Anerkendelsesloven

Stk. 2 Det lovregulerede erhverv, jf. stk. 1, skal i Danmark være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.

Stk. 3 Kapitel 2 a finder anvendelse på proportionalitetsvurderinger, der foretages forud for vedtagelse af ny eller ændring af eksisterende regulering af erhverv.

Stk. 4 Loven finder anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas til et erhverv, hvor den person, der ansøger om europæisk erhvervspas, allerede lovligt er etableret som erhvervsudøver i Danmark, eller hvor personen har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark.  1. pkt. finder anvendelse, uanset om erhvervet i Danmark er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om procedure ved meddelelse af proportionalitetsvurderinger i henhold til proportionalitetstestdirektivet.

Stk. 2 En person, der som tjenesteyder midlertidigt og lejlighedsvis leverer tjenesteydelser i Danmark, er underlagt de faglige, fagretlige og administrative adfærdsregler, der er direkte knyttet til erhvervet.

Stk. 2 Personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, der agter midlertidigt og lejlighedsvis at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark, skal inden erhvervsudøvelsen ved en anmeldelse underrette den kompetente myndighed, hvis der er fastsat krav om anmeldelse i de regler, der gælder for erhvervet for den pågældende personkreds. Anmeldelsen skal fornyes en gang om året.

Stk. 3 Ansøgning om europæisk erhvervspas til brug for etablering eller anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i et eller flere medlemslande skal indgives til den kompetente myndighed ved anvendelse af den elektroniske løsning i IMI, som myndigheden giver adgang til. En ansøgning om europæisk erhvervspas indgivet via den elektroniske løsning i IMI anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for den kompetente myndighed i IMI. Ansøgninger, der ikke indgives via den elektroniske løsning, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 5.

Stk. 4 Den kompetente myndighed modtager sager om europæisk erhvervspas sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder.

Stk. 5 Vedkommende minister kan fastsætte regler om muligheden for at indgive ansøgning om europæisk erhvervspas på anden måde end ved anvendelse af den elektroniske løsning efter stk. 3.

Stk. 2 Den kompetente myndighed påser, at personer uanset statsborgerskab opfylder de betingelser for udøvelsen af det lovregulerede erhverv, som fremgår af reglerne for det enkelte erhverv.

Stk. 3 Den kompetente myndighed, der modtager anmeldelse fra en tjenesteyder med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer, påser, at de dokumenter, der efter reglerne for det enkelte erhverv er påkrævet for anmeldelsen af midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse, indgår i anmeldelsen.

Stk. 4 Er der tale om et lovreguleret erhverv, der har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og er der fastsat krav om forudgående kontrol i reglerne for det pågældende erhverv, påser den kompetente myndighed, at de dokumenter, der efter reglerne for det enkelte erhverv er påkrævet for anmeldelsen af midlertidig og lejlighedsvis tjenesteydelse, jf. stk. 3, indgår i anmeldelsen. Den kompetente myndighed påser tillige, om tjenesteyderen opfylder betingelserne, jf. stk. 1 og 2, og underretter tjenesteyderen om, hvorvidt der skal foretages forudgående kontrol af denne.

Stk. 2 Den kompetente myndighed verificerer, om ansøgeren er lovligt etableret, og kontrollerer, at ansøgninger og de påkrævede dokumenter indgivet af personer, der ansøger om europæisk erhvervspas, opfylder kravene om ægthed og gyldighed, og udsteder det europæiske erhvervspas med henblik på midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.

Stk. 3 Ønsker indehaveren fortsat at levere tjenesteydelser, der er omfattet af stk. 2, efter udløbet af 18 måneder fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas, skal vedkommende oplyse den kompetente myndighed herom. Ønsker indehaveren af et europæisk erhvervspas at levere tjenesteydelser i andre medlemslande end dem, der oprindelig blev oplyst i ansøgningen efter stk. 2, kan vedkommende søge den kompetente myndighed om en sådan udvidelse.

Stk. 4 Efter anmodning fra den kompetente myndighed skal indehaveren af det europæiske erhvervspas i begge tilfælde, jf. stk. 3, indgive enhver form for oplysninger om væsentlige ændringer i det oprindelige ansøgningsgrundlag til den kompetente myndighed.

Stk. 5 Den kompetente myndighed sender det opdaterede europæiske erhvervspas til det pågældende medlemsland.

