Arbejdsløshedsforsikringsloven

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan dog nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse.

Stk. 2 En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt.

Stk. 2 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.

Stk. 2 Vedtægten skal indeholde oplysninger om:

• 1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.

• 2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning.

• 3) Medlemmernes rettigheder og pligter.

• 4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor.

• 5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

Stk. 2 Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år.

Stk. 3 Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk. 2.

Stk. 4 Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel 11.

Stk. 5 Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 8 Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2 Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende kasse er opfyldt.

Stk. 3 Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 2 En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem.

Stk. 3 Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov.

Stk. 4 Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen.

Stk. 5 Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77, stk. 7.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 2 Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, stk.2 udbetales ikke.

Stk. 3 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Stk. 4 Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder dog ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Stk. 5 Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge bortfalder dog ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indberettet oplysningerne rettidigt.

Stk. 6 De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge samt i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssystem, og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-4. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes, ved at beløbet efter stk. 1, 4. pkt., divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,4. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3 Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 4. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2 Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov, medregnes denne indtægt ikke i opgørelsen efter 1. pkt.

Stk. 3 Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats.

Stk. 4 Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf. dog § 49, stk. 5 og 6.

Stk. 5 Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1, jf. dog § 48 a og § 49, stk. 5 og 6. Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 6 Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7 Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8 Uanset stk. 6 kan dagpenge til et medlem udgøre indtil 118,86 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70. Det er en betingelse, at medlemmet inden for de seneste mindst 4 år forud for indplaceringen i en dagpengeperiode har været uafbrudt medlem af en arbejdsløshedskasse.

Stk. 9 Satsen efter stk. 8 er endvidere betinget af, at et medlem inden for de seneste 3 år forud for indplaceringen, jf. § 55, stk. 1, opfylder et af følgende krav:

• 1) Medlemmet skal have fået indberettet en indkomst på mindst 493.848 kr. (2022) som fuldtidsforsikret medlem eller mindst 329.232 kr. (2022) som deltidsforsikret medlem, hvis medlemmet er blevet indplaceret i en dagpengeperiode på baggrund af et indkomstkrav efter § 53, stk. 2. Der kan pr. måned højst medregnes 20.577 kr. (2022) for et fuldtidsforsikret medlem eller højst 13.718 kr. (2022) pr. måned for et deltidsforsikret medlem. § 53, stk. 3, nr. 1-3, og stk. 4, 6, 7, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.

• 2) Medlemmet skal have fået indberettet mindst 3.848 løntimer til indkomstregisteret som fuldtidsforsikret medlem eller 3.120 løntimer som deltidsforsikret medlem eller have drevet selvstændig virksomhed i et tilsvarende omfang, hvis medlemmet er blevet indplaceret på baggrund af et beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 8, jf. stk. 13. § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 10, 12, 14, 15, 17 og 18, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10 Indkomst og løntimer forud for seneste indplacering i en dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, kan indgå i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1 og 2, medmindre beskæftigelsen tidligere har dannet grundlag for en beregning efter stk. 8.

Stk. 11 Beløbet efter stk. 8 afrundes til nærmeste hele kronebeløb og udbetales til et fuldtidsforsikret medlem i op til 481 timer efter indplaceringen i en dagpengeperiode og i op til 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 1.

Stk. 12 Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 opgøres efter § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, dog undtaget dagpenge udbetalt efter § 75 h. Timer med dagpenge med satsen efter stk. 8 kan inden for en periode på 3 år fra opgørelsen efter stk. 8 overføres til en efterfølgende periode med ret til dagpenge, hvis timerne med satsen efter stk. 8 ikke er blevet udbetalt i indeværende dagpengeperiode. Perioden på 3 år kan forlænges efter reglerne i § 55, stk. 5, nr. 2-4, og på grundlag af sammenhængende perioder ud over 4 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis medlemmet har optjent en ny ret til dagpenge med en sats efter stk. 9, nr. 2. Retten til at få overført ikkeudbetalte timer med satsen efter stk. 8 bortfalder, hvis medlemmet udtræder af arbejdsløshedskassen og ikke umiddelbart i forlængelse heraf bliver optaget i eller overflyttet til en ny arbejdsløshedskasse.

Stk. 2 Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. december 2020, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016 med senere ændringer.

Stk. 3 Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2 Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., indgår i opgørelsen.

Stk. 3 Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager

• 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

• 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

• 3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

• 4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Stk. 4 Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.

Stk. 5 Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Efter udbetaling af dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem og 390 timer til et deltidsforsikret medlem, jf. § 55, stk. 4, som er under 30 år, og som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, og til et medlem, som er fyldt 30 år, med et beløb, der udgør 62,11 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Hvis medlemmet under ledighed har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse om, hvorvidt medlemmet er omfattet af 1. eller 2. pkt. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. Skifter et medlem status som forsørger, eller fylder medlemmet 30 år, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.

Stk. 6 Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, på grundlag af aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og 70. Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.

Stk. 7 Udbetaling af dagpenge til en forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 8 Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2, 1. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Stk. 2 Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i 2. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a. Ved opgørelsen efter 2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og stk. 14 og 15, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5.

