nr. 1669 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love blev der etableret hjemmel i § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte nærmere regler om modregning.
Der blev samtidig indsat tilsvarende hjemler til fastsættelse af regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i ordningerne, der indgår i den fælles opkrævning.
Det fremgår af forarbejderne til § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at den indebærer en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om modregning mellem ind- og udbetalinger i de arbejdsgiverfinansierede ordninger, der bliver administreret ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Det gælder herunder i evt. udbetalinger til en arbejdsgiver fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag med forfaldne fordringer mod samme arbejdsgiver i de øvrige ordninger administreret i den fælles opkrævning, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 84 som fremsat, s. 16.
Bemyndigelsen er udmøntet i § 7, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 1360 af 2. december 2019 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag m.v. Med lov nr. 1669 af 27. december 2017 blev det således muligt at fastsætte regler om gennemførelsen af modregningsadgangen i den fælles opkrævning.
2.3.1.2. Modregningsadgang uden for den fælles opkrævning
Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ind- og udbetalinger mellem arbejdsgiverbidragene, der i dag indgår i den fælles opkrævning og andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke indgår i den fælles opkrævning.
Modregning er en ophørsgrund for fordringer, som to parter har mod hinanden. Ved modregning bringes fordringerne til ophør, i det omfang de dækker hinanden, idet den ene fordring fratrækkes (afregnes, kompenseres) i den anden. Modregning er dermed en let adgang for fordringshaveren (modregneren) til at opnå fyldestgørelse for sit krav, der betegnes modfordringen, idet modregningen gennemføres ved fordringshaverens erklæring til modfordringens skyldner (hovedmanden) om den gennemførte modregning. Det har den konsekvens, at hovedfordringen ikke bliver betalt i det omfang modfordringen beløbsmæssigt dækker hovedfordringen.
De almindelige modregningsbetingelser hviler på retssædvane og forudsætter, at der består et gensidigt krav. Derudover kræves, at fordringerne er afviklingsmodne, dvs. at modfordringen skal være forfalden til betaling, mens frigørelsestiden for hovedfordringen skal være indtrådt. Har hovedmanden fået indrømmet løbedage til betalingen, kan modregneren først gennemføre modregning på sidste rettidige betalingsdag, jf. Højesterets dom i Ugeskrift for Retsvæsen 1963, side 126. Modregning kan således tidligst gennemføres på den sidste dag, der vil indebære rettidig betaling. Modfordringen og hovedfordringen skal også være udjævnelige, dvs. af samme art, f.eks. pengekrav. Modfordringen skal desuden være retskraftig, dvs. ikke ophørt ved forældelse, præklusion m.v.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Barsel.dk udbetaler, med undtagelse af udbetalinger fra det lærepladsafhængige AUB-bidrag, direkte til modtagerne, og udbetalingerne indgår ikke i den samlede opkrævning, der administreres af den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Beskæftigelsesministeren er ikke bemyndiget til i dag at fastsætte regler om modregningsadgangen mellem ordninger i den fælles opkrævning og andre ordninger, der ikke administreres i den fælles opkrævning.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at en arbejdsgiver kan få udbetalinger fra en ordning administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension i den fælles opkrævning og samtidig skylde bidrag til andre ordninger administreret af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres med en udtrykkelig hjemmel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked, at der kan fastsættes af regler om en modregningsadgang mellem ind- og udbetalinger i ordningerne omfattet af den fælles opkrævning. En lovfastsat bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om modregning er udtryk for en nødvendighed i forhold til de almindelige modregningsbetingelser, der hviler på retssædvane, idet kravene ikke i alle tilfælde vil være gensidige.
Det foreslås på den baggrund, at de eksisterende bemyndigelser om modregningsadgang tydeliggøres med henblik på, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om modregningsadgangen.
Det foreslås at udvide den eksisterende bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler om modregningsadgangen. Adgangen foreslås at blive afgrænset til fastsættelse af regler om modregningsadgangen mellem krav i ordningerne i den fælles opkrævning og modkrav på ydelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ikke indgår i Samlet Betaling, og modkrav på refusion, som Barsel.dk udbetaler efter §§ 2 og 3, i lov om barselsudlugning på det private arbejdsmarked.
Det forudsættes dermed, at beskæftigelsesministeren forud for udmøntningen af bemyndigelserne i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indgår i en dialog med børne- og undervisningsministeren om den påtænkte regelfastsættelse med hjemmel heri. Der vil skulle opnås enighed herom forud for regeludstedelsen.
Forslagene vil medføre, at der vil skulle fastsættes regler i bekendtgørelsesform om, at skyldige forfaldne beløb i Samlet Betaling vil kunne modregnes i arbejdsgivers forfaldne krav på refusion efter lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked samt arbejdsgivers krav om udbetalinger om bl.a. lønrefusion og tilskud til befordringsudgifter efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt godtgørelse og befordringstilskud efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Fastsættelsen af de nærmere regler om opkrævning, modregning m.v. vil ske efter forudgående dialog med Arbejdsmarkedets Tillægspension og de relevante selvejende institutioner og fonde for hvem, der fastsættes regler for.
