Kapitel 31 1 Endelighed i afvikling og netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer m.v.
En aftale, der er indgået mellem deltagere og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om netting og om, hvorvidt indgåede overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Stk. 2 En aftale som nævnt i stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, et interoperabelt system eller Danmarks Nationalbank efter tidspunktet for konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning, men på den dag, hvor konkursdekret blev afsagt eller rekonstruktionsbehandling blev indledt, hvis systemoperatøren, værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem, det interoperable system eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 166, hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.
Stk. 3 Er en overførselsordre indgået i systemet på den dag, hvor konkursdekret er afsagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen er offentliggjort i Statstidende, påhviler det operatøren af et værdipapirafviklingssystem, et betalingssystem eller et interoperabelt system at godtgøre, at operatøren hverken var eller burde have været vidende om konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.
Stk. 4 En aftale som nævnt i stk. 1 skal for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Finanstilsynet inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen. Vedrører aftalen et registreret betalingssystem omfattet af kapitel 32, skal aftalen for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne være indsendt til Danmarks Nationalbank inden konkursen eller rekonstruktionsbehandlingen.
Afsigelse af konkursdekret eller indledning af rekonstruktionsbehandling mod en deltager er ikke til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på deltagerens afregningskonto, kan anvendes på forretningsdagen, hvor konkursen indtræder eller rekonstruktionsbehandlingen indledes, til at indfri deltagerens forpligtelser til at afvikle overførselsordrer, der er indgået i værdipapirafviklingssystemet, det registrerede betalingssystem eller det interoperable system, jf. § 166, jf. § 163, stk. 2.
Aftaler med udenlandske værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), har samme retsvirkning som aftaler nævnt i § 163, stk. 1.
Stk. 2 Finanstilsynet kan godkende, at en aftale, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der driver et værdipapirafviklingssystem eller betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1.
Et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller tilsvarende virksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, skal have fastsat regler om, hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager i systemet eller af en tredjepart.
Stk. 2 En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system eller af en tredjepart efter det tidspunkt, der er fastsat i systemets regler, jf. stk. 1.
Stk. 3 Indgår et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til forhold som nævnt i stk. 1.
Stk. 4 Hvert af de interoperable systemers regler, jf. stk. 1, berøres ikke af de øvrige interoperable systemers regler, medmindre dette udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler.
Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter § 70, stk. 1, eller § 72, stk. 2, i konkursloven.
Stk. 2 Omstødelse efter stk. 1 kan ske, hvis sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende i henhold til aftale mellem en deltager og et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem, et interoperabelt system, Danmarks Nationalbank eller deltagere i sådanne systemer, eller sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.
Stk. 3 Sikkerhed stillet af en operatør af et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem over for en anden operatør af et tilsvarende system i forbindelse med et interoperabelt system kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af den sikkerhedsmodtagende systemoperatørs kreditorer.
Består sikkerhed stillet i henhold til § 167, stk. 1, af finansielle instrumenter eller et kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og deltageren ikke inden realiseringen har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, et værdipapirafviklingssystem eller et registreret betalingssystem eller over for deltagerne i sådanne systemer.
§§ 167 og 168 gælder tilsvarende for sikkerheder stillet i forbindelse med værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med værdipapirafviklingssystemets eller betalingssystemets regler. Det samme gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2 Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 1, og som er indgået med udenlandske værdipapirafviklingssystemer eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der clearer, afvikler eller driver et betalingssystem i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af §§ 167 og 168.
Positioner, som et clearingmedlem tager på vegne af sine kunder hos en central modpart (CCP), og aktiver tilhørende clearingmedlemmet, som clearingmedlemmet har overdraget til en central modpart (CCP) som sikkerhed for kunders positioner, kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af clearingmedlemmets kreditorer.
Stk. 2 Kundens rettigheder til positioner og aktiver som nævnt i stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens regler, hvis positionen og sikkerhedsstillelsen fremstod som ordinær.
Finanstilsynet anmelder de værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til §§ 163, 167 og 168, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Stk. 2 Finanstilsynet offentliggør, hvilke værdipapirafviklingssystemer og registrerede betalingssystemer eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, som tilsynet efter stk. 1 har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).
Afsiger skifteretten konkursdekret eller indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling for en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller et betalingssystem, som Finanstilsynet har anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet.
