Ved »G-dage« forstås i denne bekendtgørelse dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Én »G-dag« er én ledighedsdag.
Stk. 2 Et medlem af en a-kasse har ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag. Et seniormedlem, jf. lovens § 44 har dog ikke ret til dagpengegodtgørelse.
Stk. 3 En arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, jf. dog stk. 6 til et medlem af en a-kasse, hvis medlemmet
-
1) har været ansat som lønmodtager,
-
2) medlemmet hjemsendes eller har et arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgavebestemt ansættelse, ophør af tidsbestemt ansættelse, vikaransættelse og lignende, og
-
3) hvis medlemmet inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i et omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis et medlems arbejdstid ikke er kontrollabel, beregnes arbejdstiden efter reglerne i lovens § 52.
Stk. 4 Ved arbejdsophør forstås i denne bekendtgørelse, at arbejdsgiver ikke længere har pligt til at betale løn, og medlemmet ikke længere har pligt til at udføre arbejde for arbejdsgiver. Der foreligger også et arbejdsophør, hvis arbejdsgiver og medlem er frigjort fra ansættelsesforholdet i en periode, hvorefter ansættelsesforholdet genoptages.
Stk. 5 Den periode, som beskæftigelsen skal ligge i, jf. stk. 3, nr. 4, forlænges bagud, hvis der i perioden er fravær fx på grund af sygdom, ferie, overenskomstmæssige fridage, søgnehelligdage, konflikt eller deltagelse i kursus som led i ansættelsen.
Stk. 6 En arbejdsgiver skal højst betale for en G-dag 16 gange til det samme medlem i et kalenderår. Heri medregnes betalinger for de gange, hvor arbejdsgiveren kun skal betale for en halv G-dag.
Et medlems G-dage, jf. § 1, stk. 2, er de 2 første ordinære arbejdsdage, efter at medlemmet er fratrådt, hvis medlemmet har været i fuld beskæftigelse på dagen for fratrædelsen. Hvis medlemmet ikke har været i fuld beskæftigelse på denne dag og ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i kalenderugen, er dagen for fratrædelsen 1. ledighedsdag.
En arbejdsgiver skal betale et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for én dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. G-dag til et medlem, som er ledigt i over 4 timer på G-dagen. Hvis medlemmet er ledigt i 4 timer eller derunder på G-dagen, udgør betalingen halvdelen af det nævnte beløb, jf. dog § 4. Beløbet i 2. pkt. afrundes efter de almindelige afrundingsregler.
En arbejdsgiver skal betale for en halv G-dag, hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal en arbejdsgiver betale for en hel og en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 11,4 timer, men ikke over 14,8 timer skal en arbejdsgiver betale for 2 hele G-dage. Når et medlem er hjemsendt, skal en arbejdsgiver dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse.
Stk. 2 En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage, når et medlem er hjemsendt, hvis medlemmet
-
1) er fuldtidsforsikret og i kalenderugen har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid hos arbejdsgiveren, eller
-
2) er deltidsforsikret og i kalenderugen har haft beskæftigelse i 30 timer hos arbejdsgiveren.
En arbejdsgiver skal betale for G-dage, hvis et medlem er omfattet af en arbejdsfordeling. Betalingen udgør et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for én dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. G-dag pr. anmeldt eller godkendt arbejdsfordeling.
En arbejdsgiver skal ikke betale for G-dage til et medlem, når
-
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme arbejdsgiver,
-
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteretten,
-
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
-
4) arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendigt på grund af strejke eller lockout på en anden virksomhed,
-
5) arbejdsophøret skyldes force majeure,
-
6) medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene,
-
7) medlemmet i tilslutning til ansættelsens ophør får sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom eller holder ferie på G-dagene,
-
8) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådighedsløn, eller
-
9) medlemmet har været i beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2 Der skal ikke betales for G-dage til et medlem, som er partsfisker. Ved en partsfisker forstås i denne bekendtgørelse en fisker, der har fået løn med en andel af nettooverskuddet og som
-
1) enten ikke fisker med egne redskaber, og/eller
-
2) ikke er medejer af den kutter, som medlemmet arbejder på.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter, at medlemmet er fratrådt, bede medlemmet om at give en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har haft fuld beskæftigelse, har fået sygedagpenge, får dagpenge under de første 14 dages sygdom eller har holdt ferie på G-dagene.
Stk. 2 Medlemmets ret til betaling for G-dagene falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt herom.
En arbejdsgiver skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling, enten efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter at medlemmet har givet en erklæring på tro og love.
En arbejdsgiver skal oplyse på lønsedlen om betaling for G-dage fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår bliver betalt til medlemmet. Det skal fremgå af lønsedlen, hvor mange gange i kalenderåret arbejdsgiveren har betalt for en G-dag.
Stk. 2 Når et medlem bliver ledigt eller hjemsendt m.v., og der ikke fuldt ud er betalt for G-dagene, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse medlemmet om grunden hertil.
Stk. 3 Arbejdsgiveren kan give oplysningerne på lønsedlen eller på en erklæring, jf. bilaget. Oplysningerne skal gives enten senest en uge efter, at medlemmet er fratrådt, eller senest en uge efter at medlemmet har skullet give en erklæring på tro og love.
Stk. 4 Arbejdsgiveren skal give a-kassen oplysninger til brug for vurderingen af, om der skal betales for G-dage, når a-kassen beder om det.
Et medlem og en arbejdsgiver har ret til at få Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling af G-dage.
Stk. 2 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg orienterer sagens parter og medlemmets a-kasse om, at sagen vil blive behandlet. Herefter vil a-kassen ikke kunne lægge betalingen ud for G-dage efter § 11, jf. dog § 11, stk. 4.
Et medlems a-kasse skal hjælpe medlemmet med at få en arbejdsgiver til at betale for G-dage, hvis
Stk. 2 A-kassen sender herefter en begrundet anmodning til arbejdsgiveren om at betale til medlemmet inden 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og a-kassen fortsat mener, at kravet er berettiget, lægger a-kassen beløbet ud for arbejdsgiveren til medlemmet.
Stk. 3 Samtidig med at a-kassen lægger beløbet ud, sender a-kassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse skal sendes til arbejdsgiveren, medlemmet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og a-kassen.
Stk. 4 Hvis en arbejdsgiver indbringer et tvivlsspørgsmål, jf. § 10, efter at a-kassen har lagt et beløb ud, skal klagen behandles sammen med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af a-kassens indstilling.
Stk. 5 Finder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at medlemmet har ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Har styrelsen ikke fået beløbet til tiden, kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af et gebyr til styrelsen og restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger ved inddrivelsen.
Den part, der ikke får medhold ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af tvivlsspørgsmål, jf. §§ 10 og 11, betaler efterfølgende et gebyr på 200 kr. Gebyret skal betales til beskæftigelsesudvalget inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne.
Stk. 2 Hvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved behandling af et tvivlsspørgsmål efter § 11 finder, at arbejdsgiveren skal betale for G-dage, og betalingen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke sker inden for den i § 11, stk. 5, angivne frist, skal arbejdsgiveren betale et gebyr på 1.000 kr. til styrelsen.
En arbejdsgiver, som enten ikke betaler for G-dage, jf. § 1, eller ikke overholder sin oplysningspligt, jf. § 9, straffes med bøde, jf. §§ 101 og 102 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1292 af 9. november 2016 om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) ophæves.