2.4. Nationale særregler for behandling af personoplysninger
2.4.1. Gældende ret
Behandlingen af personoplysninger er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen.
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan bl.a. ske behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige, når oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede selv, men gennem tredjemand eller fra offentligt tilgængelige kilder. Den dataansvarlige skal af egen drift opfylde oplysningspligten.
Det fremgår af forordningens artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige, hvis oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede, skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 2, at der skal gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.
Arbejdsmarkedets Tillægspension sender årligt på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, Lønmodtagernes Garantifond og FerieKonto tilsammen i størrelsesordenen af 304.000 oplysningsbreve (2021-niveau) til borgere, hvis oplysninger bliver behandlet i forbindelse med en konkret sag. Det kan være i sager, hvor en arbejdsgiver indsender oplysninger om en ansat til brug for f.eks. ansøgning om elevrefusion, godtgørelser, udbetaling af feriegodtgørelse m.v. I disse tilfælde skal Arbejdsmarkedets Tillægspension i dag sende et oplysningsbrev til borgeren om, at vedkommendes personoplysninger behandles til brug for den konkrete sag. Ofte er den ansatte godt klar over, at vedkommendes personoplysninger behandles i forbindelse med en sag.
Alle oplysningsbreve sendes automatisk i dag. Som følge af overgangen til Ny Digital Post har Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke længere en udgift for hvert enkelt brev, der udsendes. Denne opgave er overgået til Digitaliseringsstyrelsen, der afholder udgifterne til udsendelserne for offentlige myndigheder i dag.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har til udsendelse af oplysningsbrevene en kontinuerlig løbende it-drift gennem kalenderåret samt udgifter til it-vedligeholdelse, fejlretning, løbende kontrol med afviklingen af udsendelserne, opbevaring og fremtidig sanering samt både skriftlige og telefoniske henvendelser til kundeservice som følge af udsendelserne.
Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser. Der kan altså fastsættes nationale særregler om at undtage fra oplysningspligten.
Forordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling og på anden ikke automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Ved personoplysninger forstås efter forordningen artikel 4, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.
Oplysninger om juridiske personer som aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger og visse selvejende institutioner m.v. falder således uden for forordningens anvendelsesområde.
Derimod er oplysninger om enkeltmandsvirksomheder omfattet, idet det ikke i praksis er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet vurderer overordnet, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nationale særregler for behandling af almindelige personoplysninger. Særreglerne er foreslået indsat ved bestemmelserne i § 26 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, § 37 b, i lov om arbejdsskadesikring, § 8 a, i lov om Arbejdsmarkedets fond for udstationerede, § 20 a, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, § 11 a, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 37 a, i lov om ferie og § 14 a, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Ministerierne vurderer desuden, at de foreslåede særregler vil ligge inden for det nationale råderum for at fastsætte, hvornår der er tale om varetagelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, i forordningens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, litra e.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har oplyst, at en national særregel vil berøre i størrelsesordenen af 275.000 personer årligt for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, i størrelsesordenen af 6.000 personer årligt for Lønmodtagernes Garantifond og i størrelsesordenen af 5.000 personer årligt for hhv. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, FerieKonto og Lønmodtagernes Feriemidler.
2.4.2.1. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for refusions- og tilskudsordninger samt bidragsopkrævninger vil skulle behandle, herunder indsamle nærmere angivne almindelige personoplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere. En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administration af beregning og udbetaling af godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi vil skulle behandle, herunder indsamle, nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse omfattet af lovens § 2, stk. 1. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, vil behandle almindelige oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til den effektive administration af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags sagsområder i forbindelse med opkrævning af bidrag og udbetaling af ydelser efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og opkrævning af finansieringsbidrag og udbetaling af godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere hvornår behandling af oplysninger vil være lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for administration efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse, vil skulle indsamle oplysninger fra bl.a. arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen, samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil) indebærer desuden, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger i forbindelse med administrationen af den relevante personkreds ved udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag. Tilsvarende vil gælde for Arbejdsmarkedets Tillægspension i de tilfælde, hvor der indsamles oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indsamles direkte fra den registrerede selv f.eks. i forbindelse med, at en elev eller lærling ansøger om udbetaling af ydelser til sig selv fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Ministerierne vurderer på den baggrund, at der med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af sine sagsområder efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriernes vurdering, at de foreslåede bestemmelser i § 26 d, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 14 a i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet de foreslåede bestemmelser omhandler en nærmere kreds af dataansvarliges behandling af personoplysninger med et specifikt formål.
Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige personoplysninger i form af oplysninger om elever, lærlinge, uddannelsessøgende, ansatte og arbejdsgivere efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og oplysninger om arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 2, stk. 1, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling vil for lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- eller uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling vil for lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, uddannelsesperioder, oplysninger om ansættelsesforhold, medlemskab af arbejdsløshedskasse, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger og opkrævninger, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet ATP-bidrag.
Det er endelig ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende ret. Ministerierne har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres hjemmel til behandling af andre oplysninger ud over de, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har hjemmel til efter gældende ret. Det er på denne baggrund ministeriernes vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt. og artikel 5, stk. 1, litra a.
Administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse vil fortsat indebære Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder vil kunne behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 18, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at uddannelsesbidraget efter lovens § 18, stk. 1, og VEU-bidrag efter lovens § 18, stk. 2, kan opkræves sammen med bidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiver. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning i den tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og finansieringsbidrag efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling skal ikke behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
2.4.2.1.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration.
Med henblik på administrationen af ordningerne efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det nødvendigt, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen, Danmarks Statistik, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Digitaliseringsstyrelsen samt Børne- og Undervisningsministeriet (eller den styrelse, som Børne- og Undervisningsministeriet måtte bemyndige hertil).
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er følgelig ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.2. Arbejdsskadesikring
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om arbejdsskadesikring til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdsmarkedets Tillægspensions beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsgivernes Erhvervssikring skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved anmeldelse af arbejdsskader ved behandling af sager samt ved beregning og opkrævning af bidrag. Tilsvarende gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension ved indsamling af oplysninger fra CPR-registret, CVR-registret og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af arbejdsskadesikringsordningen i forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere hvornår behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere er lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.
Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra c og f.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 37 b, vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37 b, må anses for at være en specifik bestemmelse om forordningen.
Reglerne vil endvidere være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte, til brug for sagsbehandlingen, herunder i forbindelse med anmeldelse af arbejdsskader samt til brug for beregning af bidrag til erhvervssygdomssikringen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om arbejdsgivers navn, stillingsbetegnelse, personnummer, kontaktoplysninger, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling vil være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke indføres behandling af andre oplysninger, end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om arbejdsskadesikring, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 55, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiver i en fælles opkrævning. Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, opkræver bidrag efter lov om arbejdsskadesikring. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om arbejdsskadesikring.
2.4.2.2.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset i de foreslåede nationale særregler i lov om arbejdsskadesikring hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af sager efter loven.
Med henblik på administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.3. Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvorefter Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) til brug for beregning og opkrævning af bidrag, vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra AFU skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede vil behandle almindelige oplysninger om arbejdsgivere og hvervgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamler nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til effektiv administration i AFU i forbindelse med beregning og opkrævning af bidrag. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgiver er lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af regler om, at AFU til brug for beregning af opkrævning af bidrag, skal indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret, Skatteforvaltningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension og RUT-registret, indebærer desuden, at AFU ikke vil skulle oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved beregning og opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har dermed også til formål at effektivisere administrationen, når AFU og Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indsamles fra andre end den registrerede. Forslaget vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved kontrol af udbetaling fra fonden.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 8 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 8 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.
Reglerne vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere, hvervgivere og lønmodtagere, for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet.
Behandlingen vil således være afgrænset til at angå
AFU´s behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, personnummer, kontaktoplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om indberettet ATP, beregnet og skyldigt bidrag, samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag. Tilsvarende vil reglerne være begrænset til at angå Arbejdsmarkedets Tillægspensions behandling af oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af nye typer oplysninger, end AFU har hjemmel til efter pågældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning, Samlet Betaling, beregner og opkræver bidrag efter § 3, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
2.4.2.3.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af AFU.
Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at AFU indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret, Skatteforvaltningen og RUT-registret.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration af AFU. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.4. Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, hvorefter Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag, vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Bestemmelserne vil angive, hvorfra Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamler de nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til en effektiv administration af Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (Lønmodtagernes Feriemidler), herunder i forbindelse med opkrævning af bidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere, hvornår behandling af oplysninger om arbejdsgivere vil være lovlig, og for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at Lønmodtagernes Feriemidler vil skulle indsamle oplysninger fra CVR-registret, CPR-registret og Skatteforvaltningen vil medføre at Lønmodtagernes Feriemidler ikke skal oplyse registrerede virksomhedsejere om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administration i form af beregning og opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når Arbejdsmarkedets Tillægspension behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrere f.eks. ved indbetaling af tilgodehavende feriemidler eller ved henvendelse til Lønmodtagernes Feriemidler.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på denne baggrund, at der med administrationen af ordningen forsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6. stk. 1, litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 20 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 20 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.
De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om arbejdsgivere for hvilke der beregnes og opkræves bidrag. Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af nye typer oplysninger, end Lønmodtagernes Feriemidler har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnumre inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Lønmodtagernes Feriemidler.