Stk. 2 Finanstilsynet videregiver denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de kompetente myndigheder i de andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
En operatør af et værdipapirafviklingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, og enhver ændring heri.
Erklæres en deltager i et værdipapirafviklingssystem eller i et registreret betalingssystem eller i tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet.
Stk. 2 Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i medfør af artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling som defineret i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, jf. § 164, stk. 1, og § 169, stk. 1.
Stk. 3 Erklæres en dansk deltager i et udenlandsk værdipapirafviklingssystem eller i et betalingssystem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling eller anden form for insolvensbehandling, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, og som ikke er omfattet af en godkendelse i henhold til § 164, stk. 2, eller § 169, stk. 2, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er undergivet, hvis Finanstilsynet har godkendt aftalen mellem deltageren og systemet.
Følgende har adgang til at cleare og afvikle transaktioner på vegne af tredjemand:
-
1) Fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
-
2) Kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke udøver værdipapirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydelser her i landet, jf. §§ 30 og 31 i lov om finansiel virksomhed.
-
3) Investeringsforvaltningsselskaber.
-
4) Forvaltere af alternative investeringsfonde.
-
5) Danmarks Nationalbank.
-
6) Centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
-
7) Moderniseringsstyrelsen.
Kapitel 32 1 Registrerede betalingssystemer
Deltagere i et registreret betalingssystem skal være en af følgende:
-
1) Kreditinstitutter.
-
2) Investeringsselskaber.
-
3) Offentlige myndigheder.
-
4) Indirekte deltagere, jf. § 3, nr. 24.
-
5) Juridiske personer, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.
Et betalingssystem, der er undergivet dansk ret, og hvor mindst en deltager har sit hovedsæde i Danmark, kan registreres af Finanstilsynet. Registrering har den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til § 163, stk. 1, jf. dog § 163, stk. 4, samt §§ 167 og 168.
Stk. 2 Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæssige hensyn i øvrigt tilsiger dette.
Stk. 3 Udøver et udenlandsk betalingssystem virksomhed i Danmark, kan Finanstilsynet, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kræve, at det udenlandske betalingssystem skal etablere en virksomhed med hjemsted i Danmark og udøve sin virksomhed under dansk ret, jf. § 178, stk. 1, nr. 1, hvorefter det kan registreres efter stk. 1, 1. pkt.
Registrering af et betalingssystem er betinget af, at de for systemet og deltagerne gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om,
-
1) at systemet er reguleret af dansk ret,
-
2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,
-
3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,
-
4) på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,
-
5) hvorvidt clearing sker ved netting for hver transaktion for sig eller ved en kombination heraf,
-
6) hvilke krav systemet stiller til sikkerheder og sikkerhedsstillelse med henblik på at sikre afviklingen i systemet,
-
7) de i § 166 nævnte krav til systemers regler om netting og overførselsordrer og
-
8) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut.
Stk. 2 Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem påbud om at ændre regler og tilslutningsaftaler fastsat efter stk. 1.
Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte krav til et registreret betalingssystems kapitalgrundlag og stille krav om, at det udfærdiger en genopretningsplan, der er tilstrækkelig til at sikre kontinuiteten i dets kritiske operationer.
Et registreret betalingssystem skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, og enhver ændring heri.
Beføjelser efter §§ 176-179 udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning, jf. § 212, stk. 3.
Kapitel 32 a It-drift af et detailbetalingssystem
It-drift af et detailbetalingssystem, der opfylder betingelserne i § 177, stk. 2, må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt it-operatøren tilladelse hertil.
Stk. 2 Tilladelse efter stk. 1 meddeles, når
-
1) it-operatøren har etableret en virksomhed med hjemsted i Danmark,
-
2) medlemmer af ansøgerens bestyrelse og direktion eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i §§ 180 e og 180 f og
-
3) ansøgeren opfylder kravene i §§ 180 c-180 i.
Stk. 3 En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ansøgeren på tidspunktet for tilladelsen opfylder kravene i §§ 180 c-180 i, herunder en driftsplan for it-driften af detailbetalingssystemet, en organisationsplan, forretningsgange for it-driften af detailbetalingssystemet, politikker for it-sikkerhed og -risikostyring og beredskabs- og forretningskontinuitetsplaner. Påtænker en virksomhed at outsource væsentlige processer, tjenesteydelser eller aktiviteter, skal ansøgningen også indeholde en outsourcingpolitik.
