Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Stk. 2 Anden aktør sidestilles i denne bekendtgørelse med jobcenteret i det omfang, kommunen har overladt det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 17 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2 Det afgørende for, om et arbejdsophør eller nedgang i arbejdstid er omfattet af bekendtgørelsen, er, hvornår arbejdsophøret eller nedgangen i arbejdstiden finder sted, og om pågældende på dette tidspunkt er medlem af en a-kasse.

Stk. 3 Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som

• 1) afslår et arbejde, som jobcenteret eller a-kassen har henvist til, eller

• 2) afslår eller ophører i et tilbud.

Stk. 4 Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, eller som ved ledighed ikke beder om dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler, jf. dog § 3.

Stk. 5 Bekendtgørelsen omfatter afslag og ophør, eller hvad der kan sidestilles hermed, inden for de seneste 12 måneder. De 12 måneder regnes fra seneste afslag eller ophør.

Stk. 6 Reglerne om ophør med arbejde og afslag på henvist arbejde gælder tilsvarende for servicejob efter den før den 1. april 2002 gældende lov om servicejob.

Stk. 2 Det sidestilles med en opsigelse, jf. stk. 1, hvis et medlem har indgået en aftale om ansættelse, men ikke møder op den første arbejdsdag, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 3 Opsiger et medlem samtidig 2 deltidsstillinger uden en gyldig grund, jf. kap. 3, anses medlemmet kun som selvforskyldt ledig én gang.

Stk. 4 Det sidestilles med opsigelse, hvis medlemmet beder om at blive afskediget eller frivilligt indgår aftale om afskedigelse.

Stk. 2 Et medlem, der opsiger et arbejde, er ikke selvforskyldt ledig, hvis

• 1) medlemmet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, og

• 2) medlemmets opsigelse tidligst sker til fratræden samme dag, som medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Stk. 2 Et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et korrekt varsel.

Stk. 3 Et medlem har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under

• 1) en sag anlagt ved de almindelige domstole,

• 2) en fagretlig behandling, eller

• 3) en voldgiftsbehandling efter lov om voldgift.

Stk. 4 A-kassen kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag ved domstolene mod arbejdsgiveren, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt.

Stk. 2 Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem

• 1) udebliver fra en samtale hos en arbejdsgiver i forbindelse med en henvisning, eller

• 2) ikke begynder på et arbejde, som pågældende er henvist til.

Stk. 3 Stk. 2 finder også anvendelse, hvis medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde, eller ikke begynder på et arbejde, som pågældende er henvist til

• 1) på grund af ferie, som medlemmet ikke har meddelt til jobcenteret senest 14 dage før ferien holdes, og inden jobcenteret eller a-kassen henviser medlemmet til arbejdet,

• 2) på grund af sygdom, som medlemmet ikke har meddelt til arbejdsgiveren inden samtalen eller arbejdets begyndelse, eller

• 3) på grund af, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet ikke har meddelt til jobcenteret forud for henvisningen.

Stk. 4 Medlemmer, der er ansat på fuld tid med løntilskud, skal aftale ferie og meddele sygdom til arbejdsgiveren.

Stk. 5 Det sidestilles også med et afslag, hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at jobcenteret eller a-kassen ikke henviser medlemmet til arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.

Stk. 6 Et medlem er ikke selvforskyldt ledigt, jf. stk. 1, hvis medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde eller ikke begynder i det arbejde, som pågældende er henvist til, hvis det dokumenteres, at dette skyldes et akut, udefrakommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre. Det er en betingelse, at medlemmet har haft vilje til at møde til samtalen eller i arbejdet, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter jobcenteret eller a-kassen om det manglende fremmøde.

Stk. 7 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis jobcenteret har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 2 Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får et tilbud.

Stk. 3 Det sidestilles med et afslag, hvis et medlem

• 1) udebliver fra en samtale hos en tilbudsgiver i forbindelse med et tilbud, eller

• 2) ikke begynder på et tilbud.

Stk. 4 Stk. 3 finder også anvendelse, hvis medlemmet ikke begynder i et tilbud

• 1) på grund af ferie, som medlemmet ikke har meddelt til jobcenteret senest 14 dage før ferien holdes, og inden jobcenteret afgiver tilbuddet,

• 2) på grund af sygdom, som medlemmet ikke har meddelt til jobcenteret inden tilbuddets begyndelse, eller

• 3) på grund af, at medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, som medlemmet ikke har meddelt til jobcenteret forud for afgivelsen af tilbuddet.

Stk. 5 Et medlem er ikke selvforskyldt ledigt, jf. stk. 3, hvis medlemmet ikke begynder i tilbuddet,

• 1) fordi medlemmet er til en ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver eller er begyndt på et arbejde, eller

• 2) hvis det dokumenteres, at det manglende fremmøde skyldes et akut udefrakommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre.

Stk. 6 Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 5, at medlemmet har haft vilje til at møde i tilbuddet ved dets begyndelse, og at medlemmet uden ugrundet ophold kontakter jobcenteret eller a-kassen om det manglende fremmøde.

Stk. 7 Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved afslag på at medvirke til eller følge op på et uddannelsespålæg eller afslag på en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg.

Stk. 8 Et medlem, der undlader at påbegynde et tilbud for at deltage i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke selvforskyldt ledigt.

Stk. 2 Et medlem, der ophører i et tilbud for at deltage i tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke selvforskyldt ledigt.

Stk. 2 Et medlem er ikke selvforskyldt ledigt efter stk. 1, hvis medlemmet senest på datoen for rådighedssamtalen efter 42 a i bekendtgørelse om rådighed har registreret at have søgt job i den pågældende kalendermåned, herunder uploadet som minimum én jobansøgning.