2.4.2.4.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne er begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler.
Med henblik på administrationen er det nødvendigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af CVR-registeret, CPR-registeret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registreredes legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administration af Lønmodtagernes Feriemidler. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.5. Lønmodtagernes Garantifond
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om Lønmodtagernes Garantifond, hvorefter Lønmodtagernes Garantifond (LG) til brug for behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra LG skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om Lønmodtagernes Garantifond vil behandle almindelige oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos CPR-registret, CVR-registret og LG.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til LG´s effektive behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag, og at det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed og præcisere, hvornår behandling af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere vil være lovlige, og for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at LG skal indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indebære, at LG og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved behandling af lønkrav og opkrævning af finansieringsbidrag.
Lovforslaget har alene til formål at effektivisere administrationen, når LG behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede, og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved anmeldelser af lønkrav til en ansat efter direkte henvendelse til LG.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der med administrationen af ordningen fortsat vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 11 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2 om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen. De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om ansatte og arbejdsgivere samt beregning af bidrag efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af hvilke nærmere oplysninger, der vil blive behandlet. Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, indkomstoplysninger, oplysninger om optjent feriegodtgørelse, virksomhedsidentitet, oplysninger om indberettet ATP-bidrag, beregnet og skyldigt bidrag samt oplysninger om registreringer efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning, og således vil være proportional. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end det, som LG allerede har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt., og artikel 5, stk. 1, litra a.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder vil kunne behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 9 stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, at finansieringsbidraget kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Bidrag opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
I Samlet Betaling beregnes og opkræves bidrag fra arbejdsgivere, som efter gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond er omfattet efter lovens § 9. I forbindelse med beregningen og opkrævningen behandler Samlet Betaling oplysninger om arbejdsgivere, der driver enkeltmandsvirksomheder.
Samlet Betaling skal i den forbindelse behandle oplysninger, som giver mulighed for at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger. Samlet Betaling behandler ikke andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, der driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om Lønmodtagernes Garantifond.
2.4.2.5.1. Oplysningspligt
Det er i lovforslaget afgrænset hvilke typer af oplysninger, der vil blive behandler, og anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af Lønmodtagernes Garantifond.
Med henblik på administrationen af lov om Lønmodtagernes Garantifond er det nødvendigt, at Lønmodtagernes Garantifond indsamler og behandler oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, fagforeninger, advokater, kuratorer, rekonstruktører, konkursboer, dødsboer, feriegarantiordninger, feriekasser, CPR-registret, CVR-registret, Skatteforvaltningen og Arbejdsmarkedets Tillægspension
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil være fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i Lønmodtagernes Garantifond. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.4.2.6. FerieKonto
Det foreslås, at der indsættes en national særregel i lov om ferie til brug for FerieKontos beregning og opkrævning af bidrag, hvorefter FerieKonto vil skulle behandle nærmere angivne almindelige personoplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere. Bestemmelserne vil angive, hvorfra FerieKonto skal indhente sådanne oplysninger.
Det foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for beregning og opkrævning af bidrag efter lov om ferie vil behandler almindelige oplysninger om arbejdsgivere, og at Arbejdsmarkedets Tillægspension vil indsamle nærmere angivne personoplysninger hos lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil sikre hensynet til FerieKontos effektive administration samt beregning og opkrævning af bidrag. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte nærmere regler herom, herunder for at skabe klarhed, præcisere hvornår behandling af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere vil være lovlige og for at sikre transparens om behandlingen.
Fastsættelse af udtrykkelige regler om, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indsamle oplysninger fra lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen vil desuden indebære, at FerieKonto og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke skal oplyse samtlige registrerede personer om, at der behandles oplysninger om dem med henblik på administrationen af den relevante personkreds ved FerieKontos administration og opkrævning af bidrag.
Lovforslaget har til formål at effektivisere administrationen, når FerieKonto behandler oplysninger, der indhentes fra andre end den registrerede og vil ikke medføre ændringer i forhold til oplysningsforpligtelsen, når oplysninger indhentes direkte fra den registrerede f.eks. ved kontrol af udbetaling af feriegodtgørelse eller i forbindelse med sagsbehandling af ansøgninger om udbetaling af feriegodtgørelse ved feriehindringer.
Beskæftigelsesministeriet vurderer på den baggrund, at der, som det også er tilfældet efter gældende regler, med administrationen vil være tale om behandling af personoplysninger, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som er blevet pålagt den dataansvarlige, jf. forordningen artikel 6, stk. 1, litra e.
Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse i § 37 a vil leve op til kravet i forordningens artikel 6, stk. 2, idet § 37 a må anses for at være en specifik bestemmelse om anvendelse af forordningen.
