Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3 og 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1572 af 16. december 2024

I medfør af § 93, stk. 3 og 4, i dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, og efter forhandling med skatteministeren fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Der er ingen senere ændringer til denne bekendtgørelse.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
§ 1

Kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav, jf. § 2, stk. 1, skal ske efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Opkrævning af tilbagebetalingskrav, jf. § 2, stk. 1, der er opstået, fordi et fripladstilskud efter dagtilbudsloven skal tilbagebetales til kommunen som følge af kommunens genberegning af økonomisk fripladstilskud, skal dog kun ske efter reglerne i denne bekendtgørelse i de tilfælde, som følger af reglerne i § 33, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, i bekendtgørelse om dagtilbud, og § 22, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, og § 49, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, i bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

§ 2

Et tilbagebetalingskrav efter denne bekendtgørelse er en fordring, som kommunalbestyrelsen har på baggrund af et tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet i henhold til dagtilbudsloven til en eller flere tilskudsmodtagere. Dette gælder for tilskud til tilbud efter dagtilbudsloven for tilskudsmodtagerens eller –modtagernes barn eller børn indtil eller efter skolestart, herunder større børn eller unge i fritidshjem og klubtilbud m.v., og som tilskudsmodtageren eller tilskudsmodtagerne i medfør af dagtilbudsloven skal betale tilbage til kommunen.

Stk. 2 Skyldneren eller skyldnerne efter denne bekendtgørelse er den person eller de personer, til hvem det tilbagebetalingspligtige tilskud, jf. stk. 1, er ydet, eller som over for fordringshaveren hæfter solidarisk for betalingen af det tilbagebetalingspligtige tilskud.

Stk. 3 Fordringshaveren efter denne bekendtgørelse er den kommune, der har krav på betaling af fordringen, jf. stk. 1.

§ 3

Skyldnerens eller skyldnernes årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kapitel 2 Opkrævning af tilbagebetalingspligtige tilskud
§ 4

Fordringshaveren fastsætter en ordning for skyldneren eller skyldnerne om afdragsvis betaling eller yder henstand med betalingen, jf. §§ 5-7. Hvis fordringen er et tilbagebetalingskrav, som skyldes, at skyldneren eller skyldnerne som følge af efterregulering skal tilbagebetale et for meget tildelt økonomisk fripladstilskud, og hvis fordringshaveren samtidig har en fordring hos skyldneren eller skyldnerne som følge af manglende forældrebetaling, opkræver fordringshaveren dog fordringen sammen med opkrævningen af den manglende forældrebetaling. Det er dog en forudsætning for opkrævning efter 2. pkt., at fordringen er af beskeden størrelse sammenlignet med den manglende forældrebetaling.

§ 5

Fordringshaveren fastsætter en ordning for skyldneren eller, hvis fordringen har flere skyldnere, en fælles ordning for skyldnerne om afdragsvis betaling af fordringen, hvis skyldneren eller en af skyldnerne ikke er berettiget til henstand efter § 6.

Stk. 2 Afdragsordningen efter stk. 1 fastsættes med udgangspunkt i den tabel og den måde at beregne det månedlige afdrag, der fremgår af § 11, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Hvis fordringen har flere skyldnere, der hæfter solidarisk for betalingen, opkræves et månedligt beløb, som udgør summen af skyldnernes hver for sig opgjorte månedlige afdrag efter 1. pkt. Fordringshaveren kan dog med skyldneren eller skyldnerne aftale en afdragsordning, der varer længere, end hvad der følger af 1. og 2. pkt. Foreligger der ikke aktuelle indkomstoplysninger for skyldneren eller nogen af skyldnerne, er det månedlige afdrag 551 kr.

Stk. 3 Beløbet, som er fastsat i stk. 2, 4. pkt., reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. Den årlige regulering sker første gang med virkning fra den 1. januar 2026.

§ 6

Fordringshaveren yder henstand til skyldneren, hvis skyldneren modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det samme gælder, hvis skyldneren ikke har andre indtægter end førtidspension. Hvis skyldneren har meget beskedne udgifter til for eksempel bolig eller særligt høje skattefradrag, kan fordringshaveren dog opkræve et månedligt beløb, som fordringshaveren fastsætter under hensyn til disse særlige omstændigheder.

