Bekendtgørelse om undtagelse af efterregulering af udgifter målrettet indsatsen vedrørende COVID-19 fra udgiftslofterne

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 303 af 22. marts 2024

I medfør af § 12 i budgetloven, jf. lov nr. 547 af 18. juni 2012, fastsættes:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
§ 1

Uanset §§ 9-11 i budgetloven omfatter udgiftslofterne ikke efterregulering af udgifter, som oprindeligt blev undtaget fra udgiftslofterne i henhold til bekendtgørelse nr. 1487 af 9. oktober 2020 om undtagelse af udgifter til håndtering af COVID-19 fra udgiftslofterne, bekendtgørelse nr. 2101 af 18. december 2020 om undtagelse af udgifter til håndtering af COVID-19 fra udgiftslofterne i 2021 og bekendtgørelse nr. 2552 af 20. december 2021 om undtagelse af udgifter til håndtering af økonomiske konsekvenser af COVID-19 fra udgiftslofterne i 2022, herunder udgifter, der afholdes fra følgende konti på finansloven:

  • 1) § 08.32.21. Kompensationsordninger som følge af COVID-19.

  • 2) § 21.11.69. Kompensationsordninger som følge af COVID-19.

  • 3) § 28.52.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19.

  • 4) § 28.53.06. Efterregulering af kompensation til offentlig service operatører som følge af COVID-19.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning fra og med finansåret 2024.

Stk. 3 Følgende bekendtgørelser ophæves:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 1487 af 9. oktober 2020 om undtagelse af udgifter til håndtering af COVID-19 fra udgiftslofterne.

  • 2) Bekendtgørelse nr. 2101 af 18. december 2020 om undtagelse af udgifter til håndtering af COVID-19 fra udgiftslofterne i 2021.

  • 3) Bekendtgørelse nr. 2552 af 20. december 2021 om undtagelse af udgifter til håndtering af økonomiske konsekvenser af COVID-19 fra udgiftslofterne i 2022.

Stk. 4 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på aftalte udgifter vedrørende håndteringen af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 hos mink i forbindelse med det midlertidige forbud mod hold af mink (november 2020). For sådanne udgifter, finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1385 af 4. oktober 2022 om undtagelse af udgifter til håndtering af økonomiske konsekvenser af COVID-19 hos mink fra delloftet for driftsudgifter, anvendelse.