De foreslåede regler vil således være specifikt afgrænset til at vedrøre almindelige oplysninger i form af oplysninger om lønmodtagere og arbejdsgivere samt oplysning til brug for beregning af bidrag efter lov om ferie. Der er ligeledes foretaget en afgrænsning af, hvilke nærmere oplysninger der vil blive behandlet.
Behandlingen vil således være afgrænset til at angå oplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, ansættelsesforhold, optjeningsperioder, ferieafholdelse, virksomhedsidentitet samt oplysninger om indberettet og indbetalt feriegodtgørelse.
Det er endelig Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger ikke vil gå videre end den behandling, der sker efter gældende lovgivning. Ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der ikke vil blive indført behandling af andre oplysninger end FerieKonto har hjemmel til efter gældende lov. Det er på denne baggrund ministeriets vurdering, at den foreslåede behandling af personoplysninger vil være proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra b, sidste pkt. og artikel 5, stk. 1, litra c.
Ordningen vil fortsat, som efter gældende lov om ferie, indebære behandling af fortrolige personoplysninger i form af behandling af personnummer inden for rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.
Det fremgår af § 35 i ferieloven, at udgifterne til administration af FerieKonto skal betales af de arbejdsgivere, der efter ferieloven skal indbetale feriegodtgørelse til FerieKonto. Bidrag opkræves i Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning Samlet Betaling.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling beregner, udbetaler og opkræver bidrag efter lov om ferie. Samlet Betaling vil i den forbindelse behandle oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som gør det muligt at identificere fysiske personer, hvorfor Samlet Betaling vil behandle personoplysninger.
Samlet Betaling vil ikke behandle andre eller yderligere oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, end Samlet Betaling behandler om arbejdsgivere, som driver andre virksomhedsformer. Samlet Betaling vil ikke skulle behandle nye typer af oplysninger til brug for administrationen end efter den gældende lov om ferie.
2.4.2.6.1. Oplysningspligt
Det er afgrænset hvilke typer af oplysninger, der skal behandles, og anvendelsen af oplysningerne vil være begrænset til brug for administration af FerieKonto, herunder til beregning og opkrævning af bidrag.
Med henblik på administrationen af ferieloven, skal FerieKonto indsamle og behandle oplysninger, der oprindeligt er indsamlet af lønmodtagere, arbejdsgivere, CPR-registret, CVR-registret og Skatteforvaltningen.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der med de nævnte begrænsninger, der fastlægger rammerne for undtagelsen til oplysningspligten ved indhentning af data fra andre end den registrerede, vil blive fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af de registrerede legitime interesser ved indsamling og behandling af personoplysninger til brug for administrationen i FerieKonto. Det er ministeriets vurdering, at den foreslåede indsamling og behandling af oplysninger vil være omfattet af undtagelsen til oplysningspligten ved indsamling af oplysninger hos andre end den registrerede i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, litra c, om indsamling, der er udtrykkeligt fastsat i medlemsstaternes nationale ret, og som fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
2.5. Ændring af regel om gebyr- og rente opkrævning i lov om Udbetaling Danmark
2.5.1. Gældende ret
Kommunerne, regionerne og staten har igennem en længere årrække kunnet opkræve såvel gebyrer og renter, hvis betaling af skyldige krav ikke sker rettidigt. Denne adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.
Efter gebyrlovens regler kan kommunalbestyrelser og regionsråd bestemme, at der skal betales gebyr til kommunen eller regionen for erindringsskrivelser vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af kommunen eller regionen, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan endvidere tillægge ikke rettidigt betalte ydelser, som er tillagt udpantningsret, et rentekrav. Kommuners og regioners adgang til at opkræve gebyr og rente er ikke betinget af, om skyldneren er en fysisk eller en juridisk person.
Med lov nr. 326 af 11. april 2012 om fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v. overtog Udbetaling Danmark kommunernes sagsbehandlingsopgaver på en række ydelsesområder f.eks. vedrørende boligstøtte, barselsdagpenge og børnetilskud m.v.
Samtidig fik bestyrelsen for Udbetaling Danmark med § 30, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, hjemmel til at beslutte, at Udbetaling Danmark kunne pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser til borgeren samt mulighed for at tillægge for sen betaling af ydelser et rentekrav.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det har ikke været hensigten med indsættelsen af § 30 i lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmarks muligheder for at pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser skulle være ringere end den mulighed, kommunerne havde, da administrationen af de overførte opgaver lå i kommunerne ved kun at være afgrænset til at omfatte borgere. Udbetaling Danmark administrerer ordninger f.eks. vedrørende barselsdagpenge, hvor Udbetaling Danmark kan have fordringer imod juridiske personer.
Med forslaget vil Udbetaling Danmark få hjemmel til at pålægge et gebyr ved afsendelse af erindringsskrivelser samt mulighed for at tillægge rentekrav ved for sen betaling af ydelser til juridiske personer. Herved vil alle restanter, herunder borgere og virksomheder, kunne pålægges gebyr og rentekrav.
