Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 2 Institutionerne kan af børne- og undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB).

Stk. 4 Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.

Stk. 5 Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.

Stk. 6 Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten.

Stk. 7 Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller godkendelse, jf. § 3, stk. 3, 3. pkt., § 6, stk. 2, 5. pkt., og § 7, stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Stk. 8 Institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om folkeskolen. Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille kapaciteten til rådighed herfor.

Stk. 2 For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en privat institution for gymnasial uddannelse overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.

Stk. 2 Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.

Stk. 3 Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.

Stk. 3 Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4 Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. 

Stk. 2 Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren institutionens vedtægtsbestemmelser.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse og pre-ib på den pågældende institution eller afdeling, jf. dog stk. 4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske gradvis.

Stk. 3 Hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.

Stk. 4 Regionsrådet kan om nødvendigt hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionsrådets tildeling af kapacitet efter stk. 4.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2. Udviklingsplanen skal dække hele den 3-årige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk. 2 Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen udbydes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen på det nedlagte uddannelsessted.

Stk. 2 Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen.

Stk. 3 Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2 Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 53 a, de efterfølgende 2 år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse, krav til faglige rammer og frister.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12, videregives til regionerne.

Stk. 2 Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra regionerne, for så vidt angår fordelingsmekanismen. Styrelsen skal sikre, at it-løsningen for systemet til elevfordeling opfylder forordningens krav til databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.

Stk. 3 Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der er truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 4 Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med Danske Regioner nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som dataansvarlige, jf. stk. 2, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.

Stk. 2 Ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt institution eller afdeling, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres førsteprioritet, og i visse tilfælde, hvis ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres andenprioritet. Ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 3 For ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske, må der højst være en transporttid på 45 minutter hver vej.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af transporttid.

Stk. 2 Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.

Stk. 2 Regionsrådet fordeler ansøgerne, jf. stk. 1, til en af ansøgeren prioriteret institution eller afdeling med ledig kapacitet i den af ansøgeren prioriterede rækkefølge. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1. pkt., skal regionsrådet fordele ansøgerne til den uddannelse, den enkelte ansøger har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren har kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan kun placere ansøgeren efter 2. pkt. på en institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1.-3. pkt., skal regionsrådet hæve kapaciteten på den uddannelse, ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling, hvor ansøgeren får kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan dog i særlige tilfælde hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår regionsrådet kan hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling end den, hvor ansøgeren har kortest transporttid, jf. stk. 2, 4. pkt.

Stk. 2 Fordelingen nævnt i stk. 1 skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgerens eller elevens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller afdeling, hvis det er nødvendigt eller i ganske særlige tilfælde for at tildele disse ansøgere og elever plads. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra ansøgerens og elevens bopæl ligger i en tilstødende region.

Stk. 2 Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver påklages til børne- og undervisningsministeren. Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal indgives senest 10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der har truffet afgørelsen.

Stk. 3 Regionsrådet skal, hvis regionsrådet ikke imødekommer klagen fuldt ud, senest 6 kalenderdage efter klagens indgivelse videresende klagen til børne- og undervisningsministeren. Klagen skal ved videresendelsen til børne- og undervisningsministeren være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens afgørelse, og en udtalelse fra regionsrådet med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Stk. 4 Når regionsrådet videresender klagen til børne- og undervisningsministeren, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver med en frist for at afgive bemærkninger til børne- og undervisningsministeren på 5 dage fra modtagelsen.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan træffe afgørelse om fastholdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til fordel for ansøgeren eller om hjemvisning af sagen til regionsrådets fornyede behandling.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan efterprøve retlige spørgsmål.

Stk. 2 Koordineringen omfatter:

• 1) Uddannelsen til almen studentereksamen.

• 2) Uddannelsen til hf-eksamen.

• 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen.

• 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen.

• 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

Stk. 2 Gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet. Institutionerne inddrages i at fastsætte samarbejdets geografiske afgrænsning.