Stk. 2 Modtagelsen af det europæiske erhvervspas fra andre medlemslandes kompetente myndigheder hos den kompetente myndighed i Danmark udgør en anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i Danmark, og som behandles efter reglerne i § 5, stk. 3. Hvis der foreligger et europæisk erhvervspas, kan der ikke kræves yderligere anmeldelse i løbet af de efterfølgende 18 måneder fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage over afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen. Er der ikke en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til, fastsættes regler efter 1. pkt. af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 2 Praktikophold gennemført i et tredjeland skal tages i betragtning ved behandling af ansøgninger efter stk. 1.

Stk. 3 Det er en betingelse for anerkendelsen af et praktikophold, at praktikopholdet er i overensstemmelse med de danske offentliggjorte retningslinjer herom. Beskikkelsesbekendtgørelsen

Stk. 4 Vedkommende minister kan fastsætte regler om varigheden af den del af praktikopholdet, som kan gennemføres i udlandet. Beskikkelsesbekendtgørelsen

Stk. 2 Med henblik på vurderingen i stk. 1, nr. 3, skal den kompetente myndighed tage hensyn til, hvorvidt erhvervsaktiviteten kan udøves selvstændigt i hjemlandet.

Stk. 3 Beslutning om delvis adgang, jf. stk. 1, kan kun træffes, såfremt samtlige betingelser i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 4 Delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv kan afvises, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn, og hvis det ikke går ud over, hvad der er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at nå det ønskede mål.

Stk. 5 Bestemmelsen, jf. stk. 1-4, finder ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 6 Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om delvis adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets titel, og erhvervsudøveren skal klart angive omfanget af sin erhvervsmæssige aktivitet for tjenestemodtagerne.

Stk. 7 Vedkommende minister kan fastsætte regler om, at hjemlandets erhvervsmæssige titel skal oversættes til dansk.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt Danmark fritages fra forpligtelsen til at indføre en fælles uddannelsesramme eller en fælles uddannelsestest.

Stk. 2 Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om gebyret efter stk. 1, herunder om gebyrets størrelse, betalingstidspunkt m.v.

Stk. 2 På baggrund af oplysningerne indberettet efter stk. 1 kan Uddannelses- og Forskningsministeriet anmode de kompetente myndigheder om uddybende oplysninger til brug for den beretning, som uddannelses- og forskningsministeren skal afgive til Folketinget, jf. § 11 i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., og den rapport, der skal afgives til Europa-Kommissionen efter artikel 60 i anerkendelsesdirektivet.

Stk. 3 De kompetente myndigheder skal løbende indberette oplysninger i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet og løbende indberette ajourførte oplysninger om reglerne og procedurerne for de ansøgninger og anmeldelser, der er nævnt i stk. 1, herunder størrelsen på eventuelle gebyrer, jf. § 12, til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes efter stk. 1-3, og om indberetningernes form.

Stk. 2 Vedkommende minister skal gennemgå nye regler eller regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, og oplyse Uddannelses- og Forskningsministeriet herom.

Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhentning og indberetning af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 2 Den kompetente myndighed i Danmark indhenter på samme måde, jf. stk. 1, oplysninger fra de kompetente myndigheder i de andre medlemslande.

Stk. 2 Har en domstol fundet, at en erhvervsudøver har benyttet forfalsket dokumentation for sine erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til anerkendelsesdirektivet, skal den kompetente myndighed i Danmark senest 3 dage efter domstolens afgørelse underrette de kompetente myndigheder i alle medlemslande om identiteten af denne erhvervsudøver.

Stk. 3 Samtidig med udsendelse af en advarsel efter stk. 1 og 2 underretter den kompetente myndighed i Danmark skriftligt den person, der er nævnt i advarslen, og om, at vedkommende kan klage over udsendelsen af advarslen og anmode om berigtigelse af advarslen.

Stk. 4 De kompetente myndigheder i Danmark kan indsamle underretninger fra kompetente myndigheder i andre medlemslande.

Stk. 5 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel, jf. stk. 1 og 2, herunder om klagebehandlingen, og om anmodning om berigtigelse af udsendte advarsler. Er der ikke en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til, fastsættes regler efter 1. pkt. af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på opfyldelse af direktivet, herunder om rammer og procedurer for anerkendelse samt støttecenter- og koordinatorfunktionen.

Stk. 3 Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om

• 1) prøver og attestation af eksamensbeviser for bygningskonstruktører,

• 2) attestation af arkitekters eksamensbeviser og certifikater og

• 3) dokumentation for arkitekters erhvervserfaring.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.

Stk. 3 Har uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en statslig myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages.

Stk. 2 Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010, ophæves.

Stk. 3 Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af forskrifter udstedt i medfør af denne lov:

• 1) Bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

• 2) Bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

• 3) Bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv.