Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v.

Stk. 2 Er der indberettet lønindkomst, uden at der foreligger oplysninger om løntimer, som indkomsten vedrører, beregnes et timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 3, stk. 7, i bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3 Kan beskæftigelseskravet ikke opfyldes alene på baggrund af timer med beskæftigelse i perioden, medregnes timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og syge- og barselsdagpenge. Dernæst medregnes timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond samt timer med udbetalt feriegodtgørelse.

Stk. 4 Indkomster og timer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.

Stk. 2 Lønindtægter, jf. § 5, som efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, medregnes til beskæftigelseskravet, og som ikke er indberettet i indkomstregistret, medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det forudsætter, at lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indtægten, og den periode indtægten vedrører.

Stk. 3 Ved medregning af perioder som selvstændig erhvervsdrivende, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, medregnes som udgangspunkt 18½ time pr. uge. Der kan dog medregnes yderligere timer, såfremt timetallet i virksomheden kan dokumenteres af lønmodtageren.

Stk. 2 Til lønindtægt regnes endvidere følgende indkomster, selv om de ikke anses for A-indkomst, jf. stk. 1:

• 1) Løn m.v. til hushjælp og anden medhjælp i privat husholdning.

• 2) Værdi af fri kost og andre naturalydelser, der ydes som vederlag i et tjenesteforhold.

• 3) Løn udbetalt af fremmede stater, af internationale organisationer, herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne, samt af fremmede staters herværende udsendte konsuler.

• 4) Anden B-indkomst, som er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Stk. 3 Værnepligtsløn ved forsvaret og civilforsvaret samt rådighedsvederlag inden for hjemmeværnet er omfattet af de bestemmelser, der er fastsat for lønindtægt.

Stk. 4 Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke efter stk. 1-3 regnes for lønindtægt.

Stk. 5 Indtægt som medarbejdende ægtefælle regnes som selvstændig erhvervsindtægt, medmindre der er tale om en lønaftale efter kildeskattelovens § 25 A.

Stk. 6 Godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelse, udvalg, kommissioner, råd og lignende, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats, regnes til selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2 Lønindkomster og løntimer i en indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.

Stk. 3 Lønindkomster fra den aktuelle arbejdsgiver, jf. § 5, som ikke er indberettet i indkomstregisteret, kan medregnes ved beregningen, hvis lønmodtageren kan fremlægge dokumentation for indkomsten og den periode, indkomsten vedrører.

Stk. 4 Hvis der er indberettet lønindkomst fra aktuelle arbejdsgiver, men der ikke er oplysninger om timer, som indkomsten vedrører, beregnes til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste et timetal på baggrund af indkomsten på samme beregningsmåde som i § 3, stk. 7, i bekendtgørelse om medlemskab, bidragspligt, beregning og indberetning af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5 For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste.

Stk. 6 Kommunen beregner feriegodtgørelse, der efter stk. 1, fratrækkes ved beregningen af timefortjenesten, ved at lægge lønmodtagerens eget bidrag til ATP og indbetaling til fradragsberettiget arbejdsgiveradministreret pensionsordning til den A-indkomst, som lønmodtageren ifølge indkomstregisteret skal betale am-bidrag af, og gange resultatet med 11,11 pct. Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at den feriegodtgørelse, der er lagt til grund for beregningen af timefortjenesten, udgør over 5 pct. mere end feriegodtgørelsen som opgjort af arbejdsgiver.

Stk. 2 Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for ekstra indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Omberegningen sker med udgangspunkt i den pensionsindbetaling, der er aftalt i ansættelseskontrakt eller lignende. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra overenskomsten for det pågældende område.

Stk. 2 Samme beregningsmåde kan anvendes for lønmodtagere, hvis beskæftigelse ved sygdommens indtræden er eller under sygeperioden midlertidigt ville have været afbrudt på grund af produktionsstop som følge af råvaremangel, vejrlig og lignende, såfremt timefortjenesten ikke kan fastslås.

Stk. 3 Hvis antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, anvendes det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste inden for de seneste 13 uger før sygdommens indtræden.

Stk. 4 Til lønmodtagere med ikke på forhånd fastsat arbejdstid beregnes sygedagpenge fra kommunen under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden, som oplyst af arbejdsgiver. En lønmodtager med ikke på forhånd fastsat arbejdstid, der kan dokumentere, at antallet af arbejdstimer i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanligt, har efter anmodning ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra det gennemsnitlige antal arbejdstimer og den gennemsnitlige timefortjeneste i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Kommunen beregner sygedagpengene efter principperne i § 6.

Stk. 2 Til lønmodtagere med ukendt arbejdstid beregnes sygedagpenge fra kommunen under sygefraværet på grundlag af det gennemsnitlige beregnede antal arbejdstimer i de seneste 4 uger før sygdommens indtræden som oplyst af arbejdsgiver. En lønmodtager med ukendt arbejdstid, der kan dokumentere, at indkomsten i 4-ugers perioden ikke kan anses for sædvanlig, har efter anmodning ret til at få beregnet sygedagpengene fra kommunen ud fra indkomsten i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag. Kommunen beregner sygedagpengene efter principperne i § 6.

Stk. 3 For provisionslønnede sælgere foretages beregningen af det timetal, der udbetales sygedagpenge for, dog på grundlag af indkomsten i de seneste 9 måneder før sygdommens indtræden.

Stk. 4 Sygedagpengebeløbet udgør det timebeløb, der er beregnet efter lovens § 50, stk. 1, ganget med det gennemsnitlige antal timer opgjort efter stk. 1-3, jf. dog lovens § 50, stk. 2.

