Ved beregning af antal beskæftigede timer til modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, der ikke har en arbejdstid, der er fastsat til et bestemt antal timer, anvendes en omregningssats.
Stk. 2 Som grundlag for beregningen af antal beskæftigede timer anvendes modtagerens arbejdsindtægt.
Stk. 3 Antal beskæftigede timer opgøres ved at dividere indtægten med omregningsfaktoren og afrundes til nærmeste hele tal.
Stk. 4 Omregningssatsen udgør 247,53 kr. i 2020. Satsen reguleres hvert år den 1. januar i overensstemmelse med de i medfør af § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsatte regler.