Stk. 4 Tilladelse eller afslag på tilladelse skal meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsynet skal uanset 1. pkt. træffe afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
Stk. 5 Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion, finder stk. 2, nr. 1, og stk. 3 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse efter § 180 a, når
-
1) it-operatøren udtrykkeligt giver afkald på at gøre brug af tilladelsen,
-
2) it-driften af detailbetalingssystemet ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at tilladelsen er meddelt,
-
3) it-driften af detailbetalingssystemet ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
-
4) it-operatøren har opnået tilladelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis,
-
5) it-operatøren ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt,
-
6) der er rejst tiltale mod indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 3, eller
-
7) it-operatøren groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf eller påbud i henhold til kapitel 37.
Stk. 2 Inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 5, på baggrund af manglende opfyldelse af kravene i § 180 e, stk. 1, nr. 2-5, eller § 180 f og inddragelse af tilladelse i henhold til stk. 1, nr. 6, kan af indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, senest 4 uger efter at inddragelse af tilladelse er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
Bestyrelsen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af it-operatøren. Bestyrelsen skal herunder vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i forbindelse med it-driften af detailbetalingssystemet på en betryggende måde og i overensstemmelse med it-operatørens forpligtelser i medfør af § 180 g.
Stk. 2 Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Stk. 3 Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som enkeltmandsvirksomhed, skal indehaveren sikre en effektiv og forsvarlig ledelse af it-operatøren.
Bestyrelsen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå it-operatørens aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. dog stk. 3.
Stk. 2 Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan.
Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke for it-operatører af detailbetalingssystemer, der er enkeltmandsvirksomheder.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed,
-
1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
-
2) skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,
-
3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,
-
4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og
-
5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 2 Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med indtræden i virksomhedens ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. En it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1 i forbindelse med ansøgning om tilladelse, jf. § 180 a, og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en it-operatør af et detailbetalingssystem eller indehaveren af en it-operatør af et detailbetalingssystem, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen i den pågældende it-operatør.
Stk. 2 Drives en it-operatør af et detailbetalingssystem som en juridisk person uden en bestyrelse eller en direktion, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige.
En it-operatør af et detailbetalingssystem er ansvarlig for, at it-driften af det pågældende detailbetalingssystem udføres på en betryggende måde.
Stk. 2 En it-operatør af et detailbetalingssystem skal
-
1) kunne styre de risici, som it-driften af detailbetalingssystemet indebærer, herunder kunne påvise alle væsentlige risici, og indføre effektive foranstaltninger til at modvirke disse risici og
-
2) have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 3 Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en it-operatør af et detailbetalingssystem, der ikke er udpeget som operatør af finansiel digital infrastruktur, jf. § 333, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal træffe for at have betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området, jf. stk. 2, nr. 2. Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om intern it-revision og om systemrevisionens gennemførelse for en it-operatør af et detailbetalingssystem, der ikke er udpeget som operatør af finansiel digital infrastruktur, jf. § 333, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler m.fl.
Kapitel 33 1 Risikoafdækning
Yder en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler eller betalinger i værdipapircentralen (CSD’en), kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i værdipapircentralen (CSD’en), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.
Stk. 2 Yder et registreret betalingssystem eller en deltager i et registreret betalingssystem lån til en deltager eller en indirekte deltager i systemet i forbindelse med afviklingen af betalinger i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet.
Stk. 3 Yder en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank, lån til en deltager eller en indirekte deltager i forbindelse med afviklingen i systemet, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Dette gælder også, hvor sikkerhedsstillelse sker over for Danmarks Nationalbank til sikkerhed for kredit, som skal være betalt tilbage ved afslutningen af Danmarks Nationalbanks pengepolitiske døgn.
Stk. 4 Stk. 3 gælder tilsvarende for lån mellem deltagere og lån mellem deltagere og indirekte deltagere i en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, som drives af Danmarks Nationalbank.
Stk. 5 Stk. 3 gælder tilsvarende for en værdipapircentral (CSD) eller et betalingssystem, der er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), jf. § 171, og som afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.
Ydes der lån i forbindelse med afvikling af værdipapirhandler og betalinger i systemer, hvor långivningen ikke er omfattet af § 181, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntageren udpegede depoter i en værdipapircentral (CSD), kan tjene til sikkerhed for indfrielsen af lånet. Det er en betingelse for Finanstilsynets godkendelse, at aftalen om sikkerhedsstillelse er undergivet dansk ret.
Stk. 2 Er en aftale som nævnt i § 181 og stk. 1 registreret i en værdipapircentral (CSD), og ydes der lån til brug for afvikling, kan der over for værdipapircentralen (CSD’en) med henblik på registrering i tilknytning til afviklingen anmeldes sikkerhedsstillelse i de pågældende fondsaktiver, jf. § 181 og stk. 1. Alene ved en sådan registrering opnås beskyttelse mod retsforfølgning og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.
Stk. 3 Har en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) betalt for en andens erhvervelse af fondsaktiver, som afvikles gennem en værdipapircentral (CSD), kan der i værdipapircentralen (CSD’en) til sikkerhed for betalerens krav mod erhververen registreres sikkerhed i den del af de erhvervede fondsaktiver, som samtidig registreres på erhververens konto i værdipapircentralen (CSD’en), og som ikke efter aftale med betaleren er videreoverdraget ved salg, der afvikles på samme tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af sikkerheden opnås beskyttelse mod retsforfølgning og godtroende aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 34.
Stk. 4 Erhvervsministeren fastsætter regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse skal fastholde anmeldt sikkerhed som nævnt i stk. 1-3. Registrering af sikkerheden slettes uden meddelelse, hvis retten hertil ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral (CSD) kan i særlige tilfælde udskyde den fastsatte frist.
Fondsaktiver, hvori der er registreret sikkerhed i henhold til § 182, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handelen er indgået mellem et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde og et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af en frist, der er fastsat af erhvervsministeren i medfør af § 182, stk. 4, hvis låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Fristen kan fraviges efter aftale mellem parterne, hvis sikkerheden er registreret i henhold til § 182, stk. 2 eller 3.
Stk. 2 Finansielle instrumenter, der er stillet til sikkerhed over for en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) til opfyldelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og der foreligger en misligholdelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse.
Kapitel 34 1 Registrering af rettigheder over fondsaktiver i en værdipapircentral (CSD)
Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral (CSD) for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om fondsaktiverne, og retsforfølgning.
Stk. 2 En aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en ikkeregistreret ret, skal selv være registreret, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro ved anmeldelsen af rettigheden til det kontoførende institut.
Stk. 3 Registreringens retsvirkninger regnes fra tidspunktet for endelig registrering i værdipapircentralen (CSD’en).
Stk. 4 Har en værdipapircentral (CSD) outsourcet hele eller dele af afviklingen til en offentlig enhed, jf. artikel 30, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2014/909 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler, regnes retsvirkningstidspunktet fra tidspunktet for registrering hos den enhed, der er outsourcet til.
Stk. 5 Et kontoførende institut skal straks indrapportere modtagne anmeldelser til registrering i en værdipapircentral (CSD).
Stk. 6 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om:
-
1) Grundlaget for og fremgangsmåden ved registrering.
-
2) Registrering af begrænsede rettigheder over fondsaktiver.
-
3) Meddelelser om registrering.
-
4) Udfærdigelse af kontoudskrifter.
-
5) Kontoudskriftens indhold.
Et kontoførende institut skal foretage indrapportering til foreløbig registrering, hvis det kontoførende institut er i tvivl om faktiske eller retlige forhold af betydning for registreringen eller nogen gør gældende over for det kontoførende institut, at den påtænkte registrering vil krænke dennes rettigheder. Værdipapircentralen (CSD’en) træffer beslutning om, hvordan den endelige registrering kan ske.
Når registreringen af en aftale om rettigheder over fondsaktiver er endeligt gennemført i en værdipapircentral (CSD), kan en godtroende erhverver ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Den indsigelse, at et dokument er falsk eller forfalsket, at dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen var umyndig ved udstedelsen, bevares over for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale.
Endelig registrering i en værdipapircentral (CSD) er uanset § 15 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt for fondsaktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve.
Adkomsten til et fondsaktiv kan af sælgeren, når denne er et kontoførende institut, gøres betinget af købesummens betaling inden en fastsat frist. Betalingsforbeholdet bortfalder, hvis sælgeren ikke gør sit forbehold gældende inden fristens udløb.
Stk. 2 Fører kontohaver kontoen på vegne af en eller flere ejere, skal dette registreres på kontoen.
Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte frist.
