Kapitel 1 1 Oprettelse af særlige grundskoler
Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver særlige grundskoler for børn og unge omfattet af § 2. Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at tilbuddet omfatter en skolefritidsordning.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de efter stk. 1 oprettede særlige grundskoler.
Kapitel 2 1 Eleverne
Kommunalbestyrelsen kan optage undervisningspligtige børn og unge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, i særlige grundskoler.
Stk. 2 Det er en betingelse for optagelse af elever efter stk. 1, at en særlig grundskole samlet vurderes bedst at sikre
-
1) elevens faglige og alsidige udvikling, herunder socialt, og elevens trivsel i skolens faglige og sociale fællesskaber,
-
2) elevens behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog og
-
3) elevens behov for kendskab til ukrainsk sprog og kultur med henblik på at sikre de bedst mulige forhold ved en hjemrejse til Ukraine.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en ung under 25 år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i undervisningen i en særlig grundskole, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for den unge.
Stk. 4 Indskrivning i en særlig grundskole kan med forældrenes samtykke, jf. § 20, ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen.
Stk. 5 Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Stk. 6 Folkeskolelovens § 38 finder anvendelse ved ansøgning om indskrivning af børn i særlige grundskoler.
Forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 12.
Stk. 2 En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning efter § 2, stk. 1, på en særlig grundskole i den anden kommune.
Kapitel 3 1 Særlige grundskolers struktur og indhold
Særlige grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2 Særlige grundskoler skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk. 3 Undervisningssproget i særlige grundskoler er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse dansk, engelsk eller ukrainsk. Undervisningen skal lede frem mod afholdelse af prøver, jf. § 8, på dansk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevtallet i særlige grundskolers klasser.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf. dog stk. 4.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af undervisningen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens fagkreds bortset fra faget dansk, kan tilrettelægges ved brug af undervisningsmateriale og virtuel undervisning, der stilles til rådighed af de ukrainske undervisningsmyndigheder.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Læseplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, og beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk. 4 I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Stk. 5 Elevernes deltagelse i undervisningen på en folkeskole kan træde i stedet for undervisning i den særlige grundskole.
I særlige grundskoler kan gives
-
1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
-
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v.,
-
3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
-
4) undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.
Stk. 2 Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk. 2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b og regler fastsat i henhold hertil finder tilsvarende anvendelse for elever i særlige grundskoler.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.
Stk. 2 Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.
Stk. 3 Særlige grundskoler kan indgå samarbejder om åben skole med virksomheder, institutioner for ungdomsuddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af de særlige grundskolers formål samt slutmål og delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer herfor.
Undervisningspligtige elever i særlige grundskoler, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Stk. 2 Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for særlige grundskoler og de i stk. 1 nævnte elever.
Eleverne og forældre til umyndige elever skal regelmæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes udbytte af skolegangen.
Stk. 2 Særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører obligatoriske test. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2.-4. pkt., § 13 a, stk. 4 og 5, § 55 b og § 55 c finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test.
Skolelederen påser, at elever, der er optaget i særlige grundskoler, deltager i undervisningen, og kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange en lægeattest.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem særlige grundskoler og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9. klassetrin, og af undervisningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra særlige grundskoler af syge og invaliderede undervisningspligtige elever.
Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem særlige grundskoler og særlige dag- og klubtilbud m.v. i henhold til §§ 32 og 36 i lov om social service af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til kollektiv trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befordringskort til elever videregive oplysninger om elevernes navne, adresser og cpr-numre til private, der administrerer befordringsordninger.
Stk. 5 Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1.
Stk. 6 Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det tilbud, som eleven var henvist til.
Stk. 7 Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring for elever omfattet af § 2, stk. 3, som har længere end 10 km mellem den særlige grundskole og hjemmet.
Kapitel 4 1 Det undervisende personale
Undervisningen varetages af lærere, pædagoger og andet personale, der er ansat i det kommunale skolevæsen. Det undervisende personale skal beherske enten dansk, engelsk eller ukrainsk i skrift og tale.