Stk. 4 Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf. dog stk. 5. Efter udbetaling af dagpenge med en sats efter 1. pkt. i 481 timer til et fuldtidsforsikret medlem eller 390 timer til et deltidsforsikret medlem, som ikke har forsørgelsespligt, udbetales dagpengene med et beløb, der udgør 49,17 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70. Skift af ydelsessats efter 2. pkt. sker med virkning fra det tidspunkt, hvor et fuldtidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 481 timer eller et deltidsforsikret medlem har modtaget dagpenge med satsen i 1. pkt. i 390 timer. § 55, stk. 4, nr. 1-4 og 6-8, finder tilsvarende anvendelse. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter 1. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 5 Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.

Stk. 6 Når betingelserne for skift af sats efter stk. 2, 1. og 2. pkt., indtræder, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved påbegyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Stk. 2 Når betingelserne for skift af sats efter stk. 1, 2. pkt., indtræder ved påbegyndelse eller afslutning af forløbet, sker skiftet fra den 1. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den 1. i måneden efter det fyldte 25. år.

Stk. 2 Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf. dog stk. 8, endvidere betinget af:

• 1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

• 2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.

• 3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Stk. 3 Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:

• 1) A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

• 2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.

• 3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

• 4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 4 B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter 1. pkt. kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk. 2. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.

Stk. 5 Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf. dog stk. 17 og 18. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.

Stk. 6 Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.

Stk. 7 Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med 12.

Stk. 8 For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt:

• 1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer.

• 2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer.

• 3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Stk. 9 Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder:

• 1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes.

• 2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.

• 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

• 4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Stk. 10 B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet.

Stk. 11 Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.

Stk. 12 Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3. Ved omregning af indtægt til timer, kan der højst omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Omregningssatsen reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Stk. 13 Genoptjening af retten til dagpenge sker efter stk. 2, jf. stk. 3, når retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a.

Stk. 14 Ved opgørelsen efter stk. 2, jf. stk. 3, og stk. 8, jf. stk. 9, medregnes forhold, hvori medlemmet

• 1) har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret eller

• 2) har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen.

Stk. 15 Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Stk. 16 Retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, jf. § 43, dog senest ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 17 Perioderne i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

• 1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

• 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

• 3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

• 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller

• 5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Stk. 18 De i stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter barnets lov.

Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig virksomhed, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Stk. 20 Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 21 For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Stk. 22 Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Stk. 23 For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Stk. 24 Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 kan indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Stk. 25 Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og 8. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Stk. 26 Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og 2. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende stykke.  4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Stk. 2 Det er en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3. Hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning, skal karakteren være på mindst 02 efter 7-trinsskalaen.

Stk. 3 Medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i stk. 2, har dog ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem. Løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Opgørelsen efter 1. pkt. sker efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12 og 14, stk. 15, 2. pkt., og stk. 17 og 18.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Stk. 2 Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Stk. 3 Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.

Stk. 4 Forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1 år efter stk. 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

• 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022,

• 2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

• 3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

• 4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

• 5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

• 6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

• 7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

• 8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode.

Stk. 5 Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke

• 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

• 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

• 3) perioder med støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

• 4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om, at der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dagpengeperiode, og om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5. Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Stk. 7 Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.  Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020.

Stk. 8 Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.  Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. juni 2022.

Stk. 2 Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal registreres på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Stk. 2 Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Stk. 3 Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf. dog § 55, stk. 2.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder. Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Stk. 2 Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf. dog stk. 5 og 7,

• 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

• 2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 3 Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf. dog stk. 5 og 7. Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der dog ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter 2. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1.

Stk. 5 De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget

• 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

• 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller

• 3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 6 Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk. 3.

Stk. 7 De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 9 Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 10 Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.  Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i 1. og 2. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk. 2.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om, hvilke perioder der medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden efter 5 år. Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Stk. 2 Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3 En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.

Stk. 4 Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 6 Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den 31. oktober 2020 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse for modtagelsen af dagpenge efter 1. pkt., at det midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-19. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i 2. pkt. er opfyldt. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7 Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode, jf. stk. 6. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over at foretage almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i denne paragraf og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 8 Uanset stk. 3 kan følgende medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den 30. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge i denne periode:

• 1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb.

• 2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk. 26.

Stk. 9 For medlemmer omfattet af stk. 8 er det en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet

• 1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. stk. 3, og

• 2) har fået indberettet mindst 1 løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.

Stk. 4 Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 12.

Stk. 5 Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 6 Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven.

Stk. 7 Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller 6. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, om sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, og hvilke aktiviteter der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 2 Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt:

• 1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

• 2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

• 3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

• 4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.

• 5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

• 6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

• 7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.

• 8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.

• 9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr. 3.

Stk. 3 Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed.  1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

Stk. 2 Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. § 52.

Stk. 3 Særregler om supplerende dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.  Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 2 Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Stk. 3 Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

• 1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

• 2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.

Stk. 4 Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr. 2.

Stk. 5 Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 6 Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 1 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid

• 1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller

• 2) som brandmand.

Stk. 7 Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem

• 1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller

• 2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende og om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 9 Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020.

Stk. 10 Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 9, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Stk. 2 Som omfattet af konflikt anses:

• 1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

• 2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

Stk. 3 Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 2 Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

• 1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

• 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

• 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

• 4) som forsørges på institution, eller

• 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 3 Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.