Forslaget ligestiller således restancesituationen på Udbetaling Danmarks område med øvrige offentlige myndigheders muligheder ved at give restanterne et incitament til at indbetale skyldige beløb rettidigt, og sigtet er således færre restancer.
Den foreslåede ændring vil være i overensstemmelse med hensigten om, at muligheden for at opkræve gebyr og renter efter gebyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 22. januar 2018, oprindeligt blev indført for at forbedre den kommunale sektors restancesituation.
2.6. Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte ATP’s regnskabsregler
2.6.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag bemyndiget til at fastsætte de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Finanstilsynet har fastsat de nærmere regnskabsregler for Arbejdsmarkedets Tillægspension i bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om finansielle rapporter fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskaber udarbejdes i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, med de tilpasninger, som fremgår af den eksisterende regnskabsbekendtgørelse.
Den eksisterende bestemmelse bemyndiger Finanstilsynet til i overensstemmelse med de overordnede regnskabsregler, som følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at fastsætte de mere detaljerede regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapports indhold og form. Finanstilsynet fastsætter således disse i et selvstændigt regelsæt ved bekendtgørelse, hvor ændringsproceduren håndteres nemmere end ved lov. Hertil kommer den tekniske karakter, som regnskabsreglerne har, og som gør det naturligt at samle disse bestemmelser i et selvstændigt regelsæt.
Finanstilsynets bekendtgørelse indeholder minimumskrav til årsrapporten, hvilket giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan udvikle regnskabspraksis med nye og relevante regnskabsinformationer, der ikke er krævet i regnskabsbekendtgørelsen.
Finanstilsynets bemyndigelse i § 25 m svarer til § 196, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022 med senere ændringer.
Arbejdsmarkedets Tillægspension fik med lov nr. 1159 af 8. juni 2021 (Udvidelse af bestyrelsens indstillingsret vedrørende tarifgrundlaget m.v.) bl.a. mulighed for at benytte en ændret afdækningsstrategi med et langsigtet risikofokus.
Ændringen indebar ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at der i tillæg til den eksisterende renteafdækning af de garanterede pensioner kan tilføres en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastsat mængde aktiver med en højere risiko og et højere forventet afkast til afdækningen med henblik på at øge afkastet i afdækningsporteføljen, så resultaterne herfra over tid kan bidrage til en forøgelse af bonuspotentialet og dermed bonustildelingen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 196 som fremsat, side 9.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 2021, at den ændrede afdækningsstrategi skal udmøntes ved at give Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at benytte et illikviditetsspænd som tillæg til Arbejdsmarkedets Tillægspensions diskonteringskurve baseret på illikviditeten i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser. Illikviditetsspændet afspejler, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser i høj grad er illikvide, da midlerne ikke kan flyttes eller udbetales før folkepensionsalderen. At forpligtelserne er illikvide og først forfalder efter mange år indebærer, at risikoen kan styres langsigtet.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vurderede samlet, at ændringerne vedtaget i 2021 ville bidrage til muligheden for at tilstræbe relevante, realværdisikrede pensionsrettigheder til medlemmerne.
Ansvaret for risikostyringen varetages af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestyrelsen fastsætter derudover Arbejdsmarkedets Tillægspensions hensættelsesgrundlag og er derigennem bemyndiget til at fastsætte illikviditetsspændet til Arbejdsmarkedets Tillægspensions diskonteringsrentekurve.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte en model for fastsættelse af det illikviditetsspænd, der skal anvendes i opgørelsen af de pensionsmæssige hensættelser. Modellen kan baseres på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, fremfor udelukkende at basere illikviditetsspændet på aktuelle markedsdata, kan anvende markedsdata, der udjævner markedsbevægelser målt over en flerårig periode for at understøtte, at den relative eksponering af afdækningsporteføljen mod risikofyldte aktiver kan fastholdes også ved udsving på de finansielle markeder.
De overordnede krav til Arbejdsmarkedets Tillægspensions regnskaber er fastsat i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor det bl.a. af § 25 g fremgår, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal opgøre sine aktiver og forpligtelser til dagsværdi, medmindre denne hovedregel konkret er fraveget for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet foreslår, efter dialog med Finanstilsynet og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende årsrapporten nyaffattes.
Bestemmelsen vil fortsat bemyndige Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for årsrapportens indhold og form. Ved at fastsætte disse regler ved bekendtgørelse vil reglerne løbende kunne tilpasses til den regnskabsmæssige udvikling nationalt og internationalt. Det bemærkes hertil, at reglerne vil have en tekniske karakter, der vil gøre dem mere egnede til at fastsætte ved bekendtgørelse.
Det vil sikre klarhed om regnskabsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension og skal ses i lyset af udviklingen på regnskabsområdet, idet den nuværende hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten blev indsat i 1995, jf. lov nr. 252 af 19. april 1995.
Det vil herunder sikre klarhed om, at Finanstilsynets bemyndigelse omfatter mulighed for at fastsætte nærmere regler om indregning og måling af de pensionsmæssige hensættelser, og at Finanstilsynet i fastsættelsen vil skulle inddrage de lovgivningsmæssige rammer, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions produkt bl.a. i forhold til at udmønte den ændrede afdækningsstrategi, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension vil kunne beslutte.
Forslaget vil indebære, at den nuværende regnskabsbekendtgørelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. bekendtgørelse nr. 771 af 31. maj 2022 om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som fastsættes af Finanstilsynet i henhold til § 25 m, stk. 1 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal tilpasses, således at regnskabsreglerne afspejler de lovgivningsmæssige rammer for udmøntningen af afdækningsstrategien og illikviditetsspændet i dette lovforslag.
Det danske pensionssystem anses for at bestå af tre søjler, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension er en del af de lovbestemte pensioner i søjle 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension adskiller sig derved fra de aftalebaserede pensionsordninger og selskaber i pensionssystemets søjle 2 og 3. Dette forslag og udmøntningen heraf tager ikke stilling til reglerne for pensionsordninger og selskaber i søjle 2 og 3.
Der er med ændringen ikke herudover tilsigtet ændringer i Finanstilsynets bemyndigelse eller den praksis, hvorved regnskabsreglerne i øvrigt fastsættes. Arbejdsmarkedets Tillægspension vil som udgangspunkt fortsat skulle følge de internationale regnskabsstandarder, og der vil fortsat være mulighed for at fravige hovedreglen om brug af dagsværdi. Det vil være muligt at anvende de internationale regnskabsstandarder med nødvendige tilpasninger, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspensions lovbestemte produkt og forretningsmodel tilsiger dette
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede implementeringskonsekvenser for det offentlige.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af og tilfalder de arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne. For det offentlige kan de økonomiske konsekvenser af lovforslaget således primært henføres til afledte omkostninger for det offentlige. Derudover er der mindre økonomiske konsekvenser til administrative omkostninger og procesejeropgaver i Skatteforvaltningen samt systemtilpasninger i Udvikling- og Forenklingsstyrelsen. Omkostningerne i Skatteforvaltningen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen finansieres inden for Skatteministeriets eksisterende ramme.
De offentlige og private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt implementeringsomkostningerne for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige og de private arbejdsgivere forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget.
Lovforslaget forventes samlet at medføre offentlige mindreudgifter. I perioden 2023-2024 afholder de offentlige arbejdsgivere en del af implementeringsomkostningerne. Fra 2024 og frem forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift, hvorved de offentlige arbejdsgivere har mindreudgifter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser for såvel det offentlige som for erhvervslivet.
Det er ikke muligt at underopdele hverken implementeringsomkostningerne eller driftsbesparelserne på hhv. offentlige- og private arbejdsgivere. Samlet forventes lovforslaget at medføre merudgifter for 8,8 mio. kr. i 2023 samt mindreudgifter for 0,5 mio. kr. i 2024 og 4,4 mio. kr. i 2025 og frem.
Tabel 4. Nettoeffekt af lovforslaget for alle arbejdsgivere
|
Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de nationale særregler for behandling af personoplyser i lovforslaget er i overensstemmelse med dataminimeringsprincippet, hvorefter behandlingen af personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at risiciene ved den tekniske implementering af regelændringerne er begrænsede, da der i væsentligt omfang er tale om mindre justeringer.
Ved udarbejdelse af lovforslaget har de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 1 om enkle og klare regler, idet reglerne er udformet klart, enkelt, entydigt og konsistent. Derudover er de foreslåede regler om, at ATP-bidraget overgår til opkrævning gennem Arbejdsmarkedets Tillægspensions tekniske opkrævningsløsning samt de nationale GDPR-regler med til at skabe en forenkling i administrationen for Arbejdsmarkedets Tillægspension og virksomhederne.
Det vurderes, at den foreslåede fælles opkrævning af flere forskellige arbejdsgiverbidrag, er i overensstemmelse med princip nr. 1 og 4 og bidrager med enkle og klare regler samt øger sammenhængen på tværs af den offentlige sektor.
Det vurderes, at den foreslåede modregningsadgang i den fælles opkrævning er i overensstemmelse med princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling.
Det vurderes med udgangspunkt i det dataetiske vurderingsskema, at ordningen er udformet i overensstemmelse med princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering. Med forslaget skabes nationale særregler for behandling af personoplysninger, hvori der er taget stilling til, hvilke personoplysninger, der er nødvendige i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Det vurderes, at de foreslåede bestemmelser om at fastsætte regler om modregningsadgang samt adgangen til at pålægge gebyr og renteopkrævning hos juridiske personer, er i overensstemmelse med princip nr. 7, der bidrager med at undgå fejl og snyd i administrationen af de berørte ordninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget finansieres af- og tilfalder de arbejdsgivere, der indbetaler til ordningerne.
