Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.
Stk. 2 Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8, endvidere betinget af:
-
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
-
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
-
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Stk. 3 Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:
-
1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
-
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
-
3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
-
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 4 B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter 1. pkt. kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 5 Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf. dog stk. 17 og 18. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6 Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.
Stk. 7 Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12.
Stk. 8 For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:
Stk. 9 Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:
-
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.
-
2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.
-
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
-
4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
Stk. 10 B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 11 Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.
Stk. 12 Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 13 Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, jf. stk. 3, når retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.
Stk. 14 Ved opgørelsen efter stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9, medregnes forhold, hvori medlemmet
-
1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller
-
2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.
Stk. 15 Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.
Stk. 16 Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Stk. 17 Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:
-
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,
-
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
-
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,
-
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller
-
5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.
Stk. 18 De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter barnets lov.
Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig virksomhed, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge
Stk. 20 Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 21 For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 22 Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.
Stk. 23 For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.
Stk. 24 Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 kan indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.
Stk. 25 Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.
Stk. 26 Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og 2. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende stykke. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.
Bekendtgørelse om dagpengeperioden § 3, stk. 1 Seniorjobloven § 3, stk. 1 Bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige § 8, stk. 1 Lov om kontantydelse § 2, stk. 6 Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge § 1, stk. 1 Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. § 18, stk. 1