En værdipapircentral (CSD) kan slette registreringen af rettigheder, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2 Er der på en konto i en værdipapircentral (CSD) registreret rettigheder, der må antages at have mistet deres betydning, eller rettigheder, som er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er ophørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke findes nogen berettiget, kan den pågældende værdipapircentral (CSD) indkalde mulige indehavere af de pågældende rettigheder. Indkaldelse sker ved bekendtgørelse i Statstidende med et varsel på 3 måneder. Endvidere skal den eller de, der i registeret er angivet som berettiget, underrettes særskilt. Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal værdipapircentralen (CSD’en) slette registreringen af rettigheden.
Stk. 3 Erhvervsministeren kan fastsætte regler til gennemførelse af stk. 2.
Kapitel 35 1 Tilslutning til en værdipapircentral (CSD)
Følgende kan tilsluttes en værdipapircentral (CSD) som kontoførende institut:
-
1) Virksomheder, der har tilladelse som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab.
-
2) Virksomheder, der har tilladelse som realkreditinstitut, for så vidt disse virksomheder har tilladelse efter § 13, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde.
-
3) Virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, jf. nr. 1 og 2, og som har til formål at forvalte finansielle instrumenter.
-
4) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
-
5) Moderniseringsstyrelsen.
-
6) Værdipapircentraler (CSD’er).
-
7) Centrale modparter (CCP’er).
-
8) Danmarks Nationalbank.
-
9) Centralbanker i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2 En værdipapircentral (CSD) kan foretage indrapportering til registrering i den pågældende værdipapircentral (CSD).
Et administrationsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD).
Stk. 2 Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial, jf. § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller yder tjenesteydelser, jf. § 33 i lov om finansiel virksomhed, kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD). Det samme gælder for investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller yder tjenesteydelser, jf. §§ 42 og 43 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Stk. 3 Kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattet af stk. 2, der ikke udøver værdipapirhandel her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser, kan efter at have indhentet Finanstilsynets tilladelse indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD).
Kontoførende institutter skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD) som betingelse for at opnå adgang til at foretage indrapportering til registrering i den pågældende værdipapircentral (CSD).
Stk. 2 En tilslutningsaftale efter stk. 1 skal fastsætte, at det kontoførende institut er forpligtet til at iagttage artikel 29 og 36 og artikel 37, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2014/909 (EU) af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
En tilslutningsaftale, jf. § 192, ophører med omgående virkning, i tilfælde af at et kontoførende institut erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling el.lign.
Stk. 2 Ophører en tilslutningsaftale, overtager værdipapircentralen (CSD’en) indrapporteringen til registrering på de berørte konti i en periode på højst 4 måneder, hvorefter de pågældende registreringer overføres til en konto hos et andet kontoførende institut.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et kontoførende institut, der er omfattet af § 190, stk. 1, nr. 1-6, eller § 191, ikke kan foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral (CSD), hvis det kontoførende institut groft tilsidesætter sine forpligtelser eller påbud meddelt efter denne lov.
En offentlig fond, et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal have adgang til at indhente oplysninger om egne konti direkte i en værdipapircentral (CSD), at overføre meddelelser om salg gennem værdipapircentralen (CSD’en) til de kontoførende institutter og at foretage anmeldelser om registrering på egne konti direkte til en værdipapircentral (CSD).
Stk. 2 En offentlig fond, et forsikringsselskab eller en pensionskasse skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral (CSD) for at opnå adgang til værdipapircentralen (CSD’en), jf. stk. 1.
Kapitel 36 1 Aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning m.v.
Følgende kan være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse:
-
1) En offentlig myndighed, bortset fra offentligt garanterede virksomheder, medmindre disse falder ind under nr. 2-6, herunder:
-
a) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for eller medvirker ved forvaltningen af offentlig gæld.
-
b) Offentlige myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er bemyndiget til at føre konti for kunder.
-
-
2) En centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank, Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank.
-
3) En finansiel institution, som er underlagt tilsyn, herunder:
-
a) Et kreditinstitut som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
b) Et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/65/EU af 15. maj 2015 om markeder for finansielle instrumenter.
-
c) Et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
d) Et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring.
-
e) UCITS med tilladelse efter artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter).
-
f) Et investeringsforvaltningsselskab.
-
g) En forvalter af alternative investeringsfonde.
