Bilag 12

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Definitioner)

  • Bilag 2 (Balanceskema)

  • Bilag 3 (Resultatopgørelsesskema for livsforsikringsvirksomheder)

  • Bilag 4 (Resultatopgørelsesskema for skadesforsikringsvirksomheder)

  • Bilag 5 (Resultatopgørelsesskema for koncerner)

  • Bilag 6 (Begreber, som anvendes af tværgående pensionskasser)

  • Bilag 7 (Måling af ejendommes dagsværdi)

  • Bilag 8 (Specifikation af oplysningskravene i § 107, stk. 4, 5, og 8, samt i § 108)

  • Bilag 9 (Femoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed)

  • Bilag 10 (Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for virksomheder, der driver skadesforsikringsvirksomhed)

  • Bilag 11 (Specifikation af aktiver og disses afkast)

  • Bilag 12 (Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11)

Regler for udfyldelse af skemaet i bilag 11
Bilag 12
1.
Virksomheden kan sammendrage linjer i skemaet, der kun indeholder ubetydelige beløb, med andre linjer.
2.
Virksomheden skal anføre den samlede værdi af den pågældende aktivgruppe henholdsvis ved regnskabsårets begyndelse og ved regnskabsårets udgang i kolonnerne Primo og Ultimo.
3.
Virksomheden skal anføre det samlede tidsvægtede afkast i pct. med en decimal, der i regnskabsperioden er opnået af den pågældende aktivgruppe, i kolonnen "Afkast i % p.a. før skat". Virksomheden kan principielt beregne det tidsvægtede afkast ved følgende formel:
   
Billede8test
 
hvor rT er periodens samlede tidsvægtede afkast, og rt er afkastene i delperioder, der afgrænses hver gang, der sker en betaling til eller fra porteføljen. Virksomheden kan opgøre det tidsvægtede afkast tilnærmet ud fra afkastet i faste delperioder, f.eks. afkast pr. måned eller en kortere periode. Virksomheden skal oplyse den anvendte metode i tilknytning til skemaet.
4.
Virksomheden skal lade det afkast, der indgår ved beregning af afkastprocenten omfatte såvel resultatført investeringsafkast som relevante afkast indregnet i anden totalindkomst jf. § 88, og virksomheden skal opgøre det før pensionsafkastskat og selskabsskat.
5.
Virksomheden skal som udgangspunkt lade værdien af investeringsforeningsbeviser samt andele i investeringsfællesskaber og afledte finansielle instrumenter indgå i de enkelte linjer efter de underliggende aktivers karakter, jf. dog nedenfor. Investeringsfællesskaber omfatter kommanditselskaber, partnerselskaber og interessentskaber m.v., som er oprettet med det formål at skabe en juridisk ejerform for finansielle investeringer, der foretages i fællesskab med andre investorer.
Virksomheden kan lade værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgå i linje 6, jf. pkt. 7, hvis den enkelte kontrakt er indgået med henblik på at afdække/tilpasse valutakursrisikoen på en portefølje af flere aktivtyper. Virksomheden skal særskilt oplyse det i en note til afkastskemaet, såfremt værdien af valutaafdækningsinstrumenter indgår i linje 6.
6.
Virksomheden skal lade både domicilejendomme og investeringsejendomme indgå i linje 1, jf. bilag 2. Virksomheden skal indregne en beregnet husleje i afkastet for domicilejendomme.
7.
Virksomheden skal lade investeringsaktiver, herunder genforsikringsdepoter, som ikke indgår i en af de foregående linjer, indgå i linje 5. Virksomheden skal endvidere lade aktiver opført under balanceskemaets aktivpost V. Tilgodehavender, i alt, jf. bilag 2, og under aktivpost VI. Andre aktiver, i alt, jf. bilag 2, indgå når det drejer sig om aktiver, der giver et afkast, eksempelvis rentebærende anfordringstilgodehavender. Virksomheden kan lade værdien af valutaafdækningsinstrumenter, jf. pkt. 5, indgå. Virksomheden kan lade investeringsforeningsbeviser indgå i linje 5, hvis det ikke er muligt at kategorisere dem efter de underliggende aktiver. Virksomheden skal underopdele linjen hvis der er undergrupper af aktiver af væsentlig størrelse i linje 5.
8.
Virksomheden skal lade afledte finansielle instrumenter indgå i linje 6, hvis instrumentet er erhvervet med henblik på sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Blandt mulige afledte finansielle instrumenter kan nævnes CMS Floors, swaptioner og renteswaps.