Stk. 2 Der foreligger ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget, opsigelsen eller ophøret er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.

Stk. 2 Ved opsigelse eller ophør er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen, medmindre det godtgøres, at der på arbejdspladsen ikke findes arbejde, som medlemmet vil kunne varetage.

Stk. 2 Det er et krav, at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til det anførte forhold, og at medlemmet forinden har prøvet at få en anden arbejdstid.

Stk. 3 Følgende krav skal være opfyldt:

• 1) Ægtefællen eller samleveren er flyttet for at

  • a) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

  • b) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

  • c) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

• 2) Ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 10 i bekendtgørelse om rådighed.

• 3) Medlemmets og ægtefællens eller samleverens flytning sker fra en fælles adresse og til en fælles adresse.

• 4) Medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet.

Stk. 4 Et medlem kan opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 10 i bekendtgørelse om rådighed, og opsigelsen sker i tilknytning til, at medlemmet flytter fra udlandet til Danmark. Det er et krav, at arbejdet blev udført i udlandet eller i Grønland, og at medlemmet ikke

• 1) er udsendt af den danske stat, eller

• 2) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2 Ved opsigelse skal medlemmet have prøvet at få en anden arbejdstid, og medlemmet skal have gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 2 Ved opsigelse af et arbejde eller ved ophør i et tilbud er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.

Stk. 2 Et medlem kan tidligst opsige og fratræde et arbejde ved udløbet af den måned, hvori retten til supplerende dagpenge udløber, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 3 Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter udløbet af den måned, hvori retten til supplerende dagpenge er ophørt, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2 Ved opsigelse og ophør er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.

Stk. 2 Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 2 Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.

Stk. 2 Det er et krav,

• 1) at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og

• 2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Stk. 2 Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte ud over det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.

Stk. 3 Medlemmets samlede arbejdstid efter afslaget eller efter ophøret skal være af et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge, eller være på samme eller højere ugentligt timetal end det arbejde, der afslås eller opsiges.

Stk. 4 Et medlem kan ophøre i et tilbud, hvis det skyldes, at medlemmet skal

• 1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

• 2) overtage arbejde med en daglig arbejdstid på mindst 4 timer eller en ugentlig arbejdstid på mindst 20 timer,

• 3) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

• 4) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2 Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 2 En karantæne er for et fuldtidsforsikret medlem 111 timer.

Stk. 3 En karantæne er for et deltidsforsikret medlem 90 timer.

Stk. 4 Et medlem får ikke en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis den selvforskyldte ledighed fører til, at der foretages en rådighedsvurdering, som fører til et arbejdskrav, jf. § 42 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2 En karantæne har virkning dagen efter et ophør i et arbejde eller et tilbud, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 3 En karantæne for manglende jobsøgning i en kalendermåned, jf. § 11 a, stk. 1, har virkning fra den 1. kalenderdag i den efterfølgende måned efter måneden med manglende jobsøgning.

Stk. 4 En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge.

Stk. 5 Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud, og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med tilbuddet.

Stk. 6 Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter barselsloven, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra den dag, hvor medlemmet ophører med at få barselsdagpenge, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.

Stk. 7 Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt.

Stk. 2 En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter den dag, hvor den får virkning, jf. § 25.

Stk. 3 En karantæne er også udstået, hvis et fuldtidsforsikret medlem, fra den dag karantænen har virkning, jf. § 25, har fået indberettet mindst 185 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Er medlemmet deltidsforsikret, skal medlemmet have fået indberettet mindst 150 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt.

Stk. 4 Opgørelsen af løntimerne i stk. 3 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter karantænens virkningstidspunkt, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover tidspunktet, hvor karantænen har virkning fra, kan medregnes forholdsmæssigt.

Stk. 5 Er medlemmet selvforskyldt ledig efter § 7 eller § 8, anses karantænen for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Stk. 6 Et medlem, der samtidig har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.

Stk. 2 Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3 Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4 For medlemmer, der i perioderne efter stk. 2 og 3 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for, hvilket løntimekrav, jf. stk. 2 og 3, medlemmet skal opfylde. Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

Stk. 5 Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, i loven, der i et indkomstår udgør mindst 243.996 kr. (2021) for fuldtidsforsikrede og mindst 162.660 kr. (2021) for deltidsforsikrede, og medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan anvendes.

Stk. 6 Opgørelsen af løntimer i stk. 2 og 3 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

Stk. 7 Den periode, inden for hvilken kravet efter stk. 2 og 3 skal være opfyldt, forlænges, hvis der i perioden forekommer syge- eller barselsdagpenge, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, som ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet efter §§ 14 og 15 og §§ 26-28 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Stk. 8 Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag, hvor a-kassen modtager dokumentation for, at medlemmet opfylder betingelserne i stk. 5.

Stk. 9 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 24 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig.

Stk. 10 Reglerne om gentagelsesvirkning efter stk. 1 finder ikke anvendelse for karantæner for selvforskyldt ledighed pålagt på baggrund af manglende jobsøgning i en kalendermåned, jf. § 11 a, stk. 1.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis medlemmet har fået gentagelsesvirkning og arbejdskrav, jf. § 27.

Stk. 2 Medlemmet skal også oplyse om afslag på og ophør i tilbud.

Stk. 2 Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e gælder ved overtrædelse af stk. 1, jf. § 94 a, stk. 2, i loven.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1169 af 25. november 2019 om selvforskyldt ledighed ophæves.