Kapitel 1 1 Lovens område
Kapitel 2 1 Medie- og journalisthøjskolens formål og opgaver
Højskolen har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor.
Højskolen skal inden for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, dække behovet i hele landet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at højskolen for en eller flere af de nævnte uddannelser kun skal dække behovet i nærmere bestemte dele af landet.
Stk. 3 Højskolen skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer.
Højskolen skal inden for sine områder, jf. § 3, udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod.
Stk. 2 Højskolen skal samarbejde med professionshøjskolerne. Den skal endvidere samarbejde med universiteterne og andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som højskolens uddannelser retter sig imod.
Højskolen skal have et system til behandling af sager om merit- og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Højskolens behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af højskolens vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.
Højskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitet og resultater og informere nærmere herom.
Højskolen kan efter aftale med institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2 For højskolens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 25 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Kapitel 2 a Udbud i udlandet
Højskolen kan som særskilt indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde uddannelser i udlandet inden for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag. Uddannelses- og forskningsministeren kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.
Kapitel 3 1 Vedtægt
Højskolens forhold reguleres i en vedtægt, der skal indeholde nærmere bestemmelser om bl.a. højskolens uddannelsesformål og fagområder, bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode og højskolens organisation.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren godkender vedtægten.
Bestyrelsen består af en formand, der er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren, og af mindst 9 og op til 14 stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelsen sammensættes af medlemmer, som med deres erfaring med og faglige indsigt i medieproduktion og journalistik og arbejdsmarkedets behov for personer med uddannelser inden for medieområdet og journalistik skal kunne bidrage til at fremme højskolens strategiske virke og faglige mål inden for uddannelsesområderne. Medlemmerne skal tillige repræsentere det faglige, have erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende.
Stk. 2 2 medlemmer vælges af og blandt de studerende.
Stk. 3 2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne. De af medarbejderne valgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4 Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
-
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til højskolen.
-
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til højskolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til højskolen.
-
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
-
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1.
Stk. 5 Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 4, nr. 1-4 ikke anvendelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af højskolen.
Stk. 2 Bestyrelsen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.
Stk. 3 Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor højskolens organisatoriske opbygning, således at højskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2 og vedtægten, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 17, stk. 2, og § 18.
Stk. 4 Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som højskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger.
Stk. 5 Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.
Stk. 6 Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.
Stk. 7 Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere højskolen med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse og faglige hovedområder, fakulteter el.lign.
Stk. 2 Bestyrelsen kan bestemme, at ledelsen af kompetencecenteret efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en centerdirektør, og at et fagligt hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan el.lign.
Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for højskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.
Stk. 2 Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, at
-
1) bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, eller
-
2) bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i professionshøjskolens vedtægt.
Stk. 3 Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer højskolens videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i højskolens vedtægt.
Bestyrelsen skal forvalte højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for højskolens formål.
Stk. 2 Højskolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3 Højskolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
-
1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
-
3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
-
4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4 Bestyrelsen kan uanset stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som højskolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis højskolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.
Højskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf. dog § 44. Højskolens rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i højskolen, der er nedsat af bestyrelsen.
Stk. 2 Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger personalet, jf. dog § 12, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 3 Rektor underskriver regnskabet.
Stk. 4 Rektor har over for bestyrelsen ansvar for
-
1) den faglige ledelse af uddannelserne,
-
2) at uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne og de givne bevillinger,
-
3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
-
4) højskolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Stk. 5 Rektor tegner højskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor bestemme, at der for hvert af de faglige hovedområder, fakulteter el.lign., inden for hvilke højskolen er organiseret, jf. § 13, nedsættes et uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og den faglige områdechef eller dekan el.lign. om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget indstiller studieordninger til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 2 Uddannelsesudvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.
Stk. 3 2 medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved højskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4 2 medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområder.
De studerende har ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som højskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.
Kapitel 4 1 Tilskud, lån, vilkår m.v.
Højskolen skal i sit virke være uafhængig, og højskolens midler må alene komme højskolens formål til gode.
Højskolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et, jf. dog stk. 2. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Højskolen kan opspare tilskud til anvendelse til formål i følgende finansår.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af højskolen.
Stk. 2 Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge højskolen mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge højskolen for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomhed.
Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af højskolens udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer højskolen for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolen afholder ved køb af varer og tjenesteyelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til højskolen.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud til medie og journalisthøjskolen, hvis denne efter uddannelses- og forskningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud er betinget af, at højskolen følger uddannelses- og forskningsministerens krav til omlægning af højskolens aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en indsatsaftale.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende højskolen skal opkræve deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag for deltagerbetaling m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om højskolens budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til højskolen. Ministeren fastsætter regler om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan ved ydelse af tilskud til højskolen stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for højskolen end sædvanlige markedsvilkår.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Højskolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for højskolens ansatte.