Stk. 2 Undervisning tilrettelagt som virtuel undervisning efter § 5, stk. 2, kan varetages af personale ansat ved de ukrainske undervisningsmyndigheder enten ved fjernundervisning, jf. § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller under tilstedeværelse af personale omfattet af stk. 1.
Stk. 3 Som led i samarbejder om åben skole, jf. § 7, stk. 3, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, men tilknyttet de pågældende virksomheder, institutioner og foreninger m.v., i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i den særlige grundskoles fag eller fagområder.
Kapitel 5 1 Styrelsen af særlige grundskoler
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for de særlige grundskoler.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer på et møde beslutning om følgende:
-
1) Bevillinger til og økonomiske rammer for særlige grundskoler.
-
2) De særlige grundskolers struktur, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning.
-
3) Antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.
-
4) Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning eller med differentieret indkomstafhængigt tilskud, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3 Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles ledelse. Folkeskolelovens § 24 c finder anvendelse.
Stk. 4 Efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen i et særtilbud i form af et dagtilbud til børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der er oprettet i henhold til dagtilbudsloven, og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en særlig grundskole med eventuel skolefritidsordning og et særtilbud i form af et dagtilbud skal have fælles ledelse, jf. stk. 5-7.
Stk. 5 Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 4 og efter høring af forældrebestyrelsen og det eventuelle forældreråd beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:
-
1) Forældre til børn i særtilbuddet i form af et dagtilbud, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
-
2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
-
3) Medarbejdere ved særtilbuddet i form af et dagtilbud.
-
4) Medarbejdere ved den særlige grundskole.
-
5) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles elever.
Stk. 6 Dagtilbudslovens § 14 finder anvendelse ved valg af repræsentanter for særtilbuddet i form af et dagtilbud til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for den særlige grundskole til den fælles bestyrelse.
Stk. 7 Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der efter denne lov og i dagtilbudsloven er henlagt til forældrebestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for den særlige grundskoles virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for den særlige grundskole. Beslutninger, der alene har betydning for særtilbuddet i form af et dagtilbuds virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet.
Stk. 8 Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2 og § 1, stk. 1.
Ved hver særlig grundskole ansættes en leder, jf. dog § 13, stk. 3-7. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2 Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem den særlige grundskoles ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Stk. 3 Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 4 Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På særlige grundskoler, hvor der er elevråd, jf. § 16, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
Forældre eller værger til umyndige elever i særlige grundskoler kan oprette et forældreråd.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om forældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation.
Ved hver særlige grundskole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Kapitel 6 1 Udgifterne til særlige grundskoler
Stk. 2 De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug.
Stk. 3 Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige elever i særlige grundskoler.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling af elever omfattet af § 2, stk. 3.
Stk. 5 Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for skolefritidsordningen af forældre til umyndige elever, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Vælger forældrene en særlig grundskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 1, stk. 1, 2. pkt., betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest.
Stk. 6 Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder tilsvarende anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.
Stk. 7 Folkeskolelovens § 50 a finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud til skolefritidsordninger i særlige grundskoler.
Stk. 8 Har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9 Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i den særlige grundskole.
Stk. 2 Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, finder regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., anvendelse. Har bopælskommunen ikke særlige grundskoler, betaler bopælskommunen dennes budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse.
Kapitel 7 1 Forskellige bestemmelser
Kommunalbestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 2 Regler fastsat af børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 52 finder tilsvarende anvendelse på særlige grundskoler.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte yderligere regler om de særlige grundskolers tilsyn med eleverne i skoletiden.
Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt.
Stk. 2 Er en af forældremyndighedens indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse den af forældremyndighedens indehavere, der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældremyndighedens indehaveres vegne.
Stk. 3 Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til loven, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om særlige grundskoler, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på de særlige grundskolers resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Særlige grundskoler gennemfører måling af elevernes trivsel efter folkeskolelovens § 56 b, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører trivselsmåling. Folkeskolelovens § 56, stk. 3, og § 56 a finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører trivselsmålinger.
Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. § 14, efter reglerne i folkeskolelovens § 40 a.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2 Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Kapitel 10 1 Ophævelse
Denne lov og § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025.