Stk. 2 For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det ugebeløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Stk. 3 Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes sygedagpengene pr. time på grundlag af et særligt timebeløb. Dette fås ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for arbejde på 2. henholdsvis 3. skift. Den derved fremkomne omregningsfaktor ganges med det maksimale timebeløb efter lovens § 50, stk. 1. Når sygedagpengene udbetales af kommunen, beregnes dagpengene dog på grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.

Stk. 4 Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 50, stk. 1.

Stk. 5 Hvis sygdommen indtræder under aftalt arbejdsfordeling, beregnes sygedagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes sygedagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt.

Stk. 2 Til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er delvist arbejdsledige og har et ukendt eller varierende antal arbejdstimer pr. uge, beregnes sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud fra 37 eller 30 timer pr. uge, jf. stk. 1, fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3.

Stk. 3 Hvis medlemmet har været delvist ledig i mindre end 4 uger og har et ukendt eller varierende antal arbejdstimer pr. uge, beregnes sygedagpengene på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge ud fra 37 eller 30 timer pr. uge, jf. stk. 1, fratrukket det gennemsnitlige antal arbejdstimer, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 2 eller 3, i den tid, den pågældende har været ledig.

Stk. 2 Sygedagpenge til personer, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog barselsdagpenge, beregnes ud fra de seneste lønindkomster, jf. dog lovens § 51. For lønmodtagere, der har været ansat i mindre end 8 uger hos den aktuelle arbejdsgiver, oplyser arbejdsgiver dog timeantallet og den aftalte løn til brug for kommunens opgørelse af timefortjeneste.

Stk. 2 Sygedagpenge til en lønmodtager, som ansættes i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes efter principperne i §§ 6, 8 og 9. Det samme gælder for en selvstændig erhvervsdrivende, der får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men som i forhold til beregningen af sygedagpenge anses som lønmodtager.

Stk. 2 Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse. Hvis selvangivelse er indgivet rettidigt, men årsopgørelsen på grundlag heraf endnu ikke foreligger, anvendes årsopgørelsen for det seneste forudgående regnskabsår. Det samme gælder, hvis der er bevilget udsættelse med indsendelse af selvangivelsen.

Stk. 3 Hvis den selvstændige erhvervsdrivende har drevet virksomhed i en kortere periode, således at selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår ikke er indgivet, anvendes i stedet

• 1) den seneste årsopgørelse som lønmodtager, eller

• 2) et revisorattesteret regnskab for virksomheden for et helt år opgjort efter samme principper som årsopgørelsen. Regnskabet skal senest være kommunen i hænde 6 uger efter anmodningen om sygedagpenge.

Stk. 4 Det er en betingelse for retten til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende afleverer dokumentation i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Stk. 5 En selvstændig erhvervsdrivende, der har tilmeldt sig forsikringsordningen efter lovens § 45, er berettiget til mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1, uanset om der kan dokumenteres en arbejdsfortjeneste.

Stk. 2 Som beregningsgrundlag for en medarbejdende ægtefælle, jf. § 23, stk. 1, anvendes årsopgørelsens oplysninger om:

• 1) Indtægt overført til medarbejdende ægtefælle.

• 2) Egne sygedagpenge, barselsdagpenge, kompensation efter barselsudligningsloven og andre indtægter, jf. § 5, stk. 4 og 6.

Stk. 3 Sygedagpenge udbetalt efter § 23, stk. 5, og sygedagpengebeløbet beregnet efter stk. 1 og 2, kan ikke reguleres som følge af senere ændring af arbejdsfortjenesten.

Stk. 4 Ved beregning af sygedagpenge til personer, der ved sygedagpengeperiodens begyndelse modtog godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven, anvendes årsopgørelsen for det senest forudgående regnskabsår eller et revisorattesteret regnskab, jf. § 23, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2 For en selvstændig erhvervsdrivende, der har ret til sygedagpenge efter lovens § 24 a, stk. 6, eller lovens § 24 b, stk. 1, og som har en sygedagpengeforsikring, jf. lovens § 45, udgør sygedagpengene fra første fraværsdag mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i lovens § 50, stk. 1. Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb, hvis indtægten berettiger til det.

Stk. 2 Sygedagpenge til en person, der er omfattet af stk. 1, og som samtidig opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1 eller 4, fordi personen er elev, beregnes ud fra personens løn, dog maksimalt det beløb, der er nævnt i lovens § 50.

Stk. 3 Sygedagpenge til en person, der er omfattet af stk. 1, og som samtidig, med en deltidsansættelse, opfylder beskæftigelseskravet som lønmodtager efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, beregnes dels på grundlag af lønnen og dels på grundlag af uddannelsesgodtgørelsen, så sygedagpengene i alt udbetales med det beløb, der er nævnt i lovens § 50.

Stk. 4 Udbetalingen reguleres efter lovens § 64.

Stk. 2 Der kan endvidere ydes sygedagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet,

• 1) når der højst er 6 timers undervisning pr. uge,

• 2) når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og

• 3) når uddannelsen ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering.

Stk. 3 Sker deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 14 som led i kommunens opfølgningsindsats, jf. sygedagpengelovens §§ 13 a, 13 c og 13 d, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag.

Stk. 2 En person, som ikke har en handlekommune i Danmark efter § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har handlekommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 3-4.

Stk. 3 For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde.

Stk. 4 For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende handlekommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 5 Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted.

Stk. 6 Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. ophæves.