Lov om fravigelse af begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg-Utterslevhuse i Københavns Kommune

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. [XX] af 11. juni 2024,
jf. lovbekendtgørelse nr. 618 af 11. juni 2024

Der er ingen senere ændringer til denne lov.

  • Ændringsloven er implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er delvist implementeret i den konsoliderede lov
  • Ændringsloven er endnu ikke implementeret i den konsoliderede lov
Kapitel 1 1 Formål og anvendelsesområde
§ 1

Formålet med denne lov er at fravige begrænsninger for anvendelsen af dele af arealerne i det almene boligområde Tingbjerg/Utterslevhuse, jf. stk. 2, med henblik på at skabe mulighed for anvendelsen af arealerne til boligformål.

Stk. 2 Arealerne nævnt i stk. 1 omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 2 1 Fravigelse af fredning
§ 2

Afgørelse af 13. juli 2000 om fredning af Utterslev Mose m.v. truffet af Fredningsnævnet for København gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 3 1 Grøn kile
§ 3

Arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5, udgår af den indre grønne kile, som er afgrænset i landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019).

Stk. 2 De arealer, som udgår af den indre grønne kile, jf. stk. 1, erstattes med et areal beliggende i Nordhavnstippen i Københavns Kommune, matrikelnummer 6378 Udenbys Klædebo Kvarter, København, jf. bilag 4 og 5.

Kapitel 4 1 Fravigelse af visse beskyttelseslinjer
§ 4

§§ 16 og 18 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3636 Husum, København, jf. bilag 2 og 5.

Stk. 2 § 17 i lov om naturbeskyttelse gælder ikke for arealerne, der omfatter en del af matrikelnummer 1702 Husum, København, jf. bilag 1 og 5, og matrikelnummer 3368b Husum, København, jf. bilag 3 og 5.

Kapitel 5 1 Ikrafttræden
§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.