Stk. 3 Gymnasiesamarbejdet består af 1 eller 2 repræsentanter for regionsrådet og 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet for gymnasiesamarbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed.

Stk. 4 Regionsrådets koordinering skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag og i øvrigt understøtte regionsrådets koordinering af den samlede indsats, jf. § 10, stk. 1. Herudover fastsætter regionsrådet det nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasiesamarbejdet og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelse efter stk. 2-4.

Stk. 2 Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.

Stk. 2 Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.

Stk. 3 Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen til 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og institutioner for uddannelsen til hf-eksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren.

Stk. 4 Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5 Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 6 Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 7 Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan børne- og undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.

Stk. 2 Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2 Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3 Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.

Stk. 2 Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

• 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller

• 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 3 Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan børne- og undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 2 Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.

Stk. 3 Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

• 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

• 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

• 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

• 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 4 Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 2 Institutionens leder påser,

• 1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

• 2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

• 3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

• 4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Stk. 2 Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til hf-eksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag, og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.

Stk. 2 Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder.

Stk. 3 Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd.

Stk. 2 På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesforløb.

Stk. 4 Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse  og hf-enkeltfag.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.

Stk. 8 Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af frafaldstruede elever.

Stk. 9 Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 6 og 7.

Stk. 10 Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb.

Stk. 11 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikumkandidater efter stk. 10 og om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 12 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 13 Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter.

Stk. 2 Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk. 1. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Institutionerne beregner og opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning og opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster.

Stk. 2 En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne.

Stk. 2 Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk. 3.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.

Stk. 2 Institutionerne skal efter anmodning fra børne- og undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 37, stk. 3 og 4. Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 3 Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 3 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 3, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Stk. 5 Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Stk. 2 Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 2 Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning, herunder om

• 1) indhold og udformning af ansøgninger,

• 2) frister for indgivelse af ansøgninger,

• 3) frister for indgivelse af oplysninger og

• 4) frister for udbetalinger af støtte.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Stk. 2 Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Stk. 2 Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.

Stk. 2 Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 67, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.

Stk. 3 Elever og kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 60 i lov om de gymnasiale uddannelser, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 4 Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af børne- og undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5 Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Stk. 6 Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

Stk. 7 De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 8.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister eller for grupper af elever og kursister på institutionen.

Stk. 2 Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 3 Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.

Stk. 4 Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til hovedforløbet med eux, og som er færdiggjort efter den 1. juli 2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke.

Stk. 6 Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 2 For kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (gif), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri.

Stk. 3 For kursister på gsk, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Stk. 2 De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

Stk. 3 Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 4 Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1 med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 30, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister.

Stk. 3 Regler fastsat efter stk. 1 og takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2 Finder børne- og undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.

Stk. 2 For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Stk. 2 I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution adgangen til at optage elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er utilstrækkelig og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 6.

Stk. 6 Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte, sammenlagte eller spaltede institution.

Stk. 2 Genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af regionsrådet, jf. § 11, stk. 2, nedlægge en institution eller en afdeling, hvis institutionen eller afdelingen senest 2 år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke har opnået førsteprioritetsansøgere til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.

Stk. 4 Nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller afdeling.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Børne- og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2 Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal annonceres offentligt. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud efter 1. pkt.

Stk. 2 Klage over et voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.

Stk. 2 Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

Stk. 3 For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og, for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 For europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.

Stk. 5 For hver elev, der er på de første ti klassetrin på europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på europaskolen, og som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.

Stk. 6 Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution, af den enkelte institutions bestyrelse, hvis der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1, eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre klassetrin.

Stk. 2 Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og har aktivitet på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet.

Stk. 3 § 11 finder tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.

Stk. 4 Hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, følger de af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.

Stk. 2 § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen.

Stk. 3 Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4. For så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 4 For så vidt angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar 2007.

Stk. 5 (Udelades)

Stk. 6 (Udelades)

Stk. 7 Følgende love og bestemmelser ophæves:

• 1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005.

• 2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.

Stk. 8 Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.

Stk. 9 Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.