Stk. 2 Tjenestemandslovens § 21, stk. 4, gælder for medlemmer af højskolens bestyrelse.
Hvis højskolen ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 30, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller uddannelses- og forskningsministerens påbud, kan uddannelses- og forskningsministeren midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud til højskolen eller lade tilskud bortfalde, hvis der er indgivet konkursbegæring mod højskolen, hvis højskolen standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at højskolens virksomhed må indstilles.
Stk. 2 Uddannelses- og Forskningsministeriet kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive lagt sammen, godkende sammenlægning af medie- og journalisthøjskolen med forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Stk. 2 Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at forskningsinstitutionens eller den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at medie- og journalisthøjskolen ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Spaltning sker, ved at dele af medie- og journalisthøjskolens rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående institutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Stk. 4 Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.
Stk. 5 Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.
Kapitel 5 1 Kapitalforvaltning, regnskab og revision
Højskolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 2 Højskolens regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Uddannelses- og Forskningsministeriet og rigsrevior om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor. Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og Den frie Lærerskole i Ollerup
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de regler om intern revision, der er fastsat i medfør af stk. 2, 2. pkt., eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om højskolens regnskabsføring. Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og Den frie Lærerskole i Ollerup
Stk. 5 Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan uddannelses- og forskningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist at udpege en anden revisor.
Stk. 6 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af højskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. Bekendtgørelse om regnskab, revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og Den frie Lærerskole i Ollerup
Højskolen skal efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 21, stk. 2.
Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som højskolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Kapitel 6 1 Ophør
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter høring af højskolens bestyrelse beslutte at nedlægge højskolen, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller hvis der ikke længere er behov for højskolen.
Formue hidrørende fra højskolen tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til højskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Stk. 2 Hvis der indgår nettoformue fra Den Grafiske Højskole, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af højskolens nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.
Stk. 3 Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til Danmarks Journalisthøjskole eller Den Grafiske Højskole efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægning af de to institutioner, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.
Stk. 4 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.
Kapitel 7 1 Tilsyn og kvalitetssikring
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med højskolen og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.
Stk. 2 Hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at højskolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 14, stk. 2 og 3, og § 31.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at kvaliteten i en højskoles undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af højskolens midler, skal uddannelses- og forskningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af højskolen, herunder om kvalitetssikringssystemer.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra højskolen om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om højskolens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at højskolen skal anvende fælles administrative systemer. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra højskolen om studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem højskolen og Uddannelses- og Forskningsministeriet, mellem højskolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning, samt mellem højskolen og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.
Stk. 2 Højskolen sikrer, at også andre informationer om højskolen på en let tilgængelig måde er oplyst på højskolens hjemmeside på internettet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 8 1 De studerendes adfærd, klageadgang og delegationsregler
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om højskolens adgang til at fastsætte retningslinjer om de studerendes adfærd og om højskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for de studerende, som ikke overholder de retningslinjer, som højskolen fastsætter.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over højskolens afgørelser kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at visse afgørelser ikke kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren. Adgangsbekendtgørelsen
Stk. 2 Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for uddannelses- og forskningsministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøver efter stk. 1.
Kapitel 9 1 Ikrafttræden og overgang
Stk. 2 Lovens §§ 44-46 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3 Lov om Danmarks Journalisthøjskole ophæves.
Stk. 4 Regler, der er udstedt i medfør af lov om Danmarks Journalisthøjskole eller i medfør af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for medie- og journalisthøjskolen. Regnskab vedrørende 2007 for Danmarks Journalisthøjskole skal tillige indeholde en åbningsbalance opgjort pr. 1. januar 2007. Aflæggelse af regnskab og revision for 2007 sker efter reglerne herom i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.
Stk. 2 For Danmarks Journalisthøjskoles udgifter fra og med den 1. januar 2007 i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomhedsopgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som Danmarks Journalisthøjskole afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter § 9 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, finder lovens § 25, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3 Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af Den Grafiske Højskole med Danmarks Journalisthøjskole til medie- og journalisthøjskolen.
Tjenestemænd, der i forbindelse med Danmarks Journalisthøjskoles overgang til selveje har valgt at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd, bevarer deres status som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved medie- og journalisthøjskolen.
Stk. 2 Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af sammenlægningen af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.
Stk. 3 Højskolen afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af højskolens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, hvis højskolen ikke har midler til at afholde udgiften.
Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af medie- og journalisthøjskolen eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31 a, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 2 Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af medie- og journalisthøjskolen eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 31 a, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 3 Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4 Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.
Stk. 5 Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse.
Stk. 6 Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole, overtager sådanne tjenestemænd.