Såvel de offentlige- og de private arbejdsgivere finansierer forholdsmæssigt implementeringsomkostningerne for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget. Ligeledes vil såvel de offentlige og de private arbejdsgivere forholdsmæssigt have mindreudgifter til drift for de ordninger under Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er berørt af forslaget.
Lovforslaget forventes samlet at medføre mindreudgifter for erhvervslivet. I 2023 og 2024 afholder erhvervslivet en del af implementeringsomkostningerne. Fra 2024 forventes lovforslaget at medføre mindreudgifter til drift.
Lovforslaget medfører en positiv likviditetsforskydning for erhvervslivet som følge af senere indbetaling af ATP-bidrag.
Forslaget er en administrativ lempelse for erhvervslivet, da arbejdsgiverne fremover opkræves fire gange årligt fremfor otte. Derudover forventes forslaget at forbedre likviditeten blandt de private arbejdsgivere, da der i overgangsåret kun skal betales ATP-bidrag tre gange frem for fire. Det skyldes, at betaling af ATP-bidrag flyttes til Samlet Betaling, hvorved der sker en forskydning i overgangsåret. Efter overgangsåret er der igen fire årlige betalinger af ATP-bidrag.
De økonomiske konsekvenser af lovforslagets del angående ændring af § 30 i lov om Udbetaling Danmark forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser for såvel det offentlige, som for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast af lovforslaget har i perioden fra den 23. juni til den 18. august 2023 været sendt i hørings hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, ASE, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Ankenævnet for ATP, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsretten, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet – herigennem arbejdsmarkedets parter, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Cereda, Dansk Erhvervsfremme, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Faglige Seniorer, Finans Danmark, FerieKonto, Finanstilsynet, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kooperationen, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Nuværende og Tidligere Psykiatribrugere, LD Fonde, Lønmodtagernes Garantifond, Lægeforeningen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk syge på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SMVdanmark, SAND, SIND, Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter den gældende § 66, stk. 6 i lov om sygedagpenge kan finansieringsbidrag efter stk. 5 opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
Det følger videre af den gældende § 66, stk. 7 i lov om sygedagpenge, at finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Det foreslås, at § 66, stk. 6 og 7, ophæves og i stedet foreslås et nyt stk. 6 indsat, hvorefter finansieringsbidrag efter lovens stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag vil kunne indgå i den fælles opkrævning.
Forslaget vil indebære, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge vil kunne opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med bidrag fra andre arbejdsgiverfinansierede ordninger, der vil indgå i den fælles opkrævning. Det vil sige, at bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge ikke alene vil kunne opkræves sammen med andre finansieringsbidrag til ATP-bidrag af visse forsørgelsesydelser, men også med blandt andet bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bidrag til barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Forslaget vil også indebære, at bagatelgrænsen for opkrævning af finansieringsbidraget fremover vil skulle omfattes af den fælles bagatelgrænse for opkrævning af bidrag ved fællesopkrævning, der vil blive fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Dato: 01. januar 2024
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 16
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023.
Stk. 3. Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller senere.
Stk. 4. § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7, § 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5. Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.
Stk. 6. Regler udstedt i medfør af § 3, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 613 af 8. juni 2016 om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 457 af 2. maj 2023 finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 7. Regler udstedt i medfør af § 19, stk. 7, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 19, stk. 6, i lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler som ændret senest ved § 1 i lov nr. 465 af 20. marts 2021 finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 8. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som affattet ved denne lovs § 6, nr. 5, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 9, stk. 12, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011 som ændret ved § 7 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 1669 af 26. december 2017 og § 31 i lov nr. 58 af 30. januar 2018 og senest ved § 2 i lov nr. 530 af 27. marts 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 9. Regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 23, i lov arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 9, nr. 7, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 85 c, stk. 24, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023 som ændret bl.a. ved lov nr. 725 af 13. juni 2023 og senest ved § 19 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 10, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 66, stk. 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 11. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 21, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som affattet ved denne lovs § 11, nr. 7, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019 som ændret ved § 2 i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 4 i lov nr. 1701 af 27. december 2018, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 12. Regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 14, i lov aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 12, nr. 6, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 13. Regler udstedt i medfør af § 56, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 56, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 10. marts 2022 som ændret ved § 20 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 14. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, i barselsudligningsloven som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, i barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2019 som ændret ved lov nr. 2198 af 29. december 2020 og lov nr. 2586 af 28. december 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 15. Regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. august 2023 som ændret ved § 30 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 16. Regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9, i ferieloven som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 35, stk. 9, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 12. februar 2021, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. april 2024.
Stk. 17. Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85 c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr. 2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Stk. 18. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 21, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som affattet ved denne lovs § 11, nr. 3 og 7.
Stk. 19. Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 23, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 13, stk. 22, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3.
§ 17
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.