Stk. 4 Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1 under sin deltagelse heri.

Stk. 5 Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller feriedagpenge.

Stk. 6 Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 7 Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis

• 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  • a) medlemmet er varetægtsfængslet,

  • b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller

  • c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller

• 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 8 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 5-7, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 9 Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 5, 3. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode.

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge Bekendtgørelse om rådighed

• 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

• 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik,

• 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og

• 4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.

Stk. 2 Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.1. pkt. finder dog ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3 Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 2 Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 2 Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når medlemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b.

Stk. 3 Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, eller ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret, dog før 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr. 6. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der

• 1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller

• 2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og igen anmoder om at få dagpenge.

Stk. 3 Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 7, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.

Stk. 4 Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, nr. 1-5, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet

• 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger,

• 2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller

• 3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For et deltidsforsikret medlem skal beløbet udgøre mindst 148.956 kr. (2017).

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 4. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2, og stk. 9, nr. 2, om, at medlemmet kun kan ophøre med en selvstændig virksomhed én gang i hver dagpengeperiode, og om karensperioderne på henholdsvis 3 uger og 6 måneder. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 2 Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 2 Modtager en arbejdsløshedskasse en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette arbejdsløshedskasse eller forvaltningsmyndighed.

Stk. 3 Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63 a.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 5 Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Stk. 6 Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-5 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om pligt til at yde vejledning og bistand, selv om medlemmet ikke har rettet henvendelse til arbejdsløshedskassen. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse Bekendtgørelse om rådighed Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om arbejdsløshedskassens udveksling af information med jobcenteret eller anden aktør og om arbejdsløshedskassens pligt til at videregive oplysninger til jobcenteret eller til statistisk brug. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Stk. 2 Et medlem, der søger om eller modtager ydelser fra arbejdsløshedskassen, skal efter kassens anmodning medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige, for at arbejdsløshedskassen kan afgøre, om medlemmet har ret til ydelserne.

Stk. 3 Medlemmet har pligt til at give arbejdsløshedskassen oplysning om ethvert forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til ydelser.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at kassen er i besiddelse af, eller at kassen vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen og om, at der træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning inden for en nærmere angivet frist.

Stk. 5 Hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. Kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. § 86, stk. 1.

Stk. 6 Hvis medlemmet ikke medvirker til en sags oplysning, træffer arbejdsløshedskassen afgørelse på det foreliggende grundlag.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-6. Der kan endvidere fastsættes regler om krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 2 Medlemmer, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område.

Stk. 3 Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning.

Stk. 2 Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3 Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende

• 1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller mere end 360 løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 12, eller

• 2) ikke er omfattet af nr. 1 og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1 overstiger omfanget af beskæftigelsen i § 67.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3, om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, og om, at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 2 Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1, 2. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2 Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår dog ikke i opgørelsen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes.

Stk. 3 Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid. Dog medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden.

Stk. 4 Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:

• 1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikkeindberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 8, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.

• 2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for periodens udløb. Der kan i alt forlænges med 12 uger.

Stk. 5 Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 4, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr. 2.

Stk. 6 Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 4, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.

Stk. 7 Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 2 og 4, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid

• 1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller

• 2) som brandmand.

Stk. 8 Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem

• 1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller

• 2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-8. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 10 Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 indgår udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge. 1. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020.

Stk. 11 Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke. Medlemmer, som er omfattet af suspensionen efter stk. 10, og hvis ret til dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022, har ret til supplerende dagpenge i den periode, hvor medlemmet har ret til dagpenge efter § 55, stk. 8, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Stk. 2 Efterlønsalderen er dog

• 1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til og med den 30. juni 1954,

• 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,

• 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til og med den 30. juni 1955,

• 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1955,

• 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956,

• 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958,

• 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, og

• 8) 64 år for personer, der er født efter den 30. juni 1959, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For personer, der er født efter den 31. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Stk. 2 Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 3 Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 4 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til den 31. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den 1. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den 1. juli 1999, er det dog tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Stk. 5 Et medlem, der er omfattet af stk. 4, 1. og 2. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte 35. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2007.

Stk. 6 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1976 til den 31. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år.

Stk. 7 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Stk. 8 Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt.

Stk. 9 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Stk. 10 Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter barnets lov modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller barnets lov modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Stk. 11 Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Stk. 12 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk. 5.

Stk. 2 Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3 Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.

Stk. 2 Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4 Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald.

Stk. 5 Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Bekendtgørelse om dagpengeperioden

Stk. 2 Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den dog til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk. 2. Beløbet i 1. og 3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede.

Stk. 4 Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen.

Stk. 5 Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j.

Stk. 6 En efterlønsmodtagers arbejde inden for sundhedsvæsenet, som er omfattet af 4.-6. pkt., medfører ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2024. Det er en betingelse, at medlemmet er overgået til efterløn ved påbegyndelsen af arbejdet. For arbejde, som er påbegyndt før den 1. januar 2023, er det alene merarbejde, der ikke medfører fradrag i efterlønnen. Fritagelse for fradrag i efterlønnen omfatter alt arbejde på offentlige sygehuse, i regionsdrevet lægevagt og præhospital ambulancetjeneste, i praksissektoren og inden for den kommunale sundheds- og ældrepleje samt på privathospitaler, der udfører opgaver under regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg. Fritagelsen gælder arbejde inden for både psykiatrien og somatikken. Fritagelsen omfatter også arbejde med at levere kommunale og regionale sundhedsydelser, som udføres af ansatte hos private leverandører.