-
-
4) En central modpart (CCP), et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, litra c-e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer eller lignende institutioner reguleret efter national lov, som handler på markedet for futures, optioner og afledte finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er omfattet af nævnte direktiv.
-
5) En juridisk person, som handler i sin egenskab af formueforvalter eller befuldmægtiget på vegne af en eller flere personer, herunder indehavere af obligationer eller andre former for gældsbreve, eller for myndigheder og virksomheder som defineret i nr. 1-4.
-
6) En juridisk person, der ikke er omfattet af nr. 1-5, herunder ikkeregistrerede virksomheder og interessentskaber samt enkeltmandsvirksomheder.
Stk. 2 Detailkunder som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter kan ikke være part i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret.
Sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan kun bestå af penge, der er krediteret en konto, og finansielle instrumenter omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. dog § 197, stk. 2 og 3.
Stk. 2 Er begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse omfattet af § 196, stk. 1, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.
Stk. 3 Indlån, der ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning, kan hverken anvendes som sikkerhed i henhold til en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller gøres til genstand for slutafregning.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse skal for at være omfattet af reglerne i dette kapitel være skriftlig eller udformet på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Stk. 2 Det skal fremgå af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, hvilke af parternes eller tredjemands eksisterende eller fremtidige, faktiske, betingede eller potentielle finansielle forpligtelser aftalen omfatter.
Når finansiel sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste over samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Stk. 2 Sikkerhedshaverens modtagelse af en liste som nævnt i stk. 1 er uanset § 31 i lov om gældsbreve den relevante sikringsakt ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af gældsfordringer. Hvis sikkerhedsstilleren har overdraget gældsfordringerne til flere aftaleerhververe, skal sikkerhedshaver være i god tro over for andre aftaleerhververe på tidspunktet for listens modtagelse.
Stk. 3 Er sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver nærtstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, gælder stk. 2 ikke. Bliver sikkerhedshaver nærtstående til sikkerhedsstiller, gælder stk. 2 ikke for sikkerhed stillet efter dette tidspunkt.
I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhedsstillelse kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv.
Stk. 2 Giver debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
Realisation eller værdiansættelse af sikkerheder eller gældsfordringer, der modregnes eller tilegnes, skal ske på forretningsmæssigt rimelige vilkår.
Substituerer sikkerhedsstiller efter aftale med sikkerhedshaver en stillet sikkerhed med en anden sikkerhed, og sker dette, senest samtidig med at sikkerhedsstiller igen fik rådighed over den substituerede sikkerhed, kan der kun ske omstødelse af den substituerede sikkerhed, hvis den oprindeligt stillede sikkerhed var omstødelig.
Stk. 2 Sikkerhed, der er stillet for ændringer i værdien af sikkerheder eller fordringer, som er indtrådt efter aftalens indgåelse og skyldes markedsbetingede forhold, kan ikke omstødes efter §§ 70 eller 72 i konkursloven, hvis den stillede sikkerhed er stillet uden unødigt ophold, efter at kravet på sikkerhed kunne gøres gældende. Omstødelse under betingelser som nævnt i § 72 i konkurslovens kan dog ske, hvis sikkerhedsstillelsen ikke fremstod som ordinær.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse kan indeholde en bestemmelse om, at sikkerhedshaver straks kan realisere sikkerheden, når der opstår en fyldestgørelsesgrund. Straksrealisation kan med forbehold for vilkårene i aftalen ske
-
1) uden forudgående godkendelse fra offentlige myndigheder eller andre,
-
2) uden forudgående meddelelse til sikkerhedsstiller og
-
3) uden anvendelse af en særlig fremgangsmåde.
Stk. 2 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i de sikrede forpligtelser.
Stk. 3 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af penge, der er krediteret en konto, sker realisation, ved at sikkerhedens værdi modregnes i eller anvendes til at indfri de sikrede forpligtelser.
Stk. 4 Ved finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning sker realisation ved salg af sikkerheden. Fremgår det af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, kan realisation ske, ved at sikkerhedshaver tilegner sig sikkerhederne, hvis der i aftalen er fastsat principper for værdiansættelsen af sikkerhederne, jf. dog § 201.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning kan indeholde en bestemmelse om brugsret, hvorefter sikkerhedshaver kan overdrage de modtagne sikkerheder eller nogle af disse til tredjemand til eje eller sikkerhed.
