Bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne i lov om social service

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1412 af 5. december 2024

I medfør af § 128 a, stk. 1 og 2, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Anvendelsesområde m.v.
§ 1

Bekendtgørelsen gælder for anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der ikke samtykker til anvendelsen, jf. § 124 a i lov om social service, og personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. § 136 b i lov om social service, når vedkommende selv, dennes fremtidsfuldmægtige eller værge ikke modsætter sig anvendelsen, jf. § 136 e i lov om social service.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor en person samtykker til anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Stk. 3 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for situationsbestemt kamerakig efter § 128 b, stk. 1, i lov om social service.

Tilladte tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger
§ 2

Det er tilladt at anvende følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, såfremt betingelserne i § 124 og § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service er opfyldt:

  • 1) Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner.

  • 2) Teknologier til lydmonitorering.

  • 3) Teknologier til video- og billedmonitorering, som ikke er omfattet af situationsbestemt kamerakig efter § 128 b, stk. 1, i lov om social service.

  • 4) Teknologier til lokalisering og sporing.

Stk. 2 Velfærdsteknologiske løsninger efter stk. 1 skal anvendes på følgende måde

  • 1) som en reaktiv alarm, hvor teknologien ved afsendelse af notifikation, alarm eller anden oplysning gør personalet bekendt med, at der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, § 136 e, stk. 1, i lov om social service, eller

  • 2) som et tidsafgrænset digitalt tilsyn, hvor teknologien efter konkret forespørgsel om adgang til teknologiens oplysninger gør personalet bekendt med, om der er opstået en konkret risiko for personskade, jf. § 128 b, stk. 2, eller en situation, hvor det er nødvendigt at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg, jf. § 136 e, stk. 1, i lov om social service.

§ 3

Teknologier til monitorering af bevægelse og kropslige reaktioner efter § 2, stk. 1, nr. 1, er teknologier, som kan anvendes til at overvåge aktivitet, inaktivitet og bevægelse fra eller skabt af en person og en persons kropslige reaktioner.

Stk. 2 Ved bevægelsesmonitorering må der ikke anvendes video-, billed- og lydteknologier.

§ 4

Teknologier til lydmonitorering efter § 2, stk. 1, nr. 2, er teknologier, som kan anvendes til overvåge lyd fra eller skabt af en person i realtid.

Stk. 2 Teknologier efter stk. 1 må ikke anvendes til tovejskommunikation mellem borger og personale.

Stk. 3 Teknologier efter stk. 1 må ikke anvendes på åbne frekvensbånd.

Stk. 4 Lydmateriale må ikke optages, gemmes eller lagres.

§ 5

Teknologier til video- og billedmonitorering efter § 2, stk. 1, nr. 3, er teknologier, som kan anvendes til at overvåge en person i realtid, og som ikke gengiver en genkendelig videosekvens eller et genkendeligt billede af personen.

Stk. 2 Video- og billedmateriale må ikke optages, gemmes eller lagres.

§ 6

Teknologier til lokalisering og sporing efter § 2, stk. 1, nr. 4, er teknologier, som kan anvendes til at lokalisere og spore personer.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens
§ 7

Anvendelse af teknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens, er tilladt, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Anvendelsen af kunstig intelligens må alene anvendes til de formål og på de betingelser, der fremgår af § 128 b, stk. 2, eller § 136 e, stk. 1, i lov om social service.

  • 2) Kommunalbestyrelsen skal oplyse den person, som teknologien anvendes over for, eller dennes repræsentant, at der anvendes tryghedsskabende velfærdsteknologi, som fungerer helt eller delvist ved brug af kunstig intelligens.

  • 3) Hvis der ved anvendelse af kunstig intelligens i en velfærdsteknologisk løsning forekommer behandling af personoplysninger, skal kommunalbestyrelsen forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service vurdere, om der bør foretages en konsekvensanalyse med henblik på at vurdere og håndtere eventuelle risici, som kan være forbundet med brugen af kunstig intelligens i det enkelte tilfælde.

  • 4) Kommunalbestyrelsen skal forud for deres afgørelse om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 128 b, stk. 2, i lov om social service sikre, at der alene indsamles oplysninger, som er nødvendige i den konkrete situation, såfremt teknologien indsamler information ved brug af kunstig intelligens.

  • 5) Det er ikke tilladt at videregive personoplysninger, som er indsamlet ved brug af kunstig intelligens til andre formål.

Stk. 2 Betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, gælder også for personalet, når de anvender tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 136 e, stk. 1, i lov om social service.

Ikrafttræden
§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 402 af 20. april 2023 om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i relation til afsnit VII i lov om social service ophæves.