Stk. 7 Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. § 68.

Stk. 2 Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre end 30 løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, og stk. 10 og 12, tilsvarende anvendelse. Arbejdstiden i virksomheden skal nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår, og virksomhedens skattepligtige indkomst må ikke overstige halvdelen af et gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Stk. 3 En virksomhed efter stk. 2 kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid. I særlige tilfælde kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering tillade, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Stk. 4 Medlemmet skal over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 5 Arbejde i en virksomhed efter stk. 1 medfører fradrag i efterlønnen med 80,17 timer pr. måned. Arbejde i en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen time for time, dog med mindst 52 timer pr. måned. Der kan højst udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår, skattepligtige indkomst og eventuel ægtefælledeltagelse.

Stk. 6 Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer pr. måned eller i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 7 Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været mindre end 80.755 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for indkomst, der overstiger den hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige indkomst har været mellem 80.755 og 161.511 kr. (2007-niveau), modregnes der kun for skattepligtig indkomst ud over 80.755 kr. (2007-niveau). Beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8 Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens skattepligtige indkomst, herunder om beregning af virksomhedens gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen til efterløn, og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang. Der fastsættes endvidere regler om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i løbet af et kalenderår, samt om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2 Arbejde i virksomheden fradrages i efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse arbejdsløshedskassen om virksomhedens regnskab og regnskabsår og indtægt.

Stk. 3 Overstiger medlemmets timeforbrug i virksomheden det tilladte antal timer i kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et kalenderår.

Stk. 4 Overstiger indtægten i virksomheden det efter stk. 1 tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 5 Selvstændig virksomhed i efterlønsperioden medregnes ikke til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om udførelse af en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed, og om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om definition af indtægt og om, at der kan ske opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i stedet for kalenderåret, og om, at de anførte timetal og indkomstbegrænsninger nedsættes forholdsmæssigt ved overgang til efterløn i et kalenderår. Der fastsættes endvidere regler om suspension af efterløn til et medlem, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fritagelse for fradrag i efterløn efter § 74 e, stk. 6, herunder definition af arbejde inden for sundhedsvæsenet og krav til dokumentation heraf og definition af merarbejde.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte særlige regler om kontrol af arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har bopæl, arbejde eller indtægter i Grønland, på Færøerne eller i et andet EØS-land, samt om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for ret til efterløn.

Stk. 2 Reglerne i stk. 3-13 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f. Reglerne gælder også for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3 Et medlem skal have opgjort værdien af alle sine pensionsordninger på tidspunktet, umiddelbart før medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, af de i stk. 2, 3. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4 Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. og 2. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Reglerne om redegørelse for indeholdelsen efter skatteindberetningsloven § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Skatteforvaltningen, som stiller oplysningerne til rådighed for arbejdsløshedskasserne vedrørende deres egne medlemmer.

Stk. 5 Ved indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. foretage en bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af den del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 6 For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det beregnede årlige pensionsbeløb, jf. dog stk. 10 og 12. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 7 Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører uanset stk. 6 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 64 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 11 og 12.

Stk. 8 Et medlem, som efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, indbetaler på en pensionsordning omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, skal løbende have opgjort værdien heraf ved enhver indbetaling til ordningen. Principperne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. Pensionsopgørelsen indgår i beregningen efter stk. 6. Arbejdsløshedskassen har pligt til at foretage omberegningen efter stk. 6 i forbindelse med hver yderligere indbetaling på pensionsordningen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, der er omfattet af stk. 10.

Stk. 9 Ved indbetaling på en pensionsordning, som er omfattet af § 15 A i pensionsbeskatningsloven, efter det tidspunkt, hvor medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, har pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., jf. stk. 4, 1. pkt., pligt til at foretage indberetning ved hver indbetaling frem til det tidspunkt, hvor retten til efterløn ophører, jf. § 75 a. Principperne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet har en tilsvarende pligt til over for arbejdsløshedskassen at oplyse om indbetalinger på disse pensionsordninger.

Stk. 10 For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, foretages der fradrag for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 4, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige pensionsbeløb på 14.200 kr. (2012-niveau). Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget. Fradrag efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.

Stk. 11 For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, medfører løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, uanset stk. 10 fradrag i efterlønnen fra det tidspunkt, hvor den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, jf. dog stk. 12.

Stk. 12 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, og som tidligst overgår til efterløn, 2 år efter at efterlønsbeviset har virkning, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 11. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt. Fradraget udgør 55 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 13 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fradrag for pensioner og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 12.

Stk. 14 Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag for pension i efterlønnen.

Stk. 2 Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Til et deltidsforsikret medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som medlemmet efter § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog stk. 3, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 3 For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, ydes efterlønnen med et beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter § 47 eller § 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højst et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 5-8, § 74 b, stk. 3, og § 75.