Stk. 2 Hvis fordringen har flere skyldnere, der hæfter solidarisk for betalingen, yder fordringshaveren kun henstand efter reglen i stk. 1, hvis alle skyldnere er berettiget til henstand efter stk. 1. En ydet henstand bortfalder for alle skyldnere, hvis en af skyldnerne ikke længere er berettiget til henstand efter stk. 1.

§ 7

Er der fastsat en afdragsordning efter § 5 eller § 6, stk. 1, 3. pkt., og bliver skyldneren senere berettiget til henstand efter § 6, stiller fordringshaveren afdragsordningen i bero, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Hvis fordringen har flere skyldnere, der hæfter solidarisk for betalingen, stiller fordringshaveren kun afdragsordningen i bero, hvis alle skyldnere bliver berettiget til henstand efter § 6.

Kapitel 3 Bortfald af fordringen
§ 8

Hvis skyldneren fem år efter ophøret af det tilskud, som ligger til grund for en fordring, jf. § 2, stk. 1, ikke har betalt hele fordringen, bortfalder denne resterende del af fordringen, hvis det på dette tidspunkt ikke har været muligt for fordringshaveren at få den betalt af skyldneren, jf. §§ 5 og 6, jf. dog stk. 2. En forudsætning er dog, at fordringshaveren ikke har truffet afgørelse efter § 9, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2 Hvis der er flere skyldnere til den del af fordringen, som fem år efter ophøret af det tilskud, som ligger til grund for fordringen, endnu ikke er betalt, sker der kun bortfald efter stk. 1, hvis det på dette tidspunkt ikke har været muligt for fordringshaveren at få den betalt hos nogen af skyldnerne, jf. §§ 5 og 6. En forudsætning er dog, at fordringshaveren ikke har truffet afgørelse efter § 9, stk. 1, 1. pkt.

Kapitel 4 Overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden
§ 9

Overholder skyldneren eller skyldnerne trods påkrav fra fordringshaveren ikke en afdragsordning, træffer fordringshaveren afgørelse om, at afdragsordningen bortfalder, og at hele gælden er forfalden. Fordringshaveren overdrager herefter fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, med henblik på inddrivelse hos skyldneren henholdsvis skyldnerne. Fordringshaveren underretter skriftligt skyldneren henholdsvis skyldnerne om overdragelsen. Underretning efter 3. pkt. er ikke en forudsætning for, at fordringen kan overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden.

§ 10

Fremkommer skyldneren eller en af skyldnerne efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelse om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen til fordringshaveren, der træffer afgørelse om indsigelsen. Restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer skyldneren henholdsvis skyldnerne om fremsendelsen til fordringshaveren. Indsigelse fra skyldneren eller en af skyldnerne om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen hos skyldneren henholdsvis skyldnerne. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillægge en indsigelse om fordringens eksistens og størrelse opsættende virkning, hvis der er begrundet formodning om, at fordringen ikke eksisterer, eller at størrelsen af fordringen ikke er korrekt.

§ 11

Efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren, hvis den bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens eller skyldnernes økonomiske forhold, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom.

Stk. 2 Hvis ændringerne i skyldnerens eller skyldnernes forhold afstedkommer forbedrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen.

Stk. 3 Hvis ændringerne i skyldnerens eller skyldnernes forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling.

Stk. 4 Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren eller skyldnerne om underretninger til restanceinddrivelsesmyndigheden efter stk. 1-3.

§ 12

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinjer for elektronisk overdragelse af fordringer til restanceinddrivelsesmyndigheden. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt.

Kapitel 5 Øvrige bestemmelser
§ 13

Hvis kommunalbestyrelsen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren eller skyldnerne, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social-, Bolig- og Ældreministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets ressortområder. Det samme gælder, når kommunalbestyrelsen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden.

Kapitel 6 Ikrafttræden
§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3, ophæves.