Stk. 2 Har sikkerhedshaver udnyttet en brugsret efter stk. 1, skal sikkerhedshaver tilbagelevere en tilsvarende sikkerhed senest på det tidspunkt, hvor den eller de sikrede fordringer forfalder. Den tilbageleverede sikkerhed anses i henhold til aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse for stillet på samme tidspunkt som den oprindelige sikkerhed.
Stk. 3 Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan alene omstødes, hvis betingelserne i konkurslovens § 74 er opfyldt.
Stk. 4 Tilbagelevering i henhold til stk. 2 kan undlades, i det omfang sikkerhedens værdi i overensstemmelse med vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse modregnes i de sikrede finansielle forpligtelser eller gøres til genstand for slutafregning. Fordringen på tilbagelevering anses i sådanne tilfælde for opstået på det tidspunkt, hvor den oprindelige sikkerhed blev stillet.
Stk. 5 Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.
En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse til eje har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i overensstemmelse med de aftalte vilkår.
Stk. 2 Opstår der en fyldestgørelsesgrund, inden sikkerhedshaver har opfyldt en eventuel forpligtelse til at overdrage tilsvarende sikkerhed, kan forpligtelsen gøres til genstand for netting ved slutafregning, hvis dette fremgår af aftalen.
En aftale kan med retsvirkning for tredjemand, jf. dog §§ 207 og 208, indeholde en bestemmelse om, at de af aftalen omfattede finansielle forpligtelser, jf. § 5, nr. 2, skal nettes ved slutafregning, hvis der opstår en fyldestgørelsesgrund, jf. § 5, nr. 6.
Stk. 2 Det kan med retsvirkning for boet og kreditorerne aftales, at slutafregning først skal ske, når den ikkemisligholdende part giver meddelelse herom til den misligholdende part, efter der er indtrådt en fyldestgørelsesgrund. I tilfælde, hvor den misligholdende part tages under insolvensbehandling, kan denne part dog kræve, at slutafregningen gennemføres således, at parterne stilles, som om slutafregning var sket uden unødigt ophold efter det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part blev undergivet insolvensbehandling.
Stk. 3 § 197, stk. 3, og §§ 198 og 201 gælder tilsvarende for en aftale om slutafregning, der ikke er en del af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse.
Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, som gennemføres, efter at den misligholdende part er taget under rekonstruktionsbehandling, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven.
Stk. 2 Slutafregning, som gennemføres, efter at den misligholdende part er erklæret konkurs, kan omfatte finansielle forpligtelser, der er opstået før det tidspunkt, hvor den ikkemisligholdende part kendte eller burde kende de omstændigheder, der etablerede fristdagen, jf. § 1 i konkursloven. Finansielle forpligtelser opstået efter udløbet af det døgn, hvor konkursen blev bekendtgjort i Statstidende, kan dog ikke indgå i en slutafregning.
En finansiel forpligtelse, der er omfattet af § 42, stk. 3 og 4, i konkursloven, kan indgå i en slutafregning, medmindre den ikkemisligholdende part vidste eller burde vide, at den misligholdende part var insolvent, da fordringen på denne blev erhvervet eller opstod.
Stk. 2 Slutafregning, jf. § 206, stk. 1, kan alene omstødes efter § 69 i konkursloven, hvis slutafregningen omfattede fordringer, som ikke kunne have indgået i en aftalt slutafregning i tilfælde af konkurs, jf. stk. 1 og § 207, stk. 2.
Er et finansielt instrument registreret på en konto hos en værdipapircentral (CSD) eller et kontoførende institut, afgøres spørgsmål vedrørende instrumentet, jf. stk. 2, efter lovgivningen i det land, hvor kontoen føres, bortset fra lovvalgsregler.
Stk. 2 Følgende spørgsmål afgøres efter den i stk. 1 nævnte lovgivning:
-
1) Den retlige beskaffenhed af sikkerhed i finansielle instrumenter og de tingsretlige virkninger, der knytter sig dertil.
-
2) Kravene til sikring af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse mod tredjemand og kravene til, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for, at en sådan aftale kan gøres gældende over for tredjemand.
-
3) Hvorvidt en persons adkomst til eller rettighed i en sikkerhed i finansielle instrumenter må vige for eller efterstilles en konkurrerende adkomst eller rettighed, herunder om der foreligger ekstinktiv erhvervelse.
-
4) Hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at realisere en sikkerhed i form af finansielle instrumenter, når der er opstået en fyldestgørelsesgrund.