Stk. 4 Et medlem, der overgår til efterløn fra delpension, har ret til efterløn efter stk. 3, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte betingelserne i stk. 1.

Stk. 5 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 6 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.

Stk. 7 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.

Stk. 8 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, har ret til efterløn efter stk. 1 og 2, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Stk. 9 Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 10 For et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, beregnes efterlønnens størrelse på grundlag af lønindtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister for de indberetningsperioder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 11 og 12.

Stk. 11 Beregningsperioden omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74.

Stk. 12 For beregningsperioden skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 320 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 296 løntimer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede skal der ved månedsindberetninger være indberettet mindst 195 løntimer og ved ugeindberetninger eller 14-dagesindberetninger mindst 180 løntimer.

Stk. 13 Har et medlem, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, ikke indtægt, der kan benyttes til beregning af efterlønnens størrelse, og ikke inden for de seneste 5 år før efterlønsalderen, jf. § 74, fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge med en tidligere beregnet sats, udgør efterlønnen et beløb, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 eller 70.

Stk. 14 Et medlem, der har været berettiget til seniorjob i mere end 5 år efter lov om seniorjob, får beregnet efterløn efter stk. 3 med udgangspunkt i den senest udbetalte dagpengesats, medmindre der i seniorjobperioden er beskæftigelse, der kan danne grundlag for en ny beregning, jf. stk. 10-12.

Stk. 15 Det er en betingelse for at få beregnet efterløn efter stk. 5-7, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Stk. 16 Beløbene i stk. 1-3 reguleres en gang om året pr. 1. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Efterlønnen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 17 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beregning af efterlønnen og om opgørelse af beskæftigelse efter stk. 5-14.

Stk. 2 Et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 3 Et medlem, der er født før den 1. januar 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.

Stk. 4 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.

Stk. 5 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.

Stk. 6 Et medlem, der er født i perioden fra den 1. januar 1959 til og med den 30. juni 1959, kan tidligst optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, hvis medlemmet overgår til efterløn mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.

Stk. 7 Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 2. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 8 Optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, har haft mindst 481 løntimer. Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af løntimekravet kan der højst medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. For perioder, som dækker mindre end 1 år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes efter 3. pkt., forholdsmæssigt.

Stk. 9 Det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Stk. 10 Et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie, jf. stk. 8, indtil det tidspunkt, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, eller afgår ved døden.

Stk. 11 For medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47, jf. dog § 75. For deltidsforsikrede medlemmer og fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70, jf. dog § 75. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 12 Et medlem, som indtil optjeningsperiodens afslutning, jf. stk. 10, har været uafbrudt fuldtidsbeskæftiget, i 3 år efter at betingelserne i stk. 1-6 er opfyldt, kan medregne 5.772 timer til optjening af skattefri præmie.

Stk. 13 Der kan højst medregnes 5.772 timer til optjening af præmie med fradrag for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller dagpenge. For hver måned, der er udbetalt tidlig pension efter lov om social pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt. Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer som er nævnt i 1. pkt. For medlemmer, der har fået omregnet arbejdsindtægten til timer efter § 74 e, stk. 3, nedsættes antallet af timer med efterløn eller dagpenge med forskellen mellem den faktiske og den beregnede arbejdstid.

Stk. 14 Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet.

Stk. 15 Krav på præmien kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 16 For en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o, reduceres den skattefri præmie opgjort efter stk. 1-14. Reduktionen beregnes for de nævnte perioder med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, og med et beløb til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Beløbene opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tidspunktet for præmiens udbetaling.

Stk. 17 Den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 16, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 16. Bidraget udbetales af Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 18 Reglerne i stk. 16 og 17 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o.

Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-13 og om udbetaling af præmien. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales efterløn i indtil 2 måneder efter overgangen til efterløn. Er virksomheden ikke registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen inden for 6 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, kan medlemmet ikke få udbetalt efterløn, før virksomheden er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Stk. 3 Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der opholder sig i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne i længere tid, eller som tager bopæl der. Nærmere regler herom fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der arbejder i lande uden for EØS-området, Grønland og Færøerne, medmindre arbejdet udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 5 Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Stk. 6 Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 5, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.

Stk. 7 Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 8 Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget efterløn.

Stk. 9 Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 7, træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for samme periode.

Stk. 10 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som ved domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed.

Stk. 11 Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

• 1) den pågældende er varetægtsfængslet,

• 2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

• 3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 12 Efterløn kan endvidere ikke udbetales til et medlem, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 13 Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 11, ikke af en domfældelse, efterbetales efterløn, der ikke er udbetalt, mens medlemmet var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Efterlønnen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis medlemmet afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Stk. 14 Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager efterløn, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold.

Stk. 15 Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 11, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 12, samtidig modtager efterløn, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering underrettes om unddragelsen.

Stk. 16 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 14 og 15, til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 17 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten til efterløn, hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Stk. 18 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om fravigelse af medlemmets pligt til at indsende oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt.

Stk. 19 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse fra opfølgning under særlige omstændigheder.

Stk. 2 Efterlønsmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn mod et bidrag til administration, der udbetales af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bidraget udgør årligt et beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 3 Efterlønnens størrelse for et år reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4 Efterlønsmodtagere, der har modtaget efterløn på Færøerne eller i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen tager bopæl i Danmark, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den arbejdsløshedskasse, som de var medlemmer af umiddelbart forud for overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren fortsat er beskæftiget på Færøerne eller i et andet EØS-land og derfor er omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér.

Stk. 5 Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 2 Medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1963 til den 31. december 1970, og som har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag, kan tidligst tilmelde sig efterlønsordningen igen, jf. stk. 1, nr. 2, når der er forløbet mindst 2 år fra datoen for fravalget. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet efter fravalget har fået indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt, jf. § 77 a.

Stk. 3 Et medlem, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., og som på fravalgstidspunktet havde ret til bidragsfrie perioder, jf. § 74 a, stk. 5, kan tidligst genoptage indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, når der efter udløbet af perioden i stk. 2, 1. pkt., er forløbet en tid, der svarer til de bidragsfrie perioder.

Stk. 4 Efterlønnens størrelse til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem fastsættes efter bestemmelserne i § 74 l, dog således at efterlønnen nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Efterlønnen nedsættes med 2 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 5 Den skattefri præmie beregnes til henholdsvis et fuldtidsforsikret og et deltidsforsikret medlem efter § 74 m, dog således at præmien nedsættes i forhold til det antal år, medlemmet ikke har indbetalt efterlønsbidrag efter § 74 a, stk. 1, nr. 3. Præmien nedsættes med 4 pct. for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.

Stk. 6 Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.

Stk. 7 Et medlem kan ikke tilmeldes efterlønsordningen efter stk. 1, hvis medlemmet har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit efter

• 1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

• 2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

• 3) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller

• 4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 2 Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 3 Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet

• 1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

• 2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

• 3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Stk. 4 Uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager dagpenge efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.

Stk. 5 Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1. september til og med den 31. august.

Stk. 6 Optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.

Stk. 7 Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 8 Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 7, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.

Stk. 9 Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feriedagpenge for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat efter § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

Stk. 10 Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, retten til løbende optjening af feriedagpenge, afholdelse af ferie med feriedagpenge, lediges underretning til jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og Udbetaling Danmarks medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Feriedagpengebekendtgørelsen

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2.

Stk. 2 Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af lånet. Lånebeløbet udbetales sammen med dagpengene.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling af lånet. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Stk. 2 Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Stk. 2 Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlemmet.

Stk. 3 Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som fastsat i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.

Stk. 2 Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3 Sker indbetaling af beløbet efter stk. 1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

Stk. 2 Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For medlemmer under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 a med 50 pct. af højeste dagpenge, fastsættes bidraget til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis til 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4 Bidrag til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 5. Bidraget opkræves hos medlemmer, som skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at betale bidrag.

Stk. 5 For fuldtidsforsikrede medlemmer, som ikke inden folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, vil kunne opnå ret til efterløn efter § 74 l, stk. 1, udgør bidrag til efterlønsordningen på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 70.

Stk. 6 Bidrag til efterlønsordningen indbetales ikke af følgende grupper:

• 1) Medlemmer, der har indbetalt efterlønsbidrag i 30 år.

• 2) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis.

• 3) Medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

• 4) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan tilmelde sig efterlønsordningen, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt.

• 5) Medlemmer, som midlertidigt ikke kan indbetale efterlønsbidrag, jf. § 75, stk. 3.

• 6) Medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af

  • a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

  • b) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

  • c) lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag eller

  • d) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Stk. 7 Kassen kan fastsætte bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 8 Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kassen opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 10.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-8, herunder om efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet ligeledes regler om, at medlemmer under 30 år og medlemmer, der betaler bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 54 nævnte art i nærmere angivne tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 11 Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Bekendtgørelse om standardvedtægt for anerkendte a-kasser Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 2 Et medlem kan efter anmodning få indbetalte bidrag udbetalt kontant, hvis

• 1) medlemmet får tilkendt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

• 2) medlemmet har nået efterlønsalderen, jf. § 74, og

  • a) skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

  • b) er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn,

• 3) medlemmet emigrerer og skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn eller

• 4) tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, jf. § 47, og medlemmet skriftligt har fravalgt muligheden for at gå på efterløn.

Stk. 3 Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag, og som har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent præmie efter § 74 m, skal have det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 4 Hvis et medlem dør, inden retten til efterløn er ophørt, jf. § 75 a, har boet efter medlemmet ret til at få det indbetalte bidrag udbetalt kontant.

Stk. 5 Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 6 Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 20 dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver måned, der er udbetalt efterløn til medlemmet.

Stk. 7 Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 8 Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i ganske særlige tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilbagebetales. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 2 Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4 Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 7 Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 8 Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 2 Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 3 Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Stk. 2 Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i § 32, nr. 2.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at reglen i stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

Stk. 2 Kassens regnskabsår er kalenderåret, medmindre beskæftigelsesministeren tillader afvigelse herfra.

Stk. 2 Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. 

Stk. 3 Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse bortfalder,

• 1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

• 2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

• 3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

• 4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4 Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5 Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1. Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt. Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6 Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget, lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7 Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt., fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen, jf. stk. 8. Finder Beskæftigelsesudvalget, at medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden for en nærmere angivet frist, som fastsættes af Beskæftigelsesudvalget.

Stk. 8 Tvivlsspørgsmål om ret til dagpengegodtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Beskæftigelsesudvalgets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 9 Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kravet ikke betales inden for den fastsatte frist.

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om betaling af gebyr for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af sager efter stk. 7 og 8. Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 11 Uanset stk. 1 skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19. I stedet betaler arbejdsgiveren godtgørelse til medlemmet for hver påbegyndt måned med arbejdsfordeling. Beløbet fastsættes som tre gange dagpengegodtgørelsen opgjort efter stk. 1, 5. pkt. Arbejdsgivere, der pr. 31. august 2020 havde en igangværende arbejdsfordeling, og som bliver omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling nævnt i 1. pkt. inden udgangen af september 2020, betaler ikke godtgørelse for den første måned under den midlertidige arbejdsfordeling, og for resten af 2020 betaler arbejdsgiveren to gange dagpengegodtgørelser pr. måned. Dækker arbejdsfordelingen ikke en hel måned, udbetales godtgørelsen i forhold til antallet af dage, medlemmet er omfattet af arbejdsfordelingen i den pågældende måned. Der afrundes til nærmeste halve godtgørelsesdag, jf. stk. 1, 4. pkt. Stk. 3 og 5-8 og § 90 a, stk. 2, finder anvendelse, dog således at godtgørelsen udbetales sammen med lønudbetalingen for den måned, for hvilken godtgørelsen ydes. For ugelønnede og 14-dageslønnede udbetales godtgørelsen snarest muligt, dog senest ved virksomhedens anden lønudbetaling efter de ledighedsdage, som der ydes dagpengegodtgørelse for.

Stk. 12 Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.

Stk. 2 Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 85 a, på grundlag af ydelsen til medlemmet efter fradrag for arbejde, indtægter og pensioner samt medlemmets eget ATP-bidrag efter § 85 c. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3 Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

Stk. 2 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge for.

Stk. 3 Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3, af arbejdsløshedskassen med 1/3 og af arbejdsgivere, som er omfattet af stk. 12, med 1/3, jf. dog stk. 5.

Stk. 4 ATP-bidraget for medlemmer, der modtager dagpenge efter artikel 64 eller 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, betales af dagpengemodtageren med en tredjedel, arbejdsløshedskassen med en tredjedel og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med en tredjedel.

Stk. 5 Bidraget efter stk. 1 for dagpengemodtagere betales af dagpengemodtageren med 1/3 og af staten med 2/3, når dagpengemodtageren deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11, 13 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6 Hver bidragsandel efter stk. 3-5 for 1 måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 7 Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af dagpengene med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 8 Arbejdsløshedskassens andel af bidraget, jf. stk. 3 og 4, fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse beregnes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte regler.

Stk. 9 Statens andel af bidraget, jf. stk. 5, indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3-9 og 14 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Stk. 11 Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 3-5, og regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 12 Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3 og 4, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 13 Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 12.

Stk. 14 Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 15 Finansieringsbidrag efter stk. 14 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.

Stk. 16 Finansieringsbidraget fra arbejdsgivere fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 17 De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 16 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.

Stk. 18 Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 19 Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 20 Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdagen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.

Stk. 21 Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.

Stk. 22 Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 23 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 15. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf. Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v.

Stk. 24 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag. Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Stk. 2 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales efterløn for.

Stk. 3 Efterlønsmodtageren betaler bidraget. Bidraget for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen fratrækker bidraget ved udbetalingen af efterløn til medlemmet med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 3 og 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a-kasser m.fl.

Stk. 6 Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 3-5, og regler udstedt i medfør af § 17, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 7 For personer, som modtager efterløn i medfør af § 74 o, og som ikke er medlemmer af en dansk arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Skal en ydelse reguleres, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen give meddelelse til medlemmet om den forventede regulering. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for reguleringen og en vejledning om adgangen til at gøre indsigelse inden for en nærmere angivet frist. Gør medlemmet ikke indsigelse inden for fristen, gennemfører arbejdsløshedskassen reguleringen.

Stk. 3 Når en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, helt eller delvis skyldes, at medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede, skal arbejdsløshedskassen vurdere, om medlemmet med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser. Arbejdsløshedskassen skal i givet fald træffe afgørelse om tilbagebetaling efter reglerne i § 86, stk. 1, og § 87.

Stk. 4 Er det i 3 på hinanden følgende måneder ikke muligt at gennemføre en regulering, jf. stk. 1 eller § 46, stk. 6, skal arbejdsløshedskassen opkræve beløbet efter de regler, der er udstedt i medfør af § 86, stk. 10 og 11. Beløbet forrentes ikke.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 1-4. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

Stk. 2 Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3 Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 20 gange dagpengesatsen, jf. § 47, stk. 2, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4 Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 12, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, eller udbetalingen er sket med forbehold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5 Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og beskæftigelsesministeren kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv.

Stk. 7 Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8 Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 10 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes opkrævning af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11 Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Stk. 12 Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 m, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-11 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

Stk. 2 Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3 En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4 Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a.

Stk. 5 Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.

Stk. 6 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis medlemmet idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3 Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.

Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3 Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.

Stk. 2 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører et særligt tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a.

Stk. 3 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold. Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til ugunst for medlemmerne.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om kassernes administration, udbetalingstilrettelæggelse, egenkontrol, økonomi, regnskaber og revision samt om tilsynet efter stk. 1 og 2, herunder om arbejdsløshedskassernes pligter og om direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings adgang til at udstede påbud til arbejdsløshedskasserne om ændring af deres administration. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser Bekendtgørelse om rådighed

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om krav til arbejdsløshedskassernes it-systemer, herunder om udvikling og vedligeholdelse af kassernes it-systemer og om, at data stilles fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3, og til beskrivelserne af kassernes forretningsgange. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser

Stk. 6 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte, på hvilken måde og inden for hvilke frister de nødvendige oplysninger til gennemførelse af tilsynet samt til fremskaffelse af oplysninger til statistik og analyse skal gives. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

Stk. 7 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver to gange om året rapport om sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 26 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Stk. 2 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i kasserne.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om, under hvilke betingelser en kasse kan administreres af eller sammen med en faglig organisation, samt nærmere regler om administrationen. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Stk. 4 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan godkende, at to eller flere arbejdsløshedskasser etablerer hel eller delvis fælles administration. Til godkendelsen kan der knyttes vilkår, herunder med henblik på at sikre direktørens tilsyn med de pågældende arbejdsløshedskasser, jf. stk. 1 og 2 og § 88.

Stk. 2 En arbejdsgiver har pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om grunden hertil.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

Stk. 2 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Stk. 3 Arbejdsløshedskasserne har, i det omfang det er nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke

• 1) terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

• 2) adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister,

• 3) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

• 4) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

• 5) terminaladgang til registre med relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og

• 6) adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassernes adgang til Det Centrale Personregister, jf. stk. 3, nr. 2, er underlagt Økonomi- og Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverancer til private.

Stk. 5 Oplysninger som nævnt i stk. 3 kan indhentes for arbejdsløshedskassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 6 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse efter denne lov få terminaladgang til de registre, som er nævnt i stk. 3.

Stk. 2 Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 3 Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 4 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra Feriekonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 2 De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og for så vidt angår nuværende og tidligere medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse. Oplysningerne kan indhentes for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og 2. Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

Stk. 4 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registreringen skal ske senest ved arbejdsdagens påbegyndelse. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

Stk. 5 Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.

Stk. 6 Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.

Stk. 7 Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende oplysninger skal registreres for hver enkelt beskæftiget:

• 1) Dato.

• 2) Navn og cpr-nummer.

• 3) Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.

• 4) Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.

Stk. 8 Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 9 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan uden samtykke forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. Oplysninger kan indhentes, når der er en begrundet formodning for, at et medlem af en arbejdsløshedskasse i forbindelse med et udlandsophold uberettiget har modtaget dagpenge eller efterløn fra kassen, og oplysninger om et udlandsophold ikke kan indhentes på anden måde. Oplysningerne kan videregives til kassen, som kan sammenstille disse med øvrige oplysninger, som kassen er i besiddelse af, med henblik på kontrol af, om der er sket fejludbetaling.

Stk. 10 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1, 8 og 9.

Stk. 11 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, moms-, ejer-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere medlemmer. Oplysningerne kan videregives for perioder, som vedrører en aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse. Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

Stk. 12 Reglerne i stk. 1, 2 og 8-11 finder anvendelse, i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b, eller andre offentlige registre, som arbejdsløshedskasserne har adgang til.

Stk. 13 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

Stk. 2 Styrelsen skal forevise legitimation, inden eftersynet begynder.

Stk. 3 Virksomhedens indehavere og ansatte skal være styrelsen behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4 Personer, der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse.

Stk. 5 Politiet yder styrelsen bistand. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2 En person, der bliver kontrolleret i forbindelse med tilsynet, skal efter anmodning dokumentere navn, adresse og cpr-nummer. Kontrollen sker ved opslag i indkomstregisteret.

Stk. 3 Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om overtrædelse af rådighedsreglerne, jf. § 62, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter.

Stk. 4 Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.

Stk. 5 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal i forbindelse med tilsyn bære synlig legitimation.

Stk. 2 Fastsættes der efter stk. 1 regler om tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler.

Stk. 2 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2 Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesudvalget, og klageren underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3 Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i henhold til denne lov, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny. Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til Beskæftigelsesministeriet, og klageren underrettes samtidig herom.

Stk. 4 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5 Chefen for Ankestyrelsen og beskæftigelsesministeren kan se bort fra klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund hertil.

Stk. 2 Registrene har til formål at danne grundlag for

• 1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

• 2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

• 3) arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 3 For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om følgende: Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

• 1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre, der er oprettet i medfør af stk. 2.

• 2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration.

• 3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.

• 4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.

• 5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles standarder og it-servicer.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse

Stk. 3 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2 Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne. Ved gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed.

Stk. 2 For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 For overtrædelser efter stk. 1 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af § 109, stk. 2.

Stk. 3 Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7, stